Den ny bog om Lars Løkke, der hedder ”LLR”, var ventet med spænding i det politiske miljø. Der havde gået rygter om, at den rummede dynamit, som kunne anrette stor skade på Løkke, Venstre og blå blok op til valget.
Men i forhold til det drama, man havde udmalet, er bogen et politisk flop. Den rummer intet stof, der for alvor kan rykke styrkeforholdet mellem de to blokke.
Dette er endnu en skuffelse for Helle Thorning. Hun havde håbet, at flere begivenheder i efteråret kunne bringe rød blok tættere på blå blok.
Det ville give ny optimisme i den røde lejr, og det ville give Thorning bedre muligheder for at udskrive et tidligt valg.
For en statsminister er det selvfølgelig en fordel at kunne udskrive valg når som helst. Det gør det sværere for oppositionen at planlægge.
Men de røde forhåbninger til efteråret er ikke blevet opfyldt. Thornings valgplaner har lidt tre knæk i de seneste måneder.
Skattesagen
Det første knæk havde allerede længe stået klart: Skattesagskommissionens rapport.
Regeringen havde først og fremmest nedsat kommissionen med det politiske formål at bringe Lars Løkke og Venstre i fedtefadet inden næste valg.
Men efterhånden som dens arbejde skred frem, fremgik det, at Løkke ville gå helt fri. Samtidig tydede mere og mere på, at den politiske hovedperson i sagen, Venstres tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, ville blive frikendt for anklagerne om magtmisbrug.
Og sådan blev det. Hvad der skulle have været en bragende bombe mod Venstre, endte som en lille våd kineser.
Finansloven og den ny bog
Så var der mere tyngde i den anden del af Thornings plan for efteråret: det røde forlig om finansloven.
Her blev der delt en række milde gaver ud til vælgerne. Mange af dem var ganske vist små, men de blev pakket ind, så de så større ud. Regeringen gik helt ud til kanten af, hvad EU’s regler for solide finanser tillader, for at pudse den røde velfærdsprofil af.
Men lige lidt ser det ud til at have hjulpet.
At dømme efter meningsmålingerne har den røde finanslov ikke givet noget løft hos vælgerne.
Afstanden mellem rød og blå blok er noget varierende i de forskellige målinger. Men fælles for dem alle er, at finansloven foreløbig ikke synes at have gjort nogen forskel.
Det samme må man nu efter alt at dømme sige om bogen ”LLR”. Her er det tredje knæk for Thornings valgplaner.
Nytårstalen
Hvad så, Thorning?
Nogle politiske iagttagere filosoferer over, at statsministerens nytårstale giver hende en ny mulighed for fremgang hos vælgerne.
Det siger man stort set hvert år, og det viser sig næsten altid at være forkert.
Ganske vist sidder mange vælgere ved skærmen, når statsministeren taler. Men sådan en tale, der har et ret generelt indhold, vil normalt ikke være i stand til at flytte stemmer af betydning.
Der findes dog undtagelser, hvor der pludselig kommer så meget konkret politisk gods ind i talen, at den gør en forskel.
Det skete for eksempel, da Lars Løkke i 2011 kastede al forsigtighed over bord og lancerede større økonomiske reformer. Det gav ham et løft hos vælgerne – men altså ikke nok til at vinde valget senere på året.
For Thorning er der ikke lagt op til at bruge nytårstalen til at bebude nye væsentlige reformer. Det vil dog sikkert blive en ret politisk tale, hvor hun slår på regeringens valgtemaer, men næppe noget, der for alvor trækker vælgerne med.
Thorning villig til at satse hårdt
Selv om Thorning gerne ville have muligheden for at udskrive valget i foråret, ser det altså ikke nemt ud for hende.
Men i politik er der altid et element af uforudsigelighed, som man må tage højde for. Derfor kan man ikke udelukke, at rød blok pludselig opnår den fremgang, der får Thorning til at trykke på knappen.
Man skal i den forbindelse tænke på, at Thorning er parat til at udskrive valget, selv om rød blok stadig halter efter blå blok. Bare afstanden bliver indsnævret noget.
Der tales ligefrem om, at Thorning er villig til at tage chancen, hvis bare de røde har reduceret afstanden til seks-syv procentpoints. Det er ikke helt utænkeligt, at man kan hente det i nutidens valgkampe, hvor der kan ske temmelig meget.
Økonomisk bedring
Men foreløbig rokker meningsmålingerne sig ikke. Fortsætter det sådan, vil Thorning være nødt til at skubbe valget til efter sommer næste år. Dermed forsvinder hendes mulighed for at finde et overrumplende tidspunkt, men det bliver hun så nødt til at leve med.
I forhold til den økonomiske situation kan det også meget vel vise sig at give mening at vente til efter sommer. Europa og Danmark befinder sig stadig i økonomisk dødvande. Jo længere Thorning venter med valget, jo større chance har hun for, at økonomien begynder at rette sig.
Men foreløbig må hun leve med sin skuffelse over et efterår, der ikke gik, som hun havde håbet.
