Svindlere på nettet kan misbruge din mailadresse og udnytte folks hjælpsomhed

Der er mange former for spam og svindel på nettet.

 

Nu er der dukket en ny og mere generende svindeltype op:

 

Bedrageren har fået fat i din mailadresse og dit navn, og han forsøger så vidt muligt at bruge din identitet til at tigge penge hos dine venner og familiemedlemmer. Men folk, der ikke kender dit navn, kan også få mailen.

 

Bedrageren bruger din mail til fremstille det, som om du er kommet i bekneb for penge. Han (eller hun) skriver i dit navn og beder om at få penge – for eksempel 10.000 kr. – overført for at komme ud af et problem. Det kan være noget med, at du ikke har penge til at komme hjem fra udlandet eller lignende. Normalt får modtageren at vide, at det haster meget at få sendt pengene, og helst via en relativt ukendt pengeoverførselstjeneste, ikke en bank.

 

Heldigvis er brevene som regel så ringe skrevet og oversat, at de fleste fatter mistanke på stedet.

 

Nogle svindlere bruger endda computeroversættelser til dansk, så sproget bliver direkte grinagtigt og kun ganske få danskere vil lade sig narre. Men hvis nogen bliver snydt og faktisk sender pengene, vil de være tabt for altid.

 

Hvor har de adressen fra?

Det kan undre at vildtfremmede mennesker har fået fat i både dit navn og din e-mail adresse, men den slags lister cirkulerer bredt i hackerkredse, hvor man for et overkommeligt beløb kan købe millioner af adresser ad gangen. Her kan din mailadresse og dit navn også være med. Du kan altså blive bedraget, både ved at din mailadresse bliver misbrugt, og ved, at du bliver bedt om at overføre penge, som så havner hos den falske afsender.

 

Der skal ikke ret meget til, for at navn og e-mail adressen havner på den slags lister, og når først adressen er med på listerne, forsvinder den ikke fra listerne igen.

 

Rent teknisk er det ganske enkelt at sende e-mail med falsk afsender. Internettets postsystem er nemlig bygget, så der ikke er nogen effektiv kontrol med, at afsenderen er den person, han hævder.

 

På samme måde er det ganske enkelt at angive forskellige adresser som afsender og som modtager af svar.

Læs også
Skattesvindlere bag tremmer: Bagmandspolitiet har anholdt to personer, som ifølge sigtelsen har bedraget SKAT for et tocifret millionbeløb

 

Selvom disse muligheder for svindel bliver udnyttet i stor stil, er det egentlig ikke hackerangreb.

 

Er min konto hacket?

Men hvis afsenderen også har fået fat på adresselisten i din e-mail konto og sender til alle personer på den, ser der noget værre ud. Så har han sandsynligvis hacket din konto – og har sikkert stadig adgang til den! Det bør naturligvis undersøges omgående:

 

Hvis mappen Sendte e-mails rummer tiggerbrevet eller andre ukendte breve, er den gal. Så skal du straks sikre din konto, skifte adgangskode og bruge de sikkerhedsmetoder, dit postsystem har.

 

Derefter kan du sende en opfølgende e-mail, der forklarer situationen overfor de undrende modtagere. I værste fald kan det blive nødvendigt at skrotte den hackede konto og oprette en ny.

 

Kan det virkelig betale sig?

Disse professionelle svindlere er i stand til at sende enorme mængder e-mails på ret kort tid, så selvom langt de fleste af disse breve ryger i spam-mappen eller bliver ignoreret, er der alligevel penge nok i bedrageriet til at det kan betale sig at blive ved.

Læs også
Svindler havde udtænkt en smart plan for at snyde en guldsmed – men han blev selv snydt, så vandet drev

 

For hvis blot en ud af 10.000 modtagere hopper på limpinden, kan en million e-mails blive til ganske mange penge for en beskeden indsats – især for svindlere fra lande, der i forvejen er fattige.

 

Den bedste måde at standse den slags bedragere på er at blokere deres mulighed for at få noget ud af det.

 

Når politiet får anmeldelser af den type, kan de få kontoen blokeret, og dermed eliminere muligheden for, at svindleren får flere penge.

 

En anden og ganske effektiv metode er at finde frem til den rigtige afsenderadresse på deres e-mail og anmelde den for misbrug, så kontoen bliver blokeret af udbyderen (Yahoo, Google mv.)

 

Uanset at det kan være svært at fange de skyldige, er deres aktiviteter åbenlyst kriminelle. Der er dog ikke grund til at frygte mistanke for medskyldighed, hvis ens e-mail bliver misbrugt på den måde. Og skulle man selv få en e-mail af den type, kan den fjernes med Delete-tasten.

 

Tre praktiske råd

Læs også
Hvis du kommer kørende på motorvejen og ser denne velklædte mand, så skynd dig at køre videre

Hvis der bliver rundsendt et tiggerbrev i dit navn er her tre ting, du omgående bør gøre:

1) Find ud af om din e-mail konto er hacket, og sørg for at sikre den, hvis det er tilfældet.

2) Send en opfølger til familie og venner, der har modtaget tiggerbrevet. Lad dem vide, at der er tale om bedrageri, at du har det fint, og at de absolut ikke skal gøre som brevet foreslår.

3) Meld bedrageriet til politiet. De kan få blokeret svindlerens adgang til penge, så han ikke kan malke flere uskyldige ofre, samt forfølge sagen internationalt.

 

Her er et eksempel på en tiggermail:

 

Fra: Jørn Rasmussen [mailto:[email protected]]
Sendt: 17. marts 2014 05:20
Emne: Akut hjælp

 

Jeg håber, at dette når dig i tide, lavede jeg en tur til Bradford, England, og min tegnebog blev stjålet med min internationale pas og mit kreditkort indeni. Ambassaden er villig til at hjælpe mig med at tage et fly, uden mit pas, jeg bare nødt til at betale for billetten og hotel regninger. Til min forfærdelse, jeg kan ikke få adgang til mine penge uden mit kreditkort og kontakt med min bank, men de har brug for mere tid til at give mig et nyt kort. I denne uheldige situation, tænkte jeg tale om et Lønningsdag lån at jeg kan betale tilbage, så snart du vender tilbage. Jeg har virkelig brug for at være på det næste fly. Jeg har brug for 1250 pounds Fortæl mig om jeg kan hjælpe mig gennem Western union, fordi det er den bedste mulighed jeg har. De gav mig et midlertidigt pas på ambassaden, så er ikke noget problem, hvis du har penge, kan du sende dem via Western union kontor og inden for 20 minutter, de skal være der. Jeg kan sende oplysninger om, hvordan midlerne kan sendes til mig.

 

Jeg ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen

www.reback.dk

Læs også
Han henvender sig til folk og lyver om deres familie for at narre penge fra dem – nu advarer politiet mod svindleren

v/Jørn Rasmussen

PTænk på miljøet – er det nødvendigt at printe denne e-mail ?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…