En stort antal borgere har millioner til gode hos regeringen og kommunerne.
Siden den forfejlede kommunesammenlægning har Danske borgere som bor udenfor de større byer på landet (kaldet udkants Danmark) måtte opleve at deres levevilkår er blevet stærkt forringet af politikerne.
Man har oplevet et historisk milliard tyveri som er resultat af en næsten total fjernelse af kommunale og statslige virksomheder.
Handlinger som har medført en stærkt reduktion af borgernes livsbetingelser i de områder hvor de bosatte sig i tillid til, at samfundet som tidligere behandlede dem fair og ordentligt.
De gode gamle holdninger hvor alle danskere kunne leve på lige vilkår er blevet erstattet af et politisk tyranni, hvor et flertal i demokratiets navn har indført forskelsbehandling og klassificering af mennesker som bor på landet i forhold til mennesker som positivt forfordeles bare fordi de bor i byerne.
Fjernelse af skoler, sygehuse, biblioteker, motorkontorer, politistationer, retssale, toldkontorer, børnehaver, busruter, plejehjem og anden offentlig virksomhed, har direkte medført store tab for de mennesker som bor i de mange berørte områder.
Flere har måttet flytte ind til byerne fordi de fik fjernet transportmulighederne. Af lignende årsager har flere måttet forlade deres huse som så står tomme og forfalder.
Når skolen og de andre offentlige funktioner er fjernet, lukker butikkerne en efter en og området ændres til soveområde, hvor huse, hvis nogen overhovedet vil bo i et sådant område, ikke mere kan sælges.
Det offentlige og de valgte politikere bør tænke grundigt over hvorfor det var nødvendigt af påføre hundrede tusinde borgere så store sociale og økonomiske tab i forbindelse med deres iver efter at centralisere det hele i nogle få byer.
Alle skal behandles ens
De berørte borgere bør naturligvis have fuld økonomisk erstatning. Alle danskere skal behandles ens.
Politikerne er ved at skabe et retssamfund som ikke skal tage lige hensyn til befolkningen, som nu skal finde sig i, at visse kommuner bygger teatre, musikhuse og nye rådhuse for hundrede af millioner kroner, og det på bekostning af landsby menneskene. En kommune bør aldrig spendere penge på luksus og andre politisk bestemte monumenter, så længe det koster livsbetingelser for dens landbefolkning.
Alle har vi krav på at blive behandlet ens. Nogle kommuner har bevidst fjernet snerydning i de små landsbyer og kvarterer. Kommunens administrative funktioner bør først og fremmest holdes på et absolut minimum. I dag ser vi flere kommuner som har et større hoved end krop.
Lav service bør betyde lav skat
For at undgå opslidende kampe om skyld og handlinger, så kunne der med lethed findes et kompromis som over en lang periode kunne lette livet for de mange tusinde familier som nu bor i disse kommunalt konstruerede soveområder. Dette kan gennemførese ved at reducere stats, ejendoms- og kommuneskatten for personer og virksomheder med op til 50%.
Her ud over bør politikerne stille garantier for, at kreditforeningerne og bankerne udvider lånemulighederne for genopbygning og renovation af husene i de berørte områder. Halvdelen af Danskerne har altid tidligere boet på landet. og ude i naturen og her er det er både sundt og godt at bo for bl.a. børnefamilier som slet ikke hører til i byernes bilos og støj.
Vi skal have genopbygget det som i gamle dage hed retfærdig borgerservice og som den gang blev kaldt nærdemokrati hvoraf en stor del naturligt nok foregik uden for de nu få politisk bestemte byer, som tilbyder byboerne alle former for service og nærdemokrati, men desværre på bekostning af landbefolkningen.
Thure Barsøe-Carnfeldt bor selv i Dronninglund
