Mange læsere giver udtryk for stor irritation over brugen af jamen og ja men som indledning til et svar, fx. S. Olesen:
”I mundtlige interviews starter både intervieweren og den interviewede meget ofte med ordet jamen. Det er ulideligt at høre på og båser begge parter som personer, der ikke tænker, før de taler, hvilket selvfølgelig smitter af på hele vurderingen af hele samtalen. Fri os for det!”
Enig!
Benægtelse
Men hvorfor taler så mange så stereotypt irriterende, spørger Christian Petersen:
”Har du noget bud på, hvorfor standardindledningen på besvarelsen af et hvilket som helst spørgsmål er en benægtelse: ja men. Jeg synes, det er sygt.”
Brugen af ja, nå, ja men, jamen osv. som indledning til et udsagn svarer til brugen af well på engelsk. Hermed signaliserer man, at man påbegynder en tale eller et svar og får samtidig tid til at få de første ord på plads inde i hovedet.
Hvis det kun skete enkelte gange, ville man næppe blive irriteret. Men det sker så ofte, at man får det indtryk, at det altid sker. Så jeg kan godt forstå, at mange læsere synes, at det er en dårlig vane.
Med eller uden t
Men læserne irriteres ikke over alle sproguvaner. Jeg har fx længe ventet på, at en DKA-læser skulle udtrykke sin irritation over, at adjektiver i ental skrives uden -t foran et intetkønssubstantiv og med -t foran et fælleskønssubstantiv.
Se hertil følgende liste med resultater af en Google-søgning den 20.6.2014:
sund slik 10.600
*sundt slik 12.800
sund måltid 3.920
*sundt måltid 14.500
billig slik 3.430
*billigt slik 4.570
sukkerfri slik 4.610
*sukkerfrit slik 2.250
*sukkerfri chokolade 4.970
sukkerfrit chokolade 646
*lækker chokolade 17.800
lækkert chokolade 3.520
Ordforbindelserne med en stjerne (*) foran er de grammatisk korrekte. En skolelærer og en korrekturlæser bør rette de andre former, de er forkerte.
Utydelig udtale
Men hvorfor laves disse fejl så ofte? Man kunne sige, at bøjning på dansk i løbet af de sidste 1000 år er blevet indskrænket. Det er rigtigt, men forklarer ikke ekstrabøjningen i fx lækkert chokolade.
Forklaringen er snarere en generelt utydelig udtale, som overføres til skriftligt dansk. Denne uvane følges så af en manglende interesse for at følge selv de mest enkle grammatiske regler. Danskundervisningen skal her ikke have hele skylden, men dog en god del af den.
Men hvorfor irriteres man mere over uvanen ved brugen af jamen end over grammatiske fejl?
