Da det lange møde om Lars Løkkes rygning på ikke-ryger-hotelværelser og køb af habitter og underbukser på Venstres regning var forbi, kunne de mange spåkoner og spåmænd fra pressen ikke sige det, som de havde lagt op til hele dagen:
(1) Lars Løkke har trukket sig som formand for Venstre.
eller
(2) Lars Løkke har valgt at trække sig som formand for venstre.
Forskellen mellem (1) og (2), sådan må man umiddelbart formode, består i, at der i (1) fastslås, at den forventede udvikling var indtruffet, og i (2), at det fastslås, at det er Løkke personligt, der har truffet den forventede beslutning.
Jeg vælger, at….
Version (2) er også den, som Søren Gade den 22.2.2010 flere gange brugte, da han trak sig som minister:
”Jeg har valgt at fratræde som forsvarsminister efter næsten seks gode år på posten. Jeg har gennem hele mit virke som forsvarsminister forsøgt at træffe beslutninger, som har været i forsvarets bedste interesse, og som har tjent soldaterne og de mange ansatte under forsvarsministeriet. Det mener jeg også, at denne beslutning gør. Når jeg vælger at træde tilbage nu, skyldes det blandt andet …”
Helt sikker er forklaringen på ”vælge at træde tilbage” som en fremhævning af det personlige valg nu ikke. Det kan den være nogle gange, hvor sammenhængen viser, at der klart foreligger flere muligheder, hvor en af dem bevidst vælges. Der foretages ganske vist altid et valg, når en handling foretages, nemlig mellem en handling og en ikke-handling, men det gør der jo ved alle handlinger.
Snakkekultur
Det gælder også, når det er en hund, der fortager en handling, som i følgende eksempel, hvor en hund bliver kørt ned af en bil, der i øvrigt ikke overtrådte hastighedsbegrænsningerne:
- Desværre valgte vores firbenede ven at løbe over vejen lige ud foran bilisten, og en påkørsel var uundgåelig.
Også ved følgende eksempler er det der med ”vælge at”, som er blevet brugt i de konkrete tekster, jeg har set på:
- Men det, jeg husker bedst, var nok flyveturen, hvor jeg brækkede mig.
- Men det, jeg husker bedst, var nok flyveturen, hvor jeg valgte at brække mig.
- Lucas spiste sin frokost på kontoret.
- Lucas valgte at spise sin frokost på kontoret.
- Hvis du bliver misforstået, kan du opklare misforståelsen gennem kommunikation.
- Hvis du bliver misforstået, kan du vælge at opklare misforståelsen gennem kommunikation.
Når man ser på de konkrete tekster, taler intet for, at der foreligger en mere bevidst holdning med sprogbrugen med ”vælge at” i sammenligning med den rene handlingsbeskrivelse uden ”vælge”. Der foreligger her fire handlinger med hver to synonyme sproglige beskrivelser af dem.
Hvorfor siger og skriver man så ofte ”vælge at gøre noget” i stedet for det meget enklere ”gøre noget”, når de to udtryk betyder det samme?
For at sige det, som det er. Jeg ved det ikke med sikkerhed. Mit gæt er: Det er en dårlig vane, som hænger sammen med den snakkekultur, vi har fået. Det gælder om at trække tiden ud, putte småord og små faste tomme fyldvendinger ind i ens tale, så man kan have ordet lidt længere. Denne kultur breder sig fra det talte til det skrevne sprog.
