I går fik Lars Løkke opbakning fra sit parti. Både folketingsgruppen og forretningsudvalget. Dermed fortsætter han som Venstres formand, og han vil med stor sandsynlighed være partiets statsministerkandidat ved næste valg.
Det kan være, at sagen om partiets betalinger for ham giver en tilbagegang i meningsmålingerne. Men i så fald kan man jo ikke komme og sige: Så skifter vi for resten Løkke ud alligevel.
Bordet fanger. Partiets organer har sagt god for Løkke. Og så er det med ham i spidsen, at man går videre.
Skattespørgsmålet
Én ting kan dog stadig skabe en uforudsigelig situation: Hvis det dokumenteres, at han ikke betalte den skat, han skulle, dengang han skulle have gjort det, er det ikke godt at vide, hvad der sker.
Journalisterne er meget pågående i deres spørgsmål til Løkke om dette. De var af en eller anden grund ikke nær så pågående, dengang Helle Thorning i 2011 afviste at offentliggøre sine personlige skatteforhold.
Men Løkke vil – ligesom Thorning – holde fast i, at det er en privatsag. Så der vil formentlig kun kunne ske yderligere, hvis der ligger belastende oplysninger hos SKAT, som bliver lækket.
Glansrollen
Løkke skal nu i gang med den store opgave at få sagen lagt bag sig. I den forbindelse kommer det meget belejligt for ham, at der venter store politiske forhandlinger om vækstpakken og reformen af beskæftigelsessystemet.
Jo mere han optræder i sin glansrolle som den dygtige politiske håndværker, der får skabt resultater gennem forhandling, jo større er hans chancer for, at han genvinder sit fodfæste.
Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at vælgerne tilgiver ham på det personlige plan. For Løkke er det vigtigste, at vælgerne igen ser ham som en politiker, der har gode ideer og kan få tingene gjort. Sådan at blå blok med ham i spidsen stadig er det foretrukne valg til regeringsmagten.
Da Løkke slog til
Det var det, der skete i forbindelse med GGGI-sagen. Dengang slog Løkke resolut til, da regeringen og Enhedslisten kørte fast i deres forhandlinger om finansloven.
Han gik ind og stillede nogle få, enkle betingelser for at redde regeringen ud af suppedasen, og stod tilbage som manden, der var i stand til at skære igennem og sikre resultater.
Løkke er med sikkerhed stærkt optændt på at gentage dette i forhold til vækstpakken og beskæftigelsesreformen. Han vil forsøge at arbejde sig ud af krisen – her, dér og alle vegne i forhandlingerne.
Man vil se en helt ustyrlig Løkke i den kommende tid.
Øget mulighed for forlig
Løkke blev ikke tilgivet for GGGI-sagen. Det dyk i vælgernes tillid til ham, som denne sag havde givet ham, blev ikke indhentet igen.
Men hans beslutsomme forlig om finansloven betød, at GGGI-sagen gled mere i baggrunden. Vælgerne rettede nu opmærksomheden mod, om blå blok med Løkke i spidsen eller rød blok med Thorning i spidsen politisk var bedst for Danmark.
Og i det valg fik Løkke og blå blok sejren. Efter at de to blokke havde stået lige et kort øjeblik under GGGI-sagen, rykkede blå blok igen og fik et stort forspring.
Løkke ved givetvis godt, at han får problemer med at skabe vælgertillid til sin person efter den ny sag. Men hans håb er, at vælgerne endnu engang vil nå til den konklusion, at de politisk er mere trygge ved de blå med Løkke end ved de røde med Thorning.
Derfor vil han gøre alt for at være manden i centrum, når der skal laves politik.
Dette øger mulighederne for, at forhandlingerne vil ende med et stort forlig mellem regeringen og i hvert fald Venstre.
Løkke vil prioritere selve det at nå et resultat meget højt, ligesom han gjorde det med finansloven, da han skulle ryste GGGI-sagen af sig.
Løkkes problem i forhandlingerne
Et af de største stridspunkter i forhandlingerne bliver sænkningen af energiafgifterne.
Her har Venstre og de andre borgerlige, med erhvervslivet i ryggen, krævet betydelige lettelser for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Regeringen er kommet med et forslag om at sænke den såkaldte PSO-afgift, der bruges til at finansiere vedvarende energi. Men denne lettelse er slet ikke på højde med de store stigninger, der i de seneste år har været i afgiften.
Løkke vil kræve at PSO-afgiften og energiafgifterne i det hele taget får et væsentligt større hak nedad. Han har peget på to veje til at finansiere dette:
Den ene er at gå langsommere frem med udbygningen af vindmølleparker og dermed spare nogle penge.
Den anden er effektiviseringer i beskæftigelsessystemet og inden for det offentlige i øvrigt.
Men det sidste kan give ham problemer i lyset af sagen om tøjkøb, familieferie osv. på Venstres regning.
Forlig – men hvordan?
Det er svært for Løkke at slå på stortromme for, at der kan spares ved at holde meget nøje hus med pengene i det offentlige, når der har kørt en sag om, at pengene har siddet løst i Venstre, når formandens udgifter skulle betales.
Spørgsmålet er så, hvad det kommer til at betyde for forhandlingerne. Foreløbig kan man vel sige det på denne måde:
Løkke-sagen forstærker udsigterne til et forlig. Men den gør det mere usikkert, hvordan det forlig skal opnås.
