Forhandlingerne om finansloven mellem regeringen, SF og Enhedslisten har længe set ekstremt vanskelige ud. Årsagen har først og fremmest været dagpengene, hvor parterne står meget stejlt over for hinanden.
Nu er der så sket noget nyt, som kun gør det endnu sværere at finde et forlig:
Den voldsomme tilstrømning af asylansøgere koster mange penge. Ifølge regeringen hele 4,5 mia. kr. mere, end man oprindelig havde regnet med i forslaget til finanslov.
Regeringen vil tage 2,5 mia. kr. til at finansiere dette fra udviklingsbistanden. Det er SF og Enhedslisten lodret imod.
Dermed er der skabt ekstra usikkerhed omkring finansloven.
Den kan ikke køres stille og roligt hjem
Sandsynligheden taler stadig for, at regeringen trods alt får lavet et forlig med de to venstrefløjspartier. Simpelt hen fordi omkostningerne for alle parter vil være for store, hvis det mislykkes.
Men læsset hælder faretruende. Alle er meget låst fast af, at de snart skal møde vælgerne. Derfor har ingen lyst til at sælge ud af de mærkesager, som skulle bringe dem stemmer ved valget.
Det ser jo ud til, at rød blok taber valget. Meningsmålingerne viser meget stabilt, at de blå fører stort. I den situation prøver hver enkelt af de røde partier at redde, hvad reddes kan, for sig selv.
Ikke det bedste udgangspunkt for at bøje af og lave et svært kompromis.
Så regeringen kan ikke bare køre denne finanslov stille og roligt hjem. Den balancerer på randen af sammenbrud.
I første omgang trues den af et sammenbrud i forhandlingerne med venstrefløjen. Men går alt i fisk, kan det ende med et sammenbrud for regeringen og udskrivelse af et valg.
De røde har det meget sværere med hinanden, end de blå havde
Bortset fra den allerførste finanslov, efter at den røde regering var trådt til, har rød blok haft meget svært ved at lave store økonomiske forlig.
Det blev understreget sidste år, da langtrukne forhandlinger med Enhedslisten om finansloven endte med, at regeringen gav op og i stedet lavede et lynforlig med Venstre.
Der har slet ikke været samme fodslag i rød blok omkring finansloven, som der var i blå blok, da VK-regeringen indgik forlig efter forlig med Dansk Folkeparti. De røde ligger simpelt hen meget længere fra hinanden.
Selv uden et valg forude ville der igen i år være stor ballade. Valget gør så bare balladen endnu større.
De mange asylansøgere
Socialdemokraterne kan under ingen omstændigheder opgive planen om at tage en hel del af pengene til de mange asylansøgere fra udviklingsbistanden.
De kan ikke gå til valg på, at de mange asylansøgere skal finansieres af midler, der ellers skulle være gået til danskernes velfærd.
Der kan sikkert forhandles om, hvor stort et beløb der hentes på udviklingsbistanden. Men Socialdemokraterne vil formentlig stå fast på, at beløbet skal være meget synligt.
Hvis ikke, risikerer de at åbne en ladeport for en ny strøm af vælgere til Dansk Folkeparti og Venstre. Det er slemt nok for partiet, at regeringens meget omtalte stramning af asylreglerne har vist sig langt mere beskeden, end den gav indtryk af.
Hos De Radikale er der ingen begejstring for at tage så mange penge fra udviklingsbistanden. Men de er klar over, at der ikke er noget alternativ for Socialdemokraterne.
Til gengæld er det svært at vurdere, hvordan SF og især Enhedslisten vil håndtere problemet. Johanne Schmidt-Nielsen har før vist, at hun ikke er driftsikker set med regeringens øjne.
Dagpengene
Regeringen har også gravet sig helt ned i forhold til dagpengereformen. Her er det De Radikale, som ikke kan leve med at rulle dele af reformen baglæns. For eksempel i form af at halvere perioden for genoptjening af dagpenge – sådan som SF og Enhedslisten kræver.
De to venstrefløjspartier får ganske givet tilbudt et plaster på såret i form af nye initiativer for de ledige. Men de er jo kravlet op i et meget højt træ, og derfor vil mindre justeringer komme til at ligne et stort nederlag.
Socialdemokraterne lider under balladen om dagpengene. Men de har ikke noget valg, hvis de vil fortsætte parløbet med De Radikale. Og hvad skulle de ellers?
Men for venstrefløjen er det jo ikke ligefrem sagen at gå til valg på, at de hjalp De Radikale med at fastholde dagpengereformen.
Pest og kolera
Der foregår altid et taktisk spil i forbindelse med forhandlinger om finansloven. Det særlige ved denne finanslov er, at ingen af parterne rigtig har en idé om, hvor spillet kan lande.
Derfor kan man ikke udelukke et rødt sammenbrud. Det kan enten betyde udskrivelse af valg eller forsøg på at lave et forlig med Venstre og måske andre blå partier.
For Helle Thorning er det et valg mellem pest og kolera.
Et valg nu levner hende ikke mange chancer for at overleve.
Omvendt vil Lars Løkke tage sig meget dyrt betalt for at indgå forlig. Dermed kommer Thorning helt skævt ind i valgkampen.
Skal man sige noget positivt om Thornings situation, må det være: Hvis hun med dette udgangspunkt alligevel kan vinde næste valg, vil hun skrive sig ind i historiebøgerne.