Klokken var omkring 23 søndag aften. To patruljevogne kørte til en adresse i bebyggelsen Nordvej i Helsingør. De skulle tale med en mand, der sparkede og hamrede på døren ind til en lejlighed.
Det var en helt almindelig og banal politiforretning. Men den udviklede sig meget dramatisk med voldsomme angreb på politiet og deres biler.
En voldsom begivenhed som ingen skriver om
Man skulle forvente, at det ville trække store overskrifter i alle landets aviser. Men kun det lokale Helsingør Dagblad har skrevet om den opsigtsvækkende begivenhed.
Forklaringen kan være politisk korrekthed. Nordvej er et almennyttigt byggeri, præget af beboere med indvandrerbaggrund. Begrundelsen for at gå stille med dørene er ofte noget i retning af, at man ikke vil piske en stemning op.
Men samtidig er det, der skete på Nordvej, efterhånden blevet så udbredt, at man ikke længere skriver om det. ’Det er der jo ikke noget nyt i’.
Men det skræmmende er netop, at dette forløb er blevet ret almindeligt. Det er en udvikling, der intet har med integration at gøre.
En stor gruppe unge samlede sig
Søndag aften forløb på denne måde:
Politiet mødte frem på den adresse, hvor der var uro. Som lyn fra en klar himmel dukkede omkring 10 unge op. De rykkede sammen om politibilerne og provokerede politifolkene.
Det var så alvorligt, at politiet hurtigt begyndte at tilkaldte forstærkning.
Flere unge kom til, og gruppen voksede til omkring 30.
Samtidig blev flere patruljer dirigeret til stedet. Blandt dem var der også hundepatruljer.
Men de fik ikke de unge mænd til at trække sig.
Tværtimod smed de kanonslag, og de kastede sten mod politiet og politibilerne. Stenene var så store, at en af bilerne fik knust en rude.
Til sidst kom repræsentanter for en såkaldt fædregruppe til stede. Når der kommer en fædregruppe, er det ensbetydende med, at de unge har været indvandrere.
Fædregruppen ankommer
Fædregrupper findes i flere indvandrertætte områder, hvor de skal bidrage til, at de unge opføre sig ordentligt.
I medierne bliver de unge ofte beskrevet som uvorne unger, sociale tabere og bøller. Og fædregrupperne som almindelige familiefædre, der gør en frivillig indsats for at få de unge til at være som andre unge mennesker.
Men det er langt fra sandheden.
Det er givet, at fædregruppen ofte har en autoritet overfor de unge. Men fædregrupperne er i vidt omfang selv en del af de parallelsamfund, som i stigende grad er udenfor det danske samfunds indflydelse. De bidrager ikke til, at de unge indvandrere ser sig selv som danskere. Selv politiet mister grebet om disse parallelsamfund.
Parallelsamfund med egne værdier og regler
Mentaliteten i parallelsamfundene er: Her har politiet ikke noget at gøre. Her bestemmer vi.
Denne holdning er blevet kraftigt demonstreret i Gellerup, Vollsmose, Egedalsvænge, Motalavej og andre steder. Det er beskrevet i flere artikler i Den Korte Avis.
”Alle i Vollsmose hader politiet. Unge og gamle. Forældrene lærer endda deres børn op til, at politiet er ondt,” fortalte en unge indvandrer til Fyns Stiftstidende, da der for nogle år siden var voldsom uro.
Skal nogen straffes, så gør vi det selv
Hvis nogen har forulempet andre, har begået kriminalitet eller trådt på andres ære, så vil man selv stå for at straffe vedkommende. I Gellerup har der for nylig været talt direkte om, at der er sharia-domstole.
Når de unge mænd på Nordvej kan tilkalde en stor gruppe på ingen tid, er det udtryk for et netværk, der er et alternativ til samfundets magtstruktur, herunder politiet. Når de angriber politiet, er det, fordi de vil have dem ud af området.
De skal nok selv afgøre, om nogen har gjort noget forkert, og om de bør straffes.
Politiet leder nu efter dem, der kastede sten og kanonslag. Men sikkert forgæves. Man dækker over hinanden og udleverer ikke hinanden til fjenden.