Politiet efterlyser disse tre mænd – de mistænkes for et groft røveri

Fyns Politi offentliggør nu dette foto af de tre mænd, der er mistænkt for at have begået et røveri mod Føtex i Nyborg i lørdags den l6. august.

 

Efter røveriet, hvor personale og kunder forsøgte at tilbageholde dem, brugte de peberspray for at slippe væk.

 

De forlod Føtex i en rød Fiat Punto årg. 1993-1999, som er polsk indregistreret med nummer RM 37479.

 

Efterlyses over hele landet

Billedet her er optaget klokken 10:09 i en anden butik, Expert, Adelgade 8 i Nyborg, hvor politiets efterforskning har vist, at de tre gerningsmænd var cirka en times tid før røveriet mod Føtex fandt sted.

 

Fyns Politi håber, at billederne kan føre til identifikation af gerningsmændene, der ikke nødvendigvis længere opholder sig på Fyn.

 

Fyns Politi beder derfor nu om hjælp blandt borgere i hele landet i håb om at finde ud af, hvor de tre formodede gerningsmænd opholder sig.

 

Politiet kan kontaktes på 114.

Del på Facebook