Undgå at få 25.000 dødsfjender

Rentokil

Milde vintre og varme somre giver gode betingelser for hvepsene, så mange har sikkert allerede været i nærkontakt med de stikkende insekter. Imidlertid er der god grund til at være ekstra påpasselig i august og september, hvor hvepsene er fløjet fra boet og nu blot venter på at gå til grunde.

 

Hvepse kan være farlige

“Hvert eneste år er der folk, der dør, fordi de bliver stukket og går i chok uden på forhånd at vide, de er allergiske. Hvepsen har ikke den samme begrænsning som honningbien, der selv dør, når den har stukket og derfor kun gør det, når det er tvingende nødvendigt. Hvepsen er noget hurtigere på aftrækkeren, og det gør den farlig,” fortæller Claus Schultz, der er teknisk chef i Rentokil Skadedyrskontrol.

 

Han gør samtidig op med en udpræget misforståelse om, at hvepsen er at betragte som et renligt dyr, hvorfor det ikke har den store sundhedsmæssige betydning, at den tager midlertidigt ophold i for eksempel søde sager på terrassen.

 

“Inden en hveps sætter sig på et stykke wienerbrød, kan den have siddet i et frugttræ eller en blomst, men den kan lige så vel have siddet på et dødt dyr, fordi den spiser ådsler. Derfor kan hvepsen også være med til at sprede forrådnelsesbakterier,” fastslår Claus Schultz.

 

Han fortæller desuden, at et hvepsebo kan indeholde op til 25.000 individer, og at de hurtigt kan søge i samme retning, når der er fare på færde – for eksempel mod et menneske i færd med at ødelægge deres bo.

 

De døende hvepse

Hvepsene er på denne årstid mere pågående end normalt fordi de nærmest har ´abstinenser´ efter sødestoffer. Mens de passede larverne i boet har de nemlig guffet deres ekskrementer i sig, men det er slut nu. Derfor skal man især passe på når der grilles og hygges i det fri og det er også en god ide at undgå bare fødder, hvor man ikke kan se hvad der kravler i græsset.

 

En kan blive til mange

En enkelt hveps på stedet kan hurtigt blive til mange, fordi hvepse udsender særlige duftstoffer som hurtigt kan tiltrække andre hvepse. Hvis man er udendørs er det derfor en rigtig god, at tildække madvarerne grundigt, ligesom det er optimalt at benytte glas til læskedrikke og øl. En hveps kan hurtigt smutte ned i en dåse, hvor man ikke kan se den og derfor risikere at få den ind i munden.

 

Tomme emballager og andet affald som kan tiltrække hvepsene bør også fjernes fra området.

 

Hold øje med børnene og de svagtseende

Læs også
Ny immumterapi giver håb – kan fjerne den frygtede hjernekræft

En del mennesker kan slet ikke tåle at blive stukket af hvepse og bier, og der dør hvert år mennesker som følge af allergiske reaktioner forårsaget af insektstik. Derfor skal man altid holde børn under opsyn når der er fare for hvepsestik i forbindelse med indtagelse af is mm.

 

Det kan også være en god ide at lave en hvepsefælde, som dels kan aflede hvepsenes opmærksomhed fra is og bord og som dels drukne dem når de lander i fælden. Man kan lave sin egen fælde af en tom flaske, hvori der fylde en lage af vand og søde sager fx. sukker, honning, syltetøj, farin, sodavand, rosiner og vaniljesukker.

 

Man kan også købe en særlig flaske til formålet, oftest koster den blot en tier.

 

 

Men det er ikke blot stik man skal passe på

”Inden en hveps sætter sig på et stykke wienerbrød, kan den have siddet i et frugttræ eller en blomst, men den kan lige så vel have siddet på et dødt dyr, fordi den spiser ådsler. Derfor kan hvepsen også være med til at sprede forrådnelsesbakterier”, fastslår Claus Schultz fra Rentokil.

 

Hvis man er blevet stukket

Læs også
Flere lever med kræft

Fjern brodden hvis den stadig sidder i huden, og sørg derefter for at få suget al giften ud. Man kan købe et lille instrument til formålet, fx på Apoteket.

 

En læser Per Ullidtz gør dog opmærksom på at “det er næsten umuligt at suge giften ud, selv med assistance af apotekets instrument.”

 

“Istedet kan man komme fugtigt sukker på stikket. Den koncentrerede sukkeropløsning skaber, ved hjælp af osmose, et undertryk på flere hundrede atmosfærer, som effektivt suger giften ud. Hvis man hurtig får anbragt det fugtige sukker på stikket, undgår man alle men,”

 

Derefter vaskes såret og gør det meget ondt kan et køligt omslag eller smertelindrende creme evt. benyttes.

 

Hvis man opdager et hvepsebo

Er man så uheldig at opdage et hvepsebo på matriklen kan man vælge at tilkalde en skadedyrbekæmper eller fjerne boet selv, hvis det ikke er for stort og let at komme til. Vælger man gør-det-selv-løsningen skal man dog være meget omhyggelig med forberedelserne, så man ikke risikerer at ende op i et inferno af tusindvis af vrede insekter.

 

Læs også
Der findes et virkeligt effektivt våben mod overvægt – men det kniber med lysten til at bruge det

Hvepsefanger Susanne Hansen forklarer her hvordan man gør: https://www.youtube.com/watch?v=IMr2miTcrKA

 

Claus Schultz advarer dog mod selv at fjerne hvepseboet:

 

“Hvepse kommunikerer udelukkende ved hjælp af dufte, så når der opstår fare, udsender de et alarm-feromon, der får de øvrige til at ile til og angribe lynhurtigt og betingelsesløst. De ofrer gerne deres liv uden tøven, fordi artens beståelse er det vigtigste. Derfor er det så afgjort en god ide kun at betragte dem på afstand, og det kræver stort mod at give sig i kast med at fjerne et hvepsebo selv,” siger Claus Schultz, der anbefaler at lade professionelle med de korrekte bekæmpelsesmidler og det rigtige sikkerhedsudstyr udføre opgaven.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…