Banebrydende retssag i England om omskæring af kvinder

For første gang i Englands historie er der rejst tiltale ved en engelsk domstol for kvindelig omskæring.

 

Den 15. april står Dhanuson Dharmasena, tiltalt for at have genoprettet en tidligere omskæring, som blev ødelagt i forbindelse med en fødsel (http://blog.cps.gov.uk/2014/03/cps-announces-first-prosecutions-for-female-genital-mutilation.html ) . ”Genoprettelsen” relaterede sig mere konkret til den form for kvindelig omskæring (infibulation), hvor kvindens ydre kønslæber syes sammen, så der kun efterlades et lille hul til at lade urin og menstruationsblod passere.

 

Dr. Dharmasena skulle have udført indgrebet i november 2012 på the Whittington Hospital i London, hvor han var ansat som læge. Endvidere er en anden mand, Hasan Mohamed, som sandsynligvis er i familie med den kvindelige patient, tiltalt for at have opfordret til indgrebet.

 

Stram lovligning, der ikke er blevet brugt

At der bliver rejst tiltale for kvindelig omskæring i en straffesag ved en engelsk domstol er sensationelt i mere end én forstand: England har nemlig haft forbud mod kvindelig omskæring siden 1985 og i 2003 blev lovgivningen yderligere strammet, så det også blev muligt at retsforfølge personer med fast ophold i England, der lader piger omskære i et land, der tillader kvindelig omskæring.

 

Med den omhu man i England udvist for at åbne mulighederne for at retsforfølge personer, der kønslemlæster piger, er det påfaldende, at der skal gå næsten 30 år, før det lykkes at rejse tiltale efter loven.

 

Udbredt tradition 

På verdensplan skønnes ca. 125 mio. kvinder og piger at have været udsat for omskæring. Traditionen med kvindelig omskæring er primært knyttet til mellemøstlige og afrikanske lande, og selvom det ofte hævdes, at kvindelig omskæring ikke har noget med islam at gøre, og at det overvejende er knyttet til bestemte kulturer og traditioner, så klæber kvindelig omskæring fortsat til islam. Ikke mindst i de vesteuropæiske lande, hvor kombinationen kvindelig omskæring-islam har været uomgængelig og ligefrem proportional med indvandringen fra de (muslimske) lande, hvor omskæring af piger er fast tradition.

 

Og England er bestem ingen undtagelse: Når det gælder antal kvinder, der har været udsat for en eller anden form for omskæring, må England indtage en uskøn førerposition: Ifølge den engelske sundhedsstyrelse, NHS (National Health Service) og den engelske jordemoderforening (http://www.rcm.org.uk/college/policy-practice/joint-statements-and-reports/)  har over 66.000 (indvandrer)kvinder i England været udsat for en eller anden form for omskæring og flere end 20.000 piger under 15 år er hvert år i fare for at blive omskåret.

 

Og så hviler disse tal endda på et skøn, da det i realiteten er umuligt at sige noget om det faktisk omfang af kvindelig omskæring i England: mange piger bliver således taget med til deres hjemlande i sommerferierne for at blive omskåret i god tid inden næste skoleår starter, så sårene kan nå at hele. Og da emnet er stærkt tabuiseret og pigerne sjældent selv fortæller om det, vil de fleste i realiteten kunne leve skjult med overgrebet i mange år.

 

Hertil kommer, at de muslimske ghetto-områder i England er i stærk vækst og at pigerne i disse områder ofte er socialt isolerede og prisgivet kulturen i de parallelsamfund, de er en del af, og som det omgivende britiske samfund i realiteten har opgivet at gøre noget ved.

 

Den første retssag

Alligevel – eller måske netop derfor – er det påfaldende, at det først nu er lykkedes at rejse tiltale for kvindelig omskæring. En ofte fremsat forklaring er, at efterforskning og tiltalerejsning forudsætter, at pigen/kvinden går til politiet med en anmeldelse, hvilket ofte vil have helt uoverskuelige sociale og familiemæssige konsekvenser for hende: Hun vil risikere udstødelse af familien og straf for at have krænket familiens ære.

 

Det var da heller ikke kvinden selv, men personalet på Whittington Hospital, der anmeldte  dr. Dharmasena til politiet.

 

At straffesagen mod dr. Dharmasena og Hasan Mohamed nu realiseres, skal man derfor heller ikke tage som udtryk for et gennembrud for straffesager om kvindelig omskæring: Anklagemyndigheden har kun 4 (fire) andre sager liggende af lignende karakter, og i ingen af dem, vil der blive rejst tiltale. I den ene, havde en mand ringet til et krisecenter for kvinder, der er i fare for at blive omskåret i den tro, at han talte med et center, der formidlede omskæring af piger: Han havde nemlig to døtre, der var ”klar” til omskæring. De engelske myndigheder har dog afvist at rejse tiltale mod manden med den begrundelse, at man ikke kan straffe forberedelserne til omskæring.

 

Herhjemme blev kvindelig omskæring selvstændigt kriminaliseret i Danmark i 2003 ved indførelse af § 245a i straffeloven. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=88021 )

 

I 2009 blev en kvinde fra Eritrea, med dansk statsborgerskab idømt to års fængsel ved retten i Glostrup for at have ladet sine to døtre omskære. Hendes mand blev frifundet. (http://politiken.dk/indland/article635660.ece )

Del på Facebook