En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over fire gange så meget som en rumæner. Også danskerne er markant dyrere, når det gælder sociale ydelser end f.eks. polakker, rumænere, bulgarere og litauere.
Det fremgår af en analyse, som DA’s blad Agenda har offentliggjort i dag.
Lige knap 120.000 kr.
Det er det beløb hver somalier i Danmark i gennemsnit får i sociale ydelser om året. Til sammenligning modtager hver dansker i gennemsnit godt 46.000 kr. i sociale ydelser. Det er mere end f.eks. en polak, der i gennemsnit får godt 42.000 kr. og en rumæner, der får 25.000 kr., skriver Agenda og fortsætter:
Afhængigt af hvilket land man kommer fra, er der meget stor forskel på, hvor mange penge man i gennemsnit modtager fra de offentlige kasser i form af ydelser som dagpenge, kontanthjælp, SU, boligstøtte, førtidspension, børnetilskud og andre sociale ydelser.
Somaliere, syrere, libanesere og irakere er i den dyre ende og modtager i gennemsnit over 100.000 kr. hver, årligt. I den billige ende findes nationaliteter som nepalensere, australiere, franskmænd og ukrainere, der hver i snit får mellem 13.000 og 23.000 kr.
Tal fra Rockwool Fonden
Indvandrere fra ikke-vestlige lande, det vil sige lande som Somalia, Irak, de Nordafrikanske stater, Mellemøsten og så videre, vil i år ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed belaste det danske socialbudget med 16,6 milliarder kroner.
Hvis man kun ser på kontanthjælpen til indvandrere i alderen 16 – 64 år fra ikke-vestlige lande i alt 2,8 milliarder kroner i 2012. En stigning på en halv milliard siden 2010.
Ifølge Danmarks Statistik var i alt 95.902 personer fra ikke-vestlige lande på fuldtidsforsørgelse fra det offentlige i 2012. Der er her tale om en stigning på intet mindre end 11 procent i forhold til 2010.
Dansk Folkeparti: Nu skal det stoppe
Denne udvikling, der har fundet sted efter 1985, har betydet, at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er vokset fra at udgøre 1,3 procent af befolkningen mod nu syv procent, mange af dem dårligt integrerede.
Det er baggrunden for et forslag fra Dansk Folkeparti om at ændre praksis på asylområdet.
Ifølge et beslutningsforslag, som partiet har fremsat, og som skal førstebehandles i Folketinget på fredag, skal asyl fremover kun gives for ét år ad gangen.
”Dette vil tvinge både de omhandlede personer og de danske myndigheder til mindst én gang årligt at vurdere, om grundlaget for en tildelt tidsbegrænset opholdstilladelse stadigvæk er til stede,” skriver Dansk Folkeparti blandt andet i sit beslutningsforslag og fortsætter:
”Er der ikke grundlag for at tildele en ny etårig tidsbegrænset opholdstilladelse, skal politiet iværksætte de sædvanlige hjemsendelsesforanstaltninger. Vedkommende skal altså hjemsendes om nødvendigt med tvang. Er der grundlag for en ny 1-årig tidsbegrænset opholdstilladelse, vil denne blive tildelt.”
Øgede udgifter til administration dækkes ind af besparelser
I Dansk Folkeparti er man opmærksomme på, at forslaget, hvis det vedtages, vil give øgede administrative udgifter, men de vil efter partiets opfattelse blive dækket ind af den besparelse, der opnås ved, at en stor gruppe udlændinge skal opholde sig kortere tid i Danmark.
”Derudover forventer forslagsstillerne et markant fald i antallet af ansøgere som en konsekvens af de nye regler, hvilket i sidste ende vil medføre markante og langsigtede forbedringer af dansk økonomi, og hvilket eksempelvis kan bruges til forbedringer af den bogernære velfærd,” hedder det videre i Dansk Folkepartis beslutningsforslag.
En opholdstilladelse er i forvejen midlertidig
I princippet gives en opholdstilladelse efter de gældende regler for maksimum fem år ad gangen, men det bliver ikke efterfulgt i praksis, anfører forslagsstillerne og påpeger, ”at det er vores opfattelse, at mange flygtninge ender med at slå sig permanent ned i Danmark og dette til trods for, at opholdstilladelsen på papiret er tidsbegrænset.”
Dansk Folkeparti henviser i den forbindelse til, at flygtningene søger om familiesammenføring, når de har fåret en opholdstilladelse, der i princippet skulle være midlertidig.
”Der har altså udviklet sig en praksis, hvor en tidsbegrænset opholdstilladelse tildelt en asylansøger i alt for mange tilfælde ender med permanent ophold,” anfører forslagsstillerne og konkluderer:
”Det er forslagsstillernes opfattelse, at det oprindelige formål med at give asyl bør indføres i dansk lovgivning. Asyl er en midlertidig foranstaltning. Flygtninge skal hjælpes i nærområdet, og såfremt de kommer til Danmark, bør dette være en midlertidig løsning.”
Langt færre vil få statsborgerskab
Det er Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, der er ordfører for forslagsstillerne, og han vurderer, at en vedtagelse af Dansk Folkepartis beslutningsforslag blandt meget andet også vil medføre, at langt færre vil få dansk statsborgerskab.
”Vi hører hele tiden politikere fra Venstre og Socialdemokratiet udtale, at opholdstilladelser på asylområdet er midlertidige, men vi ved alle sammen, at det kun er på papiret. I virkelighedens verden, som altid indeholder flere nuancer end papirversionen, får langt størstedelen lov til at blive her permanent, nogle stifter familie og nogle bliver danske statsborgere, og det har ikke meget med midlertidigt ophold at gøre,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og understreger:
”Vedtages vores forslag, vil situationen blive vendt på hovedet i forhold til i dag, og de færreste vil blive her så længe, at de kan blive danske statsborgere, og de fleste vil blive sendt hjem, når forholdene er til det. I dag er det omvendt, fordi langt størstedelen bliver her. Sådan behøver det ikke at være.”
