Det har været nogle meget begivenhedsrige uger i dansk politik siden sommerpausen. De kommer til at påvirke hele forløbet frem til det kommende valg. Og de har stor indflydelse på, hvornår valget bliver afholdt.
Selvfølgelig kan man ikke sige noget definitivt om valgtidspunktet. Men alle de ting, der i de seneste uger er sket i dansk politik, peger i samme retning.
Nu er der stærke tegn på, hvornår valget bliver afholdt.
Bedst for Thorning før sommer
Den tidligere debat om et muligt valg i efteråret kan man godt pakke sammen nu. Valget kommer efter alt at dømme til at ligge tæt på sommeren 2015.
Om det bliver lige før eller lige efter sommer afhænger af én ting – nemlig hvor dårligt regeringen står.
En statsminister vil nødigt vente med valget til allersidste stund. Dermed ryger nemlig den fordel, der ligger i, at man selv bestemmer valgtidspunktet.
Det er en fordel, fordi man måske kan slå til på et tidspunkt, der overrumpler modstanderne.
Det er også en fordel, fordi det trods ser stærkere ud, at man udskriver valg på et tidspunkt, som man selv afgør. Det er noget forpjusket at udskrive valget, når man ikke længere har andre muligheder.
Brug for et figenblad
Men hvis regeringen stadig er langt bagud i meningsmålingerne, når man når hen på foråret, kan Thorning ganske enkelt være nødt til at udskyde det til lige efter sommer – selv om det ikke virker så imponerende.
Statsministeren kan altid finde en eller anden begrundelse for at trække den til det sidste. For eksempel noget i retning af: ”Vi vil gøre vores arbejde helt færdigt.” Mange vil vide, at denne begrundelse er konstrueret, men Thorning vil trods alt have et figenblad.
Der er dog ingen tvivl om, at Thorning vil foretrække et valg før sommeren 2015. Man kunne tænke sig valget udskrevet efter påske, der falder i de første dage af april, så valgdagen ligger allersidst i april eller først i maj.
Under alle omstændigheder peger den politiske udvikling siden sommer mod et ret sent valg.
Meningsmålingerne
For det første er meningsmålingerne gået i den gale retning for regeringen. Blå bloks forspring er blevet øget. Og er man rød, skal man være en meget stor optimist for at tro, at dette forspring kan indhentes hurtigt. (Med mindre en ny stor personsag dukker op).
Helle Thorning og Mette Frederiksen
For det andet bliver Helle Thorning i dansk politik. Selv om hun nu får lidt pænere personlige karakterer af vælgerne, så er der intet, som tyder på, at hun på kort tid kan rykke store skarer af vælgere over til sig.
En del socialdemokrater havde håbet på, at en Mette Frederiksen som ny leder ville være i stand til det. Og hun ville nok også have haft en større chance.
Morten Østergaard
For det tredje skal MargretheVestager være EU-kommissær og den ny radikale leder, Morten Østergaard, skal have tid til at blive kørt ind.
En fjerdedel af vælgerne ved ikke engang, hvem Morten Østergaard er (Epinion/DR). Han har brug for at blive mere kendt og få større pondus som leder.
Så De Radikale vil ikke skubbe på for et hurtigere valg.
Samtidig vil de to regeringspartier have en interesse i, at de vænner sig til den ændring i samarbejdet, der uundgåeligt følger af, at De Radikale har fået ny leder.
Socialdemokraterne har et lønligt håb om, at han måske kunne være lettere at få presset til en ændret kurs i forhold til dagpengene og måske også udlændingepolitikken. Det forekommer dog tvivlsomt. Men det kan tænkes, at de gerne vil have tiden til at forsøge.
Dansk økonomi
For det fjerde har dansk økonomi – og den europæiske økonomi – skuffet på det seneste.
Regeringens forslag til finanslov bygger på skøn, der nu virker for optimistiske. Det er et alvorligt slag mod regeringspartiernes valgkamp, hvor den økonomiske fremgang skulle være en afgørende vindersag.
Det motiverer både Socialdemokraterne og De Radikale til at vente med valget i håbet om, at opsvinget kan nå for alvor at gribe fat.
Et frisk bud på en valgdato
Skal vi vove et frisk bud på en valgdato? Det bliver selvfølgelig med alle mulige forbehold. Men her kommer to muligheder: Tirsdag den 28. april eller tirsdag den 5. maj.
