Hasan Phillips har tre koner – på samfundets regning

Arkivfoto fra London

Hasan Phillips er en muslimsk forretningsmand på 32 år fra London. Han går ofte en tur med sin familie i den lokale park, som så mange andre familier ville gøre det.

 

Men når Hasan Phillips går tur er det med et helt følge.

 

Han har nemlig tre koner og flere børn.

 

Det vides ikke hvor meget de helt konkret koster de britiske skatteydere. Men det koster et stort beløb, fremgår det af Daily mail.

 

Det beretter Daily Mail som optakt til en ny dokumentarserie om polygame ægteskaber i Storbritannien.

 

 

1, 2, 3 koner

Hasan Phillips’ første kone var Sakinah, i dag 33.

 

Herefter mødte Hasan sin kone nummer to, Nabilah, i dag 35, på et muslimsk datingsite. Forinden havde hun gået på Cambridge University og havde bland andet en PhD. uddannelse som ingeniør. I stedet for at skabe sig en karriere i industrien, giftede hun sig stedet med Hasan Phillips.

 

Før ægteskabet blev indgået mødte Nabilah Hasans kone nummer et, Sakinah. Nabilah har efterfølgende fået to børn med Hasan.

 

Efter flere år tog Hasan sig sin tredje kone Anub på i dag 41. De to andre koner var ikke inviteret med til bryllupet, men gav deres velsignelse til at det skulle finde sted. Hasan og Anub tog alene på bryllupsrejse.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

 Hasan Phillips på tur med sine koner og børn. Fra venstre: Nabilah, Sakinah og Anub

 
Bor i forskellige huse

Til daglig bor de tre koner i forskellige huse rundt omkring i London. Hasan bor og sover tre nætter i træk hos hver af konerne for så at tage videre til næste del af familien.

 

Heller ikke her kender vi det konkrete beløb til forsørgelse og boligstøtte. Men de tre koner lever som enlige forsøgere med flere børn og de har ret til mange ydelser.

 

Ifølge de muslimske regler om flerkoneri (polygami) skal hver kone nemlig behandles lige med de andre.

 

De mødes dog jævnligt alle sammen, når de skal på udflugt med deres respektive børn for eksempel en tur i parken.

 

Hasan insisterer på, at hans koner skal dække deres ansigter til med det muslimske slør niqab. Hasan driver en arabisk tøjforretning og arbejder i moskeen i Brixton i det sydlige London. Han var oprindelig kristen, men konverterede til islam som 16-årig. (Daily Mail)

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

 

En af op mod 20.000

Hasan Phillips’ familiekonstruktion er et udbredt fænomen i Storbritannien. Der findes op mod 20.000 ægteskaber, hvor manden har flere koner. (Daily Mail)

 

Polygami er lovligt ifølge muslimsk sharia-lov og muslimske mænd har tilladelse til at tage op til fire koner.

 

Antallet af polygamiske ægteskaber er voksende i Storbritannien. Det hænger sammen med, at mange muslimer lever i parallelsamfund efter deres egne regler. De ægteskaber der indgås, sker derfor ofte uden de britiske myndigheders vidende.

 

Det forlyder, at mellem 70 og 75 procent af de muslimske ægteskaber ikke bliver registreret af de britiske myndigheder. (Daily Mail)

 

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer

Og når de ikke bliver registreret, kan de ikke blive dømt efter britisk lov, hvor bigami (to-giftermål) kan resultere i fængselsstraffe på op til syv år.

 

Det, at sådanne ægteskaber ikke er kendt af de britiske myndigheder, betyder videre, at konerne har ret til offentlige ydelser.

 

De bliver behandlet på lige fod med andre alene mødre og har derfor ret til børneydelse, boligstøtte mv. Da manden ikke kan være registreret på alle adresser, kan han sandsynligvis også gøre krav på visse ydelser. (Daily Mail)

 

Flerkoneriet foregår altså på samfundets regning.

 

Samtidig har Storbritannien gjort flerkoneri lovligt for mænd, der er blevet gift med flere koner i et land, hvor flerkoneri er tilladt. (Islams magt, 2010)

 

Foregår mange steder i Europa

Men polygame ægteskaber findes også i mange andre lande i Europa.

Læs også
Islamisk skilsmisselov skaber ulykke i Danmark

 

I lande som Frankrig, Italien og Holland er det vurderingen, at der findes flere tusinde polygame ægteskaber.

 

I Norge vurderer Hege Storhaug fra Human Rights Service, at der er “massiv udbredelse af flerkoneri, hvor vielsen sker efter sharia-loven.” (Islams magt, 2010)

 

Der er klare tegn på, at flerkoneri også findes i den svenske hovedstad Stockholm.

 

Også i Danmark.

 

Tine Magaard har interviewet flere muslimske kvinder i Danmark, der fortæller, at de kender til familier med flere koner. (At være muslimsk kvinde i Danmark, Ligestilingsministeriet 2009).

 

Det bakkes op af Bedrettin Yazar, der kom til Danmark som ti-årig som kurder fra Tyrkiet.  Han mener, at omfanget af flerkoneri i Danmark er meget større, end mange regner med.

Læs også
Mission impossible? – et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder

 

“Der findes mange kvinder derude, som er islamisk gift med en mand, hvor manden allerede har en kone og børn derhjemme.” (DKA 18.10.13)

 

Yazar har for eksempel mødt en ung dansk pige, der konverterede til islam og blev kone nummer to til sin lærer.

 

Det er ikke alle muslimer, der praktiserer polygami. Det anslås, at omkring tre procent af verdens muslimske mænd tager mere end en kone. (Daily Mail)

 

Sådan lyder i hvert fald de officielle vurderinger.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…