Så står Skåne igen for døren. Lidt nord for Kristianstad kommer jeg hvert år om sommeren for at nyde den smukke natur og de venlige skåninge og svenskere.
Men Skåne og det ganske Sverige smuldrer for øjnene af os i disse år.
I intet andet vestlige land sker befolkningsudskiftningen hurtigere end i Sverige.
Ca. 25 procent af befolkningen er i dag ikke-etniske svenskere. Hvor stor en del af disse, der har rødder i ikke-vestlige lande, er svært at sige præcist, men andelen må ligge en hel del over de godt syv procent, der er tale om i Danmark.
I de seneste tre rekordår har Sverige givet opholdstilladelse til ca. 70.000 ikke-vestlige om året.
120.000 udlændinge i år
Sveriges asylpolitik er i en klasse for sig.
Alle syrere kan forvente permanent ophold, hvis de kan finde vej til den svenske grænse. Det diskuteres i øjeblikket, om det samme skal ske for irakere.
Migrationsverket, der bl.a. står for modtagelsen af asylsøgere, har netop opjusteret tallet for 2014 til 80.000 asylsøgere. Migrationsverket har det med at skønne for lavt, så de 80.000 kan snildt gå hen og blive til flere. Dertil skal lægges omtrent 40.000 familiesammenføringer årligt, langt hovedparten til personer fra ikke-vestlige lande.
Den løbske asylpolitik giver sig groteske udslag. I den lille skånske by Röstånga med 800 indbyggere har de af Migrationsverket fået besked på at modtage 300 asylsøgere. Med ét slag vil Röstånga således erfare, at byen består af 27 procent netop ankomne asylsøgere.
Hvor lokalpolitikerne i Röstånga i det mindste brokkede sig, kan det i Sverige også sagtens ske, at en kommune af sig selv inviterer flere indenfor.
Det sker f.eks. i byen Knivsta i Uppland lidt nord for Stockholm. Byen har ca. 7.000 og vil nu i stedet for 15 tage imod 72 personer efter aftale med Migrationsverket. Tallet her er ikke i sig selv voldsomt alarmerende, men det vidner om, at Migrationsverket leder med lys og lygte for at finde plads til de mange nyankomne.
Asylpolitik med omfattende negative konsekvenser
Er Sverige så blevet et bedre samfund af at modtage så mange ikke-vestlige asylsøgere og familiesammenførte? Det kan der svares entydigt nej til. Hvad enten vi ser på uddannelsesniveau, beskæftigelsesfrekvens, på ghettodannelser eller på kriminalitet, er svaret negativt.
Sidste år kom det frem, at Sverige var styrtdykket i PISA-undersøgelsen, der undersøger færdigheder i matematik, læsning og naturvidenskab. En langt større del af de ikke-vestlige efterkommere er uden såkaldte funktionelle læsekompetencer, et billede, der går igen for alle grupper fra f.eks. Afrika og Mellemøsten.
Resultatet kan da også ses på erhvervsfrekvensen, hvor ikke-vestlige typisk ligger mere end 20 procentpoint efter etniske svenskere.
Præcise tal for kriminalitet er vanskeligt tilgængelige i Sverige. Fra Jan Tullbergs bog Låsningen – en analys af svensk invandringspolitik fra 2014 ved vi, at tal fra 2005 viste, at indvandrere fra Nordafrika ligger på indeks 3,7, når etniske svenskere sættes til 1. For de grovere forbrydelser som ”mishandling af ubekendt mand” hedder indeks 4, mens det for voldtægt er 5, altså en relativ merkriminalitet på 400 procent.
Der synes ikke at være nogen grund til at tro, at det skulle være meget anderledes i 2014. Uanset forskellige definitioner af f.eks. voldtægt ligger det samlede antal anmeldelser i Sverige så højt som over 6.000 om året mod 400 til 500 i Danmark. Det samlede antal anmeldelser for alle sædelighedsforbrydelse i Sverige er mellem 17.000 og 18.000, i Danmark ca. 2.500. Sveriges befolkning er 70 procent højere end den danske, mens antallet af forskellige grove forbrydelser er syv til 11 gange højere.
I Sverige sættes der ild til mindst én skole om dagen. Det er symptomatisk, at en nylig udgiven bog om emnet, Fuck Skolan, mest ser problemet som udsprunget af etniske svenskeres manglende vilje til at få integrationen til at fungere.
Ak, jeg kunne blive ved længe endnu. Sverige er et samfund i opløsning. Hvad godt der skulle komme ud af det, er mig en gåde. Stakkels Sverige.
