Må man tilbyde udlejer en dusør?

Advokat Søren Vasegaard Andreasen besvarer spørgsmål om lov og ret. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen. 

 

 

Spørgsmål:

Jeg er på udkig efter en lejebolig i København, og det er ikke nemt, da de mest attraktive og billige lejligheder hurtigt er væk.

 

Jeg kan se på nettet, at mange der søger efter lejebolig skriver ”dusør gives” eller lignende. Må en lejer virkelig godt tilbyde at betale udlejer en dusør for at komme forrest i køen til en lejlighed?

 

Svar:

Ifølge lejelovens § 6, er det ulovligt for udlejer at modtage penge eller andet for at formidle en lejeaftale, eller at betinge lejeaftalen af, at lejer indgår andre aftaler samtidig. Hvis udlejeren alligevel tager mod dusøren, så kan udlejer straffes med både bøde og fængsel.

 

Udlejere skal derfor holde sig langt væk fra at tage mod dusør for at udleje et lejemål. For udover risikoen for straf, så vil lejer desuden efterfølgende kunne kræve dusøren tilbagebetalt med renter fra den dag, dusøren blev betalt (dog max. i 3 år fra betalingen). Og det uanset, om det er lejer, der selv har tilbudt at betale en dusør.

 

Der står følgende i lejelovens § 6:

Stk. 1. Ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.

Stk.2.  Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller vederlag for at formidle afståelsen.

Stk.3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling mv. Når særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente.

Stk.4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. 

Stk.5. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.

 

Læs også
IT-brevkasse: Hvilke forholdsregler bør jeg tage, før jeg lader min 13 årige datter oprette en profil på Facebook?
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…