Må man lave positiv forskelsbehandling af nydanskere på arbejdsmarkedet?

Modelfoto: Colourbox

Spørgsmål: 

 

Den 4. november i aftenudsendelsen kunne TV2 Østjylland fortælle, at KRIFA har besluttet kun at ansætte ikke-etniske danskere som kontorelever. Målet er ifølge KRIFA, at man skal ansætte mindst 12 ikke-etniske elever, før man igen vil ansætte etniske danske kontorelever. KRIFA mener ikke, at de overtræder ligebehandlingsloven, men hvad siger reglerne egentlig. Må de det?

 

Svar: 

De relevante bestemmelser findes i henholdsvis forskelsbehandlingsloven og lov om etnisk ligebehandling.

 

Forskelsbehandlingsloven

§ 5

Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.

Stk.2. Stk. 1 gælder ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i denne lov kan foretrække lønmodtagere med et bestemt kendetegn.

 

§ 6

Stk.2. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilhører en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige bestemmelserne i §§ 2-5.

 

Lov om etnisk ligebehandling

§ 3

Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Stk.2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

 

Læs også
Danske virksomheder efteruddanner for 15 mia. om året

§ 4

Loven er ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.

Stk.2. Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i henhold til stk. 1, kan alene opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.

 

§ 7

Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 3, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. 18)

 

Har KRIFA overtrådt ligebehandlingsloven?

Lovens udgangspunkt er som det fremgår af § 3, at man ikke må forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse. Det gælder begge veje, således at forstå at man ikke må forskelsbehandle etniske minoriteter, men man må heller ikke forskelsbehandle etniske danske til fordel for etniske minoriteter.

 

Imidlertid har vi en undtagelse i lovens § 4, som siger, at man faktisk godt må udøve positiv forskelsbehandling til fordel for etniske minoriteter, hvis blot man på den måde medvirker til at udligne de ulemper, som de etniske minoriteter lider under i det danske samfund. Der skal dog søges dispensation hos myndighederne, før man annoncerer efter arbejdskraft, hvor der vil finde diskrimination sted. Som tv-indslaget blev gennemført, fremgik det at KRIFA ikke havde søgt om dispensation.

 

Læs også
Risiko for overophedning af arbejdsmarkedet inden 2020

Det er selvsagt ikke et emne, der findes mange afgørelser om hos Ligebehandlingsnævnet. I en afgørelse fra 2007, blev det dog fastslået, at Jyske Bank ikke havde overtrådt loven, da man søgte personer med ikke-vestlig baggrund til projektansættelse. Baggrunden var, at der var tale om særlige stillinger, som blev oprettet ekstraordinært, hvorfor man vurderede, at der ikke skete forskelsbehandling af almindelige arbejdssøgende. Samtidig var det en faktor, at projektet skete i samarbejde og med støtte fra Århus Kommune.

 

Som situationen er nu, vil enhver etnisk dansker som søger et job som kontorelev hos KRIFA og får afslag, kunne indbringe en klage for Ligebehandlingsnævnet, med henblik på at få prøvet om KRIFAs praksis overholder loven eller ej. Taber KRIFA vil den jobsøgende kunne have krav på kompensation.

 

Det er KRIFA, der har bevisbyrden for, at man ikke overtræder lov om etnisk ligebehandling, og for at løfte bevisbyrden vil KRIFA, efter min vurdering, som minimum skulle kunne dokumentere, at arbejdsløsheden blandt kontorelever med anden etnisk baggrund end dansk er væsentligt højere end blandt etniske danskere.

 

Med venlig hilsen

 

Søren Vasegaard Andreasen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…