Den Korte Avis har på mindre end tre år oplevet en meget stærk læserfremgang. I oktober måned besøgte 1,3 millioner brugere avisen (ifølge Google Analytics).
Det har udløst meget voldsomme reaktioner fra kredse, der ikke bryder sig om avisens succes. Man forsøger blandet andet at få fjernet avisens mediestøtte.
Angrebene på Den Korte Avis kommer gennemgående tre steder fra: fra radikale muslimer, fra venstreorienterede kredse og fra nogle af de gamle medier, som føler sig truede.
Der er en vis overlapning mellem disse grupper. Store dele af de gamle medier er således stærkt præget af venstredrejet journalistik. Vi kalder dette fænomen for Journalistisk Venstreparti.
Jyllands-Posten er presset, mens læserne strømmer til Den Korte Avis
En stor del af angrebene på Den Korte Avis er baseret på lodret forkerte påstande om avisens indhold. Andre består i at puste små ting op, som om de var noget stort. Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud.
Et strålende eksempel finder man i Jyllands-Posten lørdag, der bringer en meget aggressiv kritik af Den Korte Avis. Artiklen er ren Journalistisk Venstreparti. Den er fuld af grove forvanskninger og proportionsforvrængninger.
På Den Korte Avis ville vi ikke drømme om at levere et journalistisk produkt, der sank så lavt. Vi skal give nogle eksempler nedenfor.
Forklaringen på dette stykke deprimerende journalistik ligger formentlig lige for: Jyllands-Posten er hårdt presset, mens læserne strømmer til Den Korte Avis. Til trods for, at vi kun har en lillebitte brøkdel af Jyllands-Postens ressourcer til rådighed.
Jyllands-Posten er gået i panik over Den Korte Avis’ succes.
Ligner Damernes Magasin i Matador
Jyllands-Posten deler problemer med andre trykte aviser. Det går rigtig skidt, og de fleste har svært ved at forny sig. De løsriver sig alt for meget fra den hverdag, som læserne befinder sig i.
Nogle af disse aviser minder om Damernes Magasin i Matador, der hænger fast i gamle vaner og snobberier og prøver at tryne fornyeren Mads Skjern.
Den Korte Avis er en opkomling, der gør tingene på en ny og anderledes måde. Derfor skal den bekæmpes med alle midler.
Ikke noget kønt syn
Jyllands-Posten vil gerne belære os om, hvordan man skal lave journalistik. Lad os så bruge deres egen artikel om vores avis til at tage et kig på, hvilken journalistik de bedriver.
Det er sandt for dyden ikke noget kønt syn.
I artiklen møder man blandt andet den påstand, at ”artikler fra bl.a. Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske blev stort set direkte kopieret af det nye medie (altså DKA)”. Det oplyses, at vi bagefter var nødt til at betale for de kopierede artikler.
Man giver her ganske klart indtryk af, at Den Korte Avis bevidst kopierede andres artikler. Sandheden er følgende:
I avisens begyndelse havde vi et enkeltstående tilfælde, som vi ikke fangede. Der blev betalt, og det er ikke sket igen.
Man må gå ud fra, at Jyllands-Postens journalister kender denne sandhed. De laver tilsyneladende med åbne øjne en grov fordrejning af sagens rette sammenhæng.
Det er altså sådan, Jyllands-Posten laver journalistik. Og så vil man belære os andre.
En arabisk fodboldklub
Næste eksempel:
I artiklen lørdag gives historien om en fodboldklub knyttet til Arabisk Kultur Forening. Denne fodboldklub henvendte sig til Den Korte Avis og foreslog, at vi lavede et interview med dem.
Vi slog straks til, og en af vores medarbejdere aftalte et tidspunkt. Men pludselig ville de alligevel ikke interviewes. Det undrede vi os over, og vi spekulerede på hvorfor. Derfor gik vi i gang med at efterforske, hvem der egentlig stod bag Arabisk Kultur Forening.
Så vidt vi kunne se, var den forbundet med Fredens Moské, som er en del af det radikale muslimske miljø i Danmark. Det er der vist ingen, der anfægter.
Formanden for Arabisk Kulturforening Khaled Mansour afviste i september – efter et døgns betænkningstid – at svare TV2 Østjylland på, hvad Fredens Moskes og Arabisk Kulturforenings holdning til Islamisk Stat er.
Det fandt vi interessant, og vi nævnte dette bagland som en mulig forklaring på den ejendommelige adfærd omkring interviewet. Måske havde man satset på, at vi ville sige nej til et interview, og så skulle det bruges imod os.
Men de to journalister fra Jyllands-Posten, Lasse Lavrsen og Thomas Vibjerg, serverer en helt anden forklaring for læserne: Da fodbolddrengene så, hvad journalisten fra Den Korte Avis tidligere havde skrevet, takkede de alligevel nej.
Denne forklaring er forkert. Det alvorlige er, at Lavrsen og Vibjerg må have vidst, at den er forkert, og alligevel har de forsøgt at prakke læserne den på for at sværte Den Korte Avis.
Bevidst fordrejning
Sagens rette sammenhæng fremgår med al tydelighed af Den Korte Avis’ referat af de mails, hvor man lavede aftalen om interviewet.
Allerede på dette tidspunkt var kontaktpersonen fra fodboldklubben fuldt på det rene med, hvad Den Korte Avis var, og han tilkendegav, at han var meget kritisk overfor avisen. Alligevel lavede han altså interview-aftalen. Så det kan jo ikke være forklaringen på, at man senere bakkede ud.
De to journalister fra Jyllands-Posten har læst referatet af, hvordan aftalen blev til. Alligevel videregiver de uden at blinke fodboldklubbens efterfølgende falske forklaring. Hensigten helliger midlet. Og hensigten er tydeligvis at genere Den Korte Avis.
Og så får den ellers på alle tangenter: De to hævder, at vi skulle have sat fodboldklubben ”i forbindelse med terrorister”. Det findes der intet belæg for i vores artikel.
Vi har derimod i omtalen af Fredens Moské skrevet, at den ikke har villet tage afstand fra Islamisk Stat, hvilket er sandt.
En bevidst fordrejning som den, artiklen her leverer, vil man ikke finde i Den Korte Avis. Det overlader vi helt til Jyllands-Posten.
Og de vil belære os om, hvordan man skal lave journalistik.
Det er slemt. Og det bliver værre endnu.
En stor nyhed, som de gamle medier ignorerede
Vi tager lige et sidste eksempel på Den Korte Avis’ og Jyllands-Postens omgang med virkeligheden.
Den Korte Avis bragte et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for moskeen på Grimhøjvej i Aarhus (2.9.14). Denne moské huser nogle af de mest rabiate islamister i Danmark.
I interviewet erklærede Abdallah sin støtte til Islamisk Stat. For at være sikker spurgte intervieweren så, om det betød, at han ikke ville tage afstand til Islamisk Stat, hvilket han svarede klart ja til.
Det var en opsigtsvækkende nyhed. Abdallah var den første mand fra moské-miljøet, der åbent bakkede op om de frygtelige ekstremister.
Vi havde ærlig talt forventet, at dette ville give genlyd i de andre medier, herunder i de store gamle medier. Men de ignorerede det fuldstændig, herunder Jyllands-Posten.
Den eneste reaktion, vi fik, var to henvendelser fra henholdsvis TV2 og DR. De gik ikke kritisk til Abdallah, men prøvede tværtimod at forsvare ham. Havde han nu virkelig sagt sådan? Var det mon ikke Den Korte Avis, som lagde den stakkels talsmand noget i munden?
Det samme skete, da TV2 Østjylland kunne afsløre, at kun én moské i det østjyske område tog klart og utvetydigt afstand fra Islamisk Stat. Ingen reaktion i de andre medier.
Jyllands-Posten strøg islamisten med hårene
Lidt senere fik Jyllands-Posten så muligheden for at gå Fadi Abdallah på klingen i et interview. Her kunne bladet have bedt talsmanden om endegyldigt at tilkendegive, om han tog afstand fra Islamisk Stat.
Men man stillede ham overhovedet ikke spørgsmålet! Det spørgsmål, som nu om dage er fuldstændig afgørende for at vurdere, hvor radikale folks holdninger til islam er.
Interviewet strøg Abdallah med hårene, og det hele blev serveret under den medløbende overskrift: ”Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam.”
Der findes ikke nogen gyldig journalistisk forklaring på, at Jyllands-Posten ignorerede det varme spørgsmål om Abdallahs holdning til Islamisk Stat. Den eneste tænkelige forklaring er politisk – det handler om politisk korrekthed.
På Den Korte Avis ville vi ikke drømme om at lave politisk korrekt censur af virkeligheden. Det er måske den største forskel mellem Jyllands-Postens og vores forhold til journalistik.
Manden, der lavede dette interview, var såmænd Thomas Vibjerg, den ene af de to journalister bag artiklen om Den Korte Avis.
Vi skulle hilse og sige, at vi ikke agter at lade os belære om journalistik fra en mand, der i så ringe grad er sin journalistiske opgave voksen.
Navneforandring til Politiken Øst og Politiken Vest
Vibjerg kan ses som et symbol på, hvor stærk en position Journalistisk Venstreparti i dag har fået på Jyllands-Posten.
Det er så påfaldende, at onde tunger har sat en vittighed i omløb om, at JP/Politikens Hus planlægger en navneforandring på sine morgenaviser:
Politiken skal fremover hedde Politiken Øst, mens Jyllands-Posten skal hedde Politiken Vest. Forskellen mellem de to aviser bliver stadig sværere at se, og de bliver vel også smeltet sammen på et tidspunkt.
Lavrsen og Vibjerg spiller endnu et kort i deres artikel. De har fundet et par medieforskere, som ikke kan lide Den Korte Avis.
Jeg må indrømme, at jeg grinede højt, da jeg så, at den ene af disse forskere var en Mark Ørsten. Det var samme Mark Ørsten, der ved Den Korte Avis’ start erklærede, at vi ikke havde en chance! Når sådan en type kritiserer os, føler vi os ret sikre på, at vi er på rette vej.
Vi begår fejl
Den Korte Avis er på ingen måde ufejlbarlig. Nogle af de konkrete kritikpunkter mod avisen har en pointe. Vi er således selv nået frem til, at historien om overfaldet på to soldater fra Varde Kaserne, som der flere gange er henvist til, var klart for hårdt trukket.
Vi føler heller ingen trang til at hovere over, at det går Jyllands-Posten så dårligt. Vi synes tværtimod, at det er meget trist.
Det var engang en stolt avis. Og en stor del af dens abonnenter er nu som før mennesker med sund fornuft. Men den er gal med både læsertal, journalistik og etik.
