Advokat Søren Vasegaard Andreasen, Jensen Advokatfirma, besvarer spørgsmål om lov og ret. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.
Spørgsmål:
Torsdag, den 30. januar 2014 var der en artikel i Den Korte Avis om at indehaveren af JGB Marine i Nakskov, John Brockmann, i retten er blevet dømt for at have begået en kriminel handling ved at offentliggøre videooptagelser af rumænske tyveknægte. Tyveknægtenes anonymitet var i henhold til Datatilsynet blevet krænket.
Torsdag, den 30. januar 2014 var der 2 artikler i Den Korte Avis, hvor der er offentliggjort billeder af henholdsvis en mand, som begår hærværk i togene og en kvinde, der stjæler penge fra en automat.
Jeg kan ikke se, hvad forskellen er på disse 3 offentliggørelser. I alle 3 tilfælde foreligger der kriminelle handlinger. I alle 3 tilfælde er der offentliggjort billedmateriale.
I øvrigt ser vi jo jævnligt offentliggørelser (også af videooptagelser optaget med skjult kamera) på f.x. TV. Der findes også masser af eksempler på offentliggørelser uden tilladelse fra “ofrene” på facebook.
Hvordan kan det være, at netop John Brockmann blev idømt en bøde på 5.000 kr. for noget, som i dag mere er normen end undtagelsen? Hvorfor bliver andre, der offentliggør optagelser eller billeder ikke retsforfulgt?
Svar:
Privatpersoner må ikke offentliggøre videooptagelser af den pågældende karakter, uden den nødvendige tilladelse. I John Brockmanns tilfælde er sagen den, at han selv offentliggjorde videooptagelserne i strid med Persondatalovens regler. Videoen blev bragt bl.a. i Ekstra Bladet og Den Korte Avis.
Modsat artiklen i Den Korte Avis den 30. januar 2014 hvor der bl.a. står.:
”Københavns Politi efterlyser nu manden med billede for at få sat en stopper for hærværket. Han er 50-60 år, dansk af udseende, fedladen, har gråt kort hår og grå skægstubbe. Mange gange har han båret på en Netto-plasticpose.
Kender du manden, eller har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.”
Der er altså her tale om, at Politiet har fundet det nødvendigt at offentliggøre fotos af den pågældende hærværksmand i håb om at fange ham.
Den afgørende forskel på de to sager er således, hvem der har offentliggjort videooptagelserne, hvorimod begrundelsen for offentliggørelsen er sammenfaldende.
Loven betyder: John Brockmann burde i stedet for at offentliggøre videooptagelserne til medierne, have overdraget optagelserne til politiet, i overensstemmelse med Persondatalovens regler. Politiet kunne herefter have foretaget en vurdering af, om optagelserne skulle lægges frem for offentligheden.
Uddrag af Persondataloven:
Kap. 6 a. Tv-overvågning
§ 26 a
Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må kun videregives, hvis
1)den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
2)videregivelsen følger af lov eller
3)videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
…
§ 26 d
En kommune må kun behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a i lov om tv-overvågning, hvis
1)den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller
2)behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område.