I politiet er de ret sikre på, at de har fundet den mand, der i februar 2013 forsøgte at myrde islamkritikeren Lars Hedegaard. Lad os kalde ham BH.
Foreløbig sidder han fængslet i Tyrkiet. Hvis han udleveres til Danmark, skulle der være store chancer for at afgøre, om han faktisk var attentatmanden – ikke mindst ved hjælp af dna-spor.
Men allerede nu har der været en del omtale af manden og hans baggrund. Denne omtale er i sig selv interessant, fordi den siger noget om, hvor naiv store dele af den danske debat om islamisme og terrorisme er.
Efter nyheden om, at manden var anholdt, hed det sig i medierne, at han var velintegreret og tilsyneladende ikke havde nogen særlig kontakt til ekstreme islamiske miljøer.
Begge dele har siden vist sig at være hen i vejret.
Samtidig har nogle medier citeret nogle af mandens venner og bekendte for, at de kender ham som en sød og flink fyr. Underforstået: Det er svært at tro, at han skulle kunne begå en sådan handling.
Det er muligt, at BH personligt har været en sød og flink fyr. Men det siger ikke det fjerneste om, hvorvidt han kan være manden bag mordforsøget på Lars Hedegaard.
Den rare øksemand, der ville flække skallen på Kurt Westergaard
Historien vrimler med mennesker, der på det personlige plan har haft en venlig facon, været gode mod dyr osv., men som ikke desto mindre har begået frygteligt umenneskelige handlinger i en eller anden forskruet idés navn eller ud fra personlige ambitioner.
Alligevel bliver man ved med dette nonsens med at lade, som om man kan tillægge det nogen vægt, når pårørende og venner nægter at tro, at denne flinke fyr kunne gøre sådan noget.
Da en mand havde jagtet tegneren Kurt Westergaard rundt i dennes hus og forsøgte at kløve skallen på ham med en økse, mens Westergaards barnebarn var til stede, fik man også disse historier om, at øksemanden ellers var så flink.
Det kan godt være, at øksemanden var god mod sin mor. Men han var samtidig grebet af vanvittige ideer, der gjorde, at han uden skrupler var parat til at smadre en økse i hovedet på en mand, han opfattede som islams fjende. Og på denne mission var han hamrende ligeglad med ”fjendens” barnebarn.
Det kan også være, at den formodede attentatmand i Hedegaard-sagen var venlig og hjælpsom over for sine venner. Men hvad skal man bruge det til, hvis det viser sig, at han var fanatisk nok til at ville myrde Hedegaard?
Forbindelse til ekstreme islamiske miljøer
BH har faktisk været i kontakt med ekstreme islamiske miljøer.
Han har været ven med et af de unge mennesker, der fik syv års fængsel for terrorvirksomhed i den såkaldte Glostrupsag. Da den pågældende havde udstået straffen, varede det ikke længe, før han overfaldt digteren Yahya Hassan på Hovedbanegården.
Kort sagt en type, der vil bekæmpe friheden, ikke mindst ytringsfriheden, med vold. Fin fyr.
BH kom også jævnligt i den berygtede moské i Heimdalsgade, hvor flere terrormistænkte og -dømte har haft deres gang. Blandt andet Guantanamo-fangen Slimane Abderramahne, der døde som hellig kriger i Syrien, de terrordømte i Glasvejsagen og den før omtalte unge mand fra Glostrupsagen.
Politiet har desuden fundet en lejlighed, som BH blev meldt flyttet til, efter at attentatet var begået og han var forsvundet ud af landet. Altså en pro forma adresse, der sikkert skulle sløre, hvor han var.
Naboer beskriver lejlighedens beboere som meget religiøse mennesker, hvor kvinderne bærer burka. (Jyllands-Posten) Altså tilsyneladende et overordentligt fundamentalistisk miljø, som BH har arbejdet sammen med.
Måske kunne det være gået ham anderledes
Det er muligt, at BH er et sørgeligt eksempel på en ung mand, som kunne være blevet ret velintegreret i det danske samfund, men blev trukket i fanatisk islamistisk retning.
Han tog en uddannelse som ingeniør og var pligtopfyldende og ambitiøs med sit arbejde. I udgangspunktet var han tilsyneladende heller ikke tiltrukket af radikale islamiske ideer.
Men det blev han altså, tyder noget på. Hvis han vitterlig forsøgte at dræbe Hedegaard, fordi han i fanatisk islamisme ikke kunne tåle, at denne brugte sin ytringsfrihed, er det fuldkommen forrykt at kalde ham velintegreret.
De ”velintegrerede” terrorister bag 11. september
Alligevel fortsætter journalister og forskere med at bruge det ord om ham. Flere forskere hævder ligefrem i Jyllands-Posten, at radikal islamisme intet har med integrationsproblemer at gøre.
Hva´be’har?
Hvis folk er parat til at myrde, fordi de i deres fanatiske islamisme ikke kan acceptere friheden, herunder ytringsfriheden, i vores samfund – hvordan i alverdens riger og lande kan de så blive kaldt velintegrerede?
Og selv hvis de ikke er parate til vold, er det da et stort integrationsproblem, at der er betydelige indvandrergrupper, som er imod ytringsfrihed, kvinders ligestilling og andre fundamentale principper.
Tilsyneladende mener disse forskere, at integration kun handler om uddannelse og arbejde. Det er der også visse politikere, der mener.
De veluddannede mænd, der levede i Vesten og stod bag 11. september, var altså ”velintegrerede”. Til trods for, at de fornægtede det vestlige samfund og dets principper så totalt, som tænkes kan.
Hvor naiv kan man være?
