Siden 2011 har Danmark givet statsborgerskab til to personer, som PET har advaret imod som potentielle terrorister, og det skal Danmark fortsat gøre. Det fastslog justitsminister Karen Hækkerup (S) under et samråd tirsdag i Folketingets Indfødsretsudvalg.
Første gang, det skete, var som nævnt i 2011 og anden gang året efter i 2012. Begge gange stemte Dansk Folkeparti som de eneste imod, da Folketinget skulle stemme om lov om indfødsret.
Det drejer om statsløse, som Danmark ifølge FN’s Statsløsekonvention fra 1961, har forpligtet sig til at give statsborgerskab.
Lande, der som Danmark har tilsluttet sig konventionen, eller ratificeret den, som det hedder, kan kun afvise at give statsborgerskab til statsløse, hvis de enten er blevet dømt for terrorisme eller har været idømt en fængselsstraf på fem år og derover.
Det er således ikke nok, at et lands efterretningstjeneste, således som PET har gjort det i to sager, advarer mod at tildele statsborgerskab med den begrundelse, at man vurderer, at der er tale om potentielle terrorister, som er til fare for rigets sikkerhed.
Karen Hækkerup i 2011: ”PET’s anbefalinger skal følges”
Da det i juni 2011 første gang kom frem, at Folketinget var på vej til at tildele statsborgerskab til en statsløs, som PET advarede imod, var Karen Hækkerup, som dengang var Socialdemokratiets retsordfører, konsekvent i sin holdning til spørgsmålet:
”Min indstilling er den, at når PET anbefaler, at der nogen, som ikke skal have statsborgerskab, fordi de er til fare for rigets sikkerhed, så skal den anbefaling følges,” sagde Karen Hækkerup dengang den 24. juni til Berlingske Tidende og fortsatte:
”Er det i strid med konventionen, så må konventionen laves om.”
Karen Hækkerup i dag: ”De skal have statsborgerskab og konventionen skal ikke ændres”
På baggrund af disse udtalelser til Berlingske Tidende havde Venstres medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg, Jan. E. Jørgensen, indkaldt justitsminister Karen Hækkerup i samråd i Indfødsretsudvalget.
Jan E. Jørgensen ville vide, om Karen Hækkerup stod ved sine udtalelser, efter at hun nu var blevet justitsminister, og om hun i så fald enten ville ændre praksis eller tage initiativ til, at konventionen bliver ændret.
Karen Hækkerup ville ingen af delene. Hun forklarede, at hun efter at have fået posten som justitsminister havde fået sat sig ordentligt ind i tingene og i øvrigt fandt, at konventionen er værdifuld.
”Vi må lære at leve med det, som det er, men derfor kan det godt synes mystisk. Når jeg alligevel vil svare ja til, at jeg har ændret holdning og synes, at jeg er blevet klogere i denne sag, er det fordi jeg nu ved, at selv om vi gerne ville ændre konventionen, så ville vi aldrig komme igennem med det,” forklarede Karen Hækkerup.
Vil heller ikke ændre praksis
Ligeledes understregede Karen Hækkerup, at hun heller ikke har tænkt sig at ændre på den hidtidige praksis med at følge konventionens tekst til punkt og prikke.
”Jeg er blevet klogere,” forklarede hun og henviste til, at Venstres daværende integrationsminister, Søren Pind, havde rettet henvendelse til en række lande plus FN og spurgt dem, hvordan de administrerede konventionen og fået det svar, at den blev administreret efter dens bogstav.
Og det skal Danmark så også fortsætte med at gøre, fastslog Karen Hækkerup, selvom hun dog op til flere gange erkendte, at ”det kan virke mystisk”.
Flere fordele end ulemper ved konventionen
Det skinnede dog flere gange igennem, at Karen Hækkerup nu pludselig slet ikke er interesseret i at ændre konventionen.
”Der er flere fordele ved konventionen, end der er ulemper,” understregede hun flere gange og henviste til, at den sikrer en international retstilstand, som ville komme i fare, hvis konventionen blev ændret.
Karen Hækkerup frygtede således, at nogle lande, hvor man ikke tager så tungt på det med retssikkerheden, i tilfælde af en ændring blot ville henvise til en løs eller helt ubegrundet mistanke om terror som begrundelse for at nægte at give en statsløs statsborgerskab.
Afviser at rette fornyet henvendelse til andre lande
Under debatten påpegede Jan E. Jørgensen, at Søren Pinds henvendelse i sin tid led under den mangel, at Søren Pind den gang ikke spurgte, om man i de pågældende lande var tilfredse med konventionens nuværende udformning og eventuelt var interesserede i at justere den.
Han opfordrede med begrundelse Karen Hækkerup til at rette fornyede henvendelser, men det afviste hun.
”Jeg er blevet klogere og vil ikke gå videre ud fra den erkendelse, at det ikke har sin gang på jorden,” understregede Karen Hækkerup.
Statsløse favoriseres
Alle, der søger om dansk statsborgerskab, får deres ansøgning vurderet af PET, inden Folketinget eventuelt godkender den.
Hvis PET vurderer, at en ansøger har terrorplaner og kan være til fare for rigets sikkerhed, bliver vedkommendes anmodning om dansk statsborgerskab normalt afvist.
Men det gælder som nævnt ikke, når de er tale om en statsløs person. Uanset om der er begrundet mistanke om, at vedkommende har planer om at sprænge Christiansborg i luften, kan Danmark i henhold til FN-konventionen ikke nægte ham statsborgerskab.
Ligeledes stilles der heller ikke krav af nogen slags som for eksempel bestået indfødsretsprøve som betingelse for at få dansk statsborgerskab. Det vil også være i strid med konventionen, så selv om en ansøger ikke kan et ord dansk og i øvrigt har eksempelvis en narkodom på under fem år, så har Danmark en FN-forpligtelse til at give vedkommende dansk statsborgerskab.
Og den forpligtelse vil regeringen under ingen omstændigheder fravige, understregede justitsminister Karen Hækkerup under tirsdagens samråd i Folketingets Indfødsretsudvalg.
