Set med østeuropæiske øjne er de danske dagpengesatser høje og lukrative, og det benytter flere og flere østeuropæere sig nu af.
De er blevet arbejdsløse i Danmark. Derefter tager de tilbage til deres hjemland, men de fortsat får udbetalt danske dagpenge, som der udgør en mindre formue. Her fra er de så arbejdssøgende.
Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Altinget.dk har fået indblik i, er antallet af EU-borgere, der med danske dagpenge i hånden rejser hjem og søger arbejde, blevet tredoblet fra 193 i 2009 til 575 i 2013.
Størstedelen af den nuværende stigning skyldes ifølge Beskæftigelsesministeriet det stigende antal arbejdstagere fra de ti østeuropæiske EU-lande, som har fået øjnene op for muligheden for at få udbetalt dagpenge i deres hjemlande.
Stigningen vil fortsætte
I kroner og ører er beløbene i øjeblikket beskedne i forhold til forhold til de samlede dagpengeudgifter, som i øjeblikket er på omkring 20 milliarder kroner årligt.
I 2009 drejede det sig således om otte millioner kroner, medens det i 2013 steg til 22 millioner kroner, der blev udbetalt til primært østeuropæere, der var rejst hjem for at søge arbejde.
Men der vil blive tale om mange flere fremover. Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet med speciale i arbejdsmarkedsmigration, Jens ArnHoltz, er ikke i tvivl om, at stigningen vil fortsætte.
”Man kan nok forvente, at stigningen vil fortsætte. Der kommer flere østeuropæere til Danmark for at arbejde, og der er fortsat et efterslæb i forhold til, hvor mange af dem, der har forsikret sig i en A-kasse. Dertil kommer, at flere nok bliver opmærksomme på, at de har denne mulighed,” siger Jens Arnholtz til Altinget.dk
Venstre: Der er grund til bekymring
Venstre har tidligere foreslået, at dagpengesatsen skal reguleres efter leveomkostningerne i det land, som den udenlandske modtager af danske dagpenge er rejst til, men det har regeringen hidtil afvist at lytte efter.
I en kommentar til tredoblingen i stigningen af østeuropæere, der rejser hjem og dér hæver danske dagpenge, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen:
”Der er grund til bekymring. Vi efterlyser, at regeringen kommer med et bud på løsninger. Vi kan ikke få noget klart svar fra statsministeren på, hvornår der er tale om finansiel ubalance. Vi mangler svar på, om regeringen kan leve med, at den her voldsomme stigning bare fortsætter. For lige nu tyder alt på, at den vil fortsætte.” (Altinget.dk)
Forrige år: 345 millioner kroner i dagpenge til østeuropæere
Medens dagpengeudgifterne til østeuropæere, der rejser hjem og søger arbejde, er tredoblet i perioden 2009 til 2013, blev de samlede dagpengeudgifter til borgere fra de ti østeuropæiske lande ifølge Beskæftigelsesministeriet tidoblet fra 32 millioner kroner i 2008 til 345 millioner kroner i 2012.
Der er her tale om personer, der officielt er blevet i Danmark, og den kraftige stigning fik selv De Radikale til at ryste på hånden, da tallene tidligere på året blev offentliggjort.
Således sagde den radikale arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, til Politiken den 18. marts:
”Tallet er steget voldsomt, og derfor skal det tages alvorligt. Vi hylder den fri bevægelighed, som gør Danmark rigere. Men vi er også klar til at sikre både kontrol og de nødvendige værnsregler.”
Det er dog endnu ikke sket, selvom en række partier i Folketinget dengang forlangte, at der blev indført stramninger, hvilket statsminister Helle Thorning Schmidt (S) nægtede at høre tale om med henvisning til, at det drejede sig om EU-regler, som Danmark skal følge.
Tre måneder for østeuropæere – et år for danskere
For EU-borgere, og dermed også østeuropæere, er reglerne skruet sådan sammen, at de skal have været medlem af en dansk A-kasse i tre måneder for at have optjent retten til dagpenge.
For danske statsborgere gælder, at de skal have været medlem af en A-kasse i et år, for tilsvarende at optjene ret til dagpenge.
