Frygt for fiasko sikrer rød finanslov til små penge

Alt tyder på, at de røde partier bliver enige om en finanslov i løbet af denne uge. På nuværende tidspunkt ser der ud til at være enighed om to væsentlige elementer:

 

Det ene er en aftale om at bruge midler fra ulandsbistanden til at finansiere øgede asyludgifter. SF og Enhedslisten får her den indrømmelse, at beløbet, der tages, reduceres fra 2,5 mia. kr. til 1 mia. kr. (plus 0,5 mia. kr. næste år).

 

Det andet element er 1,5 mia. kr. til at få patienterne væk fra sygehusenes gange og styrke fødeafdelingerne.

 

Den største knast, der er tilbage, drejer sig om dagpengene.

 

Alt taler for, at regeringen fastholder sit nej til at ændre på selve dagpengereglerne. Men venstrefløjen kan tænkes at få nogle indrømmelser, måske i form af, at den ekstraordinære arbejdsmarkedsydelse bliver mere lig kontanthjælpen.

 

Regeringens opgave ser ud til at blive løst

Regeringen har grund til at ånde lettet op.

 

Et sammenbrud i forhandlingerne med SF og Enhedslisten ville være en katastrofe. I så fald stod regeringen over for et meget ubehageligt dilemma:

 

Enten skulle Helle Thorning udskrive valg – med udsigt til at tabe. Eller også skulle der laves finanslov med Venstre og andre borgerlige, hvilket ville koste regeringen dyrt og svække den yderligere op til valget.

 

Nu ser det ud til, at regeringen får sin ønskede finanslov. Og det bliver til en pris, der er til at overkomme.

 

Regeringens eget forslag til finanslov gik lige til stregen i forhold til de krav, EU stiller. Opgaven var derfor at få venstrefløjen med på noget, der var så billigt, at det ikke væltede læsset og udløste en henstilling fra EU.

Læs også
Hvornår går borgerlige politikere i flæsket på de politiserende røde journalister?

 

Den opgave bliver tilsyneladende løst. Venstrefløjen er afdæmpet i sine krav.

 

Forklaringen på det er frygt. Frygt for fiasko.

 

Billigt her og nu

Venstrefløjen har været lige så bange som regeringen for et sammenbrud i forhandlingerne. Det ville ramme alle parter i rød blok.

 

SF og Enhedslisten ville blive beskyldt for at vælte en rød regering. Regeringen ville blive beskyldt for at være ude af stand til at regere landet. Og i fællesskab ville de stå som en flok tabere. Ikke noget godt udgangspunkt for en valgkamp.

 

Samtidig har venstrefløjen vidst, at regeringen ikke kunne gå med til noget, der ville udløse en henstilling fra EU, fordi det offentlige underskud blev for stort. Det ville undergrave dens økonomiske troværdighed.

 

Læs også
Mette Frederiksen satsede voldsomt og tabte – kaotiske tilstande hos de røde

Derfor er de indrømmelser, venstrefløjen får, ret billige her og nu.

 

Regeringens trick

Man ser for eksempel ud til at afsætte 1,5 mia. kr. til sygehusene. Men det er vel at mærke over fire år.

 

Det er i det hele taget et trick, denne regering ynder at bruge: Man lover nogle store forbedringer og skriver så med småt, at det er over fire år. Filosofien er simpel: Et stort tal virker bedre på vælgerne end et lille tal, og mange opdager aldrig, at pengene strækkes ud over en årrække.

 

Næste år udbetales kun 100 mio. kr. af pengene. Så det er ikke noget, der kan give regeringen sved på panden i forhold til EU.

 

En væsentlig del af den indrømmelse, venstrefløjen får ved ikke at sænke ulandsbistanden så meget, finansieres af ekstraordinære penge fra EU, der skyldes nye beregningsmetoder.

 

Og hvis man på en eller anden måde udbygger arbejdsmarkedsydelsen til ledige, der står til at falde ud, så vil det heller ikke betyde nogen udgiftsfest her og nu. Den nuværende aftale om arbejdsmarkedsydelsen gælder for folk, der står til at falde ud helt frem til 2016, så der bliver højst tale om en mindre ekstraudgift.

Læs også
Stor strid i rød blok – politisk kaos truer

 

Venstrefløjens gevinster kan blive både små og kortvarige. Hvis valget giver en blå regering, har den jo mulighed for at ændre tingene.

 

Valgløfter

Den aftale om finansloven, som nu tegner sig, vil først og fremmest give alle de involverede partier nogle rare ord, som de kan servere for vælgerne.

 

De kan i valgkampen tale om, at de har gjort noget for at fjerne patienter på sygehusenes gange. Men patienterne og deres pårørende vil kun få ordene. De vil stort set ikke mærke noget i praksis på denne side et valg.

 

Den røde finanslov består således først og fremmest af valgløfter. Løfter om, hvad man vil gøre i fremtiden, hvis man får magten. De kan bruges til at slå de blå oven i hovedet i valgkampen.

 

Her og nu er udbyttet ret magert for SF og Enhedslisten. Men de kan jo så lægge deres egne valgløfter oveni.

 

Læs også
Mette F. har lagt udlændingepolitik frem – det vil gøre samarbejdet med de røde støttepartier sværere på fem punkter

Samtidig løber de ikke den store risiko, så længe begge partier tager del i et forlig. Der er ikke andre steder, deres vælgere kan gå hen.

 

Og så er der altså frygten. Den frygt, de deler med regeringen. Frygten for, at et sammenbrud vil være en katastrofe ved valget.

 

Til syvende og sidst er det denne frygt, der bærer den røde finanslov igennem.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…