I en frihedsbevægelse vil mange forskellige ledertyper mødes. I den danske frihedsbevægelse under besættelsen var der tre fremtrædende jyder. Den sammenbidte Frode Jacobsen, den grandiose Flemming Juncker, den iltre Toldstrup. Og så var der to københavnere, den elegante og charmerende levemand Mogens Fog. Og den letbenede, men handlekraftige overklasse-københavner Flemming B. Muus.
Ekstra Bladets navnkundige chefredaktør gennem mange år, Sven Ove Gade, har tidligere skrevet biografier om de tre jyder. Og i disse dage udkommer bogen om den ene af københavnerne, Flemming B. Muus.
Sven Ove Gade ligner sine biograferede hovedpersoner en lille smule. Mest de tre jyske. Men der er også i Gade et pænt stykke af det vovemodige og initiativrige organisationstalent Flemming Muus. Ellers havde Gade ikke i så mange år kunnet holde ud at være chef for en så flabet og i de bornertes øjne så uanstændig avis som Ekstra Bladet.
Gades Ekstra Blad var den eneste avis ved siden af Jyllands-Posten, som trodsede den politiske korrekthed og påviste faren ved, at Danmark gennem den muslimske storindvandring fik parallelsamfund af en tvivlsom karakter. Dette var Gades artige bestyrelse vist ikke så glad for.
Flemming B. Muus
Flemming B. Muus var i 1930’erne forretningsmand i Liberia i Afrika. Som så mange udlandsdanskere elskede han sit fædreland. Og så snart han 9. april 1940 hørte om den tyske besættelse af landet, telegraferede han til den danske gesandt i England og stillede sig til rådighed i kampen mod Hitler.
Efter optræning til guerilla-soldat i England blev Muus i marts 1943 kastet ned over Himmerland som chef for faldskærmsagenterne. Han blev ”faldskærmschefen”.
Ved siden af Toldstrup, der var chef i Jylland, blev Muus den helt store igangsætter af sabotagen i Danmark. Og en af dem der førte Danmark frem til bruddet med tyskerne 29. august 43. Han ejede handlekraft som en Pimpernel Smith, og må have haft en enestående evne til at sætte folk i gang med livsfarligt arbejde.
Hvor der jævnligt var konflikt mellem især den kommunistiske del af Frihedsrådet og politikerne, var Muus ivrig for at forene gemytterne og skabe fælles fodslag mellem politikerne, officererne og de aktive frihedskæmpere. Især fik han et tillidsforhold til Hedtoft og H.C. Hansen, der da også kom ham til hjælp, da han kom i vanskeligheder efter befrielsen.
Der gik mange penge gennem Muus’ hænder. Det var jo vigtigt, at sabotørerne ikke havde økonomiske problemer midt i deres dødsensfarlige og nervebelastende aktioner. Konstant var de i fare for arrestation, tortur, kz-lejre og henrettelse. Muus levede ikke just noget behageligt liv under krigen.
Alligevel skulle han naturligvis gøre rede for de betroede midler, englænderne ( og bag dem den danske stat ) stillede til rådighed for modstandsbevægelsen. Og det var pinligt, at det viste sig han havde sat 550.000 kr. til side i en bankboks, i dag 11 mil.
Dermed fik hans modstandere lejlighed til at jage denne sabotagens ukronede konge, hvis facon åbenbart irriterede nogle, bl.a. Flemming Juncker. Det er svært ikke at få fjender, når man yder noget ud over det gennemsnitlige.
Denne anmeldelses forfatter kan ikke forstå, at man ikke kunne have set gennem fingre med uregelmæssighederne. Så meget andet foregik uregelmæssigt i besættelsesårene. De 550.000 blev leveret tilbage. Frihedskæmpere som Muus havde været igennem et umenneskeligt pres i den sidste del af besættelsen. Muus havde været den utrættelige og branddygtige leder af sabotagen i 43 og 44, den modstand mod Hitler, der gjorde, at Danmark blev regnet blandt De Allierede, og som vi alle nyder gavn af den dag i dag.
Småligheden vandt
Men de småtskårne og hævngerrige vandt som så ofte. Muus blev kaldt en skandale, fik to års fængsel, blev sendt ud af landet efter et halvt år i fængsel, hvor han skrev sin bestseller ”Ingen tænder et lys” ( som undertegnede købte som gymnasiast og stadig har stående på sin boghylde. )
Godt at Muus nu har fået sin nøgterne, men også sprællevende biografi af Sven Ove Gade. De sidste 100 sider handler om retssagen og efterlivet. Dem læser man i ét åndedrag.
Et andet og flot efterliv er det, Ekstra Bladets fhv. chefredaktør får med sin række af bøger om modstandsbevægelsens helte. Skønt ikke uddannet historiker er Sven Ove Gade gået hen og blevet en af vore helt store besættelsestids-historikere – con amore, men helt professionel, en afbalanceret og velskrivende ræsonnør.
Sven Ove Gade: ”Faldskærmschefen. Flemming B. Muus – helt og skurk.” 272 sider. 300 kr. Informations Forlag.
