Faren for Islamisk Stat vokser, mens FN vedtager skrivebordsresolutioner.
FNs Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, hvorefter syrienkrigere skal forbydes. Og hvordan fører man så lige denne skrivebordsresolution ud i livet?
Medlemsstaterne skal ”forebygge og bekæmpe” rekruttering og rejser til udenlandske konflikter. Dvs. at de enkelte staters ISIS-tilhængere skal forhindres i at rejse til Syrien, og ”de skal ikke tilbage til vores lande”, som præsident Obama sagde. Medlemsstaterne skal tillige forhindre gennemrejse af sådanne personer ved at beskytte grænserne.
Ingen gang på jord
Meget prisværdigt, hvis disse forslag havde gang på jord. Men FNs Sikkerhedsråd og Obama kender meget lidt til forholdene i EU, herunder Danmark.
Ingen ISIS-morder in spe fortæller, at han vil rejse ned og kæmpe sammen med ISIS og hugge hovederne af folk. Fortællingen bliver i stedet, at han skal besøge en gammel syg tante eller yde ”humanitær hjælp”.
Når han så kommer tilbage til Danmark, er det staten, der skal bevise, at han har været i træningslejr, har hugget hovedet af folk og myrdet løs på anden måde. Medmindre en eller anden kriger er fotograferet med et bloddryppende hoved, som han stolt viser frem, og ISIS-tilhængeren fra Danmark desværre er kommet med på billedet, har den danske stat ikke en snebolds chance i helvede for at bevise, at den nu veltrænede morder har gjort andet end at besøge den kære syge tante eller sat plaster på sårede krigere. Og så bliver han sluppet løs på den sagesløse befolkning.
Skulle krigsforbryderens løgne så lide den tort at blive røbet, så skal han naturligvis have uddannelse, en mentor, psykologhjælp eller andet dyrt og unyttigt. Ideen bag er, at så holder han nemlig op med at tænke, som han gør. Men psykologen er uddannet i Vesten og ISIS-tilhængeren i Mellemøsten, så psykologen vil ikke fatte en lyd af mandens taqiyya, men tage alt, hvad der kommer ud af hans mund, for pålydende. Og en dag erklæres han for ”helbredt” og slippes løs på den sagesløse befolkning.
Grænserne
Og grænserne, der skal beskyttes. Hvilke grænser? Der eksisterer ikke en eneste grænse inden for EU. Når en ISIS-kriger med et rødbedepas eller bare en istemplet opholdstilladelse til et EU-land er kommet igennem paskontrollen i f.eks. Ankara, er der fri adgang til samtlige lande i hele EU.
De ydre grænser? Heller ikke. Det er dem, flygtninge forcerer, og uanset om der er tale om reelle flygtninge, bekvemmelighedsflygtninge (de, der brokker sig over forholdene i Europa, da de vist ikke er så gode som i hjemlandet) eller terrorister med en mission, kan EU ikke forhindre ”gennemrejse” af nogen som helst. De ydre grænser er så enormt stort et område, at alverdens flådefartøjer lagt forstævn mod agterstævn ikke ville kunne afspærre grænserne til EU. Det er heller ikke muligt over land (grænsen mellem Tyrkiet-Bulgarien), selv om Bulgarien har forsøgt at dæmme op for flygtningene ved at bygge en 30 km lang mur. Så mon ikke godt vi kan glemme alt om at beskytte de ydre grænser til EU?
Opgør med konventionerne
Bare et halvhjertet forsøg på at leve op til FN-resolutionen vil kræve en benhård politisk beslutning, hvor de syv kors, som venstrefløjen vil slå for sig ved tanken om konventioner og menneskerettigheder, kategorisk afvises. Og tag så for første gang udgangspunkt i den danske befolknings menneskerettigheder og overtræd enhver konvention, der står i vejen for at sikre befolkningen.
Onsdag halshuggede en terrorgruppe i Algeriet en fransk turist, som var på vandreferie i landet. ”Det bliver bestemt ikke sidste gang, at vi ser tilfældige vesterlændinge, der bliver halshugget på denne måde. Det er ikke en god udvikling”, siger Magnus Ranstorp. Det må vist være årets understatement.