Politiet: En mor overtrådte alle regler, da hun skulle køre sin 7-årige søn i skole – hun fik en kæmpebøde

Colourbox

Skolestart: De næste tre uger retter Københavns Vestegns Politi særlig opmærksomhed mod de nye, små trafikanters sikkerhed ved skolerne. Det kostede i dag en mor 6.000 kroner i bøde i Ishøj.

 

Alt var galt

Kørsel i høj fart på en skolevej med et barn, som ikke var spændt ordentlig fast, blev tirsdag en dyr omgang for en forælder til en elev på Gildbroskolen i Ishøj.

 

Lidt før skoleklokken ringede ind, kom den 29-årige mor fræsende i så høj fart, at de færdselsbetjente, som lavede skolestartkontrol på stedet, standsede hende.

 

På højre forsæde sad hendes 7-årige søn uden at være korrekt fastspændt eller i et godkendt barnesæde, hun medbragte ikke sit kørekort, og efter mødet med skolestartpolitiet kørte hun direkte mod ensretningen ved parkeringspladsen på sønnens skole.

 

Forseelser, som samlet udløste en bøde på ikke mindre end 6.000 kroner plus et klip kørekortet. Det inkluderede endda ikke hendes høje fart, fordi betjentene ikke fik den målt.

 

– Det bekymrer mig, at en forælder på den måde udsætter sit eget barn og alle andre små skoletrafikanter for fare – og jeg vil gerne opfordre til, at bilister tænker på andres ve og vel i trafikken. Kør pænt ved skolerne, siger politikommissær Erik Radmer Jensen, leder i Københavns Vestegns Politis færdselssektion.

 

Politikommissæren tilføjer, at Københavns Vestegns Politi de næste tre uger har fokus på de små trafikanter med kontroller – ikke mindst fartkontroller – ved skolerne i politikredsen.

 

– Det bekymrer mig, at en forælder på den måde udsætter sit eget barn og alle andre små skoletrafikanter for fare – og jeg vil gerne opfordre til, at bilister tænker på andres ve og vel i trafikken. Kør pænt ved skolerne, siger politikommissær Erik Radmer Jensen, leder i Københavns Vestegns Politis færdselssektion til Lokalavisen.dk.

 

http://www.mynewsdesk.com/dk/vestegnenspoliti/pressreleases/mor-fik-stor-boede-ved-barns-skole-1039212?utm_source=digest&utm_medium=email&utm_campaign=Subscription&utm_content

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…