George Prior havde hørt meget om cola og sukkerindholdet.
Jeg må være manden for at prøve, hvor galt det er, tænkte han. Og som sagt så gjort.
Han var i særdeles god fysisk form, da han besluttede sig for at gennemføre forsøget: Han ville drikke ti hele dåser coca cola hver dag i en måned.
Det skriver Daily Mail.
Eksperiment gav resultater. Der var virkelig en forskel.
Den 50-årige George fik forandret sin ellers så sunde krop.
På de 30 dage, tog han hele 12,7 kilo på, fik en topmave og en god portion ekstra fedt på sidebenene.
Fra at have en sund vægt på 76 kilo, røg han op på 88 kilo på den lille måned.
Desuden, fortæller han, oplevede han voldsomme sukker-cravings efter eksperimentet. Han frygtede ligefrem, at han var blevet afhængig af den sukkerholdige brune læskedrik.
“Jeg opfordrer folk til at undersøge sukkerindholdet i deres mad. Folk skal være klar over den uhyggelige effekt, sukker har på deres helbred”, siger George Prior.
I løbet af de 30 dage steg hans blodtryk også, fortæller han. Fra at ligge stabilt på 129/77, blev det ved eksperimentets slutning målt til 145/96.
“Jeg gjorde det for at få folk til at tænke over og tale om, hvor meget sukker, de spiser, og hvor usundt det er, fortæller han, men understreger kraftigt, at han ville foretrække aldrig at gentage sit usunde eksperiment.”
Så snart han stoppede sin cola-diæt, tabte George Prior 2,2 kilo på bare fire dage. Du kan se ham på videoen her. I en anden video i avisen kan du se hvor meget sukker der er tilbage, når man koger en cola til vandet er fordampet.