En kendt amerikansk avis skriver om, hvor gode de er i Aarhus til at af-radikalisere muslimer. Men er de det?

Islamic State Times/Colourbox

Man taler om Østjyllands Politi i den store amerikanske avis Washington Post.

 

Årsagen er Aarhus-modellen, der handler om af-radikalisering af unge muslimer. Modellen er sat i værk, fordi et større antal mænd er rejst til Syrien fra Aarhus.

 

Formålet med modellen er at forhindre unge muslimske mænd i at rejse ud og tilslutte sig diverse terrorgrupper samt at forhindre, at de, der vender tilbage, foretager sig noget dumt.

 

Modellen bygger på en meget blød behandling af de unge muslimer. Godt med omsorg, hjælp og dialog. Hvis myndighederne i Aarhus selv skal sige det, er den en stor succes.

 

Det har tiltrukket en kendt amerikansk avis som Washington Post. Men ser man nærmere på, hvad Washington Post så har fundet ud af, rejser der sig store kritiske spørgsmål til, hvad de egentlig laver i Aarhus.

 

Påstand: Man har stoppet strømmen fra Aarhus til Syrien

Ifølge Østjyllands Politi er det lykkedes myndighederne at få sat en prop i jihad-rejserne til Syrien og Irak. I 2014 skulle der således kun være tale om en enkelt, som er rejst.

 

Aarhus-modellen har således efter egne oplysninger en succes-rate, der nærmer sig 100 procent, og det skaber opmærksomhed i udlandet.

 

Østjyllands Politi har dog ikke fremlagt nogen dokumentation for, at strømmen af hellige krigere er stoppet. Den Korte Avis har tidligere spurgt til, hvad myndighederne bygger denne påstand på, men ingen har villet give et svar.

 

Dialog og omsorg til de hjemvendte

Ifølge Washington Post har havnebyen Aarhus rullet en ny ”velkomst-måtte” ud for dem, der vender hjem fra Syrien.

 

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Velkomsten består konkret af gratis rådgivning fra psykologer, samtale-terapeuter og mentorer, hjælp til job eller hjælp til optagelse på skole og universitet.

 

Andre lande taler ofte om skrappe sanktioner over for hjemvendende hellige krigere. Det samme gør politikerne på Christiansborg i stigende grad. Aarhus-modellen går i den stik modsatte grøft – der tales meget om respekt, dialog, inklusion og mangfoldighed.

 

Danmark ligger i top med hensyn til rekruttering af hellige krigere i forhold til befolkningstal. Samtidig påstår Østjyllands Politi altså, at de slår alle rekorder i af-radikalisering med deres bløde strategi.

 

Det skaber nysgerrighed i udlandet efter at finde ud af, hvordan et lille land, der sender så mange hellige krigere ud, alligevel synes at kunne ”omvende” dem, når de vender hjem.

 

Washington Post satte en af de hjemvendte jihadister stævne, og de mødte ham i storcentret City Vest i Gellerup. Det kom der mildest talt et par opsigtsvækkende oplysninger ud af.

 

En hjemvendt møder Washington Post

Washington Post beskriver manden kaldet Talha som en kriger med langt skæg og iført tøj af typen ørken-camouflage.

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

”Han skridtede gennem det lokale indkøbscenter med en fighter gangart samlet op på slagmarkerne i Syrien. Strømme af unge muslimske mænd hilste ham som en tilbagevendende konge,” skriver avisen.

 

Han fortæller, at han har opholdt sig i Syrien i knap et år, tilknyttet en uafhængig bataljon forbundet med Ahrar al-Sham.

 

Det er en gruppe med formodede forbindelser til al-Qaeda.

 

I dag drømmer Talha om et liv i et mellemøstligt kalifat, men han føler sig dog ikke fremmed eller utilpas i Danmark.

 

I forbindelse med, at han vendte hjem til Danmark, er han blevet kontaktet af myndighederne én gang.

 

Han fortæller også, at han har sagt nej tak til de frivillige terapeutiske samtaler. Talha mener ikke, han har brug for terapi.

Læs også
BBC: Kilde siger, at den efterlyste tyrker fra Utrecht har været terrorist for Islamisk Stat

 

Han siger, at myndighederne har hjulpet ham til at komme i en matematikklasse med henblik på et ingeniørstudie. Han er kommet i moskeen på Grimhøjvej i 4 år.

 

Moskeen på Grimhøjvej er kendt af de amerikanske myndigheder, fordi en imam med tilknytning til moskeen netop er sat på USA´s liste over formodede terrorister med forbindelse til al-Qaeda.

 

Det er den 46-årige marokkanske indvandrer Abdessamad Fateh, også kendt under navnet Abu Hamza.

 

Kan man bare sige nej tak, når myndighederne henvender sig?

Tilsyneladende ja!

 

Myndighederne i Aarhus har netop valgt at lægge vægt på det frivillige aspekt. I Aarhus har man nemlig en helt speciel tilgang til dem, der rejser ud for at tilslutte sig myrderierne under Islamisk Stats flag – man kalder dem med et stærkt forskønnende udtryk for ”syriensfrivillige”.

 

Læs også
Tre partier siger nej til at lade Islamisk Stats tilhængere komme tilbage til Danmark

Desuden har man en særlig opfattelse af, hvorfor en muslimsk mand bliver ”syriensfrivillig”. I Aarhus mener myndighederne, at den vigtigste årsag til radikalisering af muslimer er den diskrimination, de er udsat for fra danskerne og det danske samfund.

 

Byens borgmester forklarer Washington Post, at det handler om eksistentielle spørgsmål i meget vanskelige perioder i de unge menneskers liv.

 

“Det er unge mennesker, der har vendt sig mod religionen på et meget vanskeligt tidspunkt i deres liv, og de beskæftiger sig med eksistentielle spørgsmål om at komme til at kæmpe for det, de tror på,” siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. “Vi kan ikke vedtage en lovgivning, der ændrer den måde, de tænker og føler. Hvad vi kan gøre, er at vise dem, at vi er oprigtige i ønsket om integration og dialog. ” (WP)

 

En meget speciel form for logik

Ifølge myndighederne i Aarhus kan danskerne og det danske samfund kort sagt takke sig selv for, at unge muslimer radikaliserer sig. De unge er nemlig udsat for så store mængder diskrimination, at radikalisering i visse tilfælde er uundgåeligt.

 

Man siger ikke et ord om islamisme. Man siger ikke et ord om den meget aktive påvirkning fra ekstreme muslimske miljøer, som trækker unge muslimer ind i en radikalisering. Man siger ikke et ord om at føre en kamp på værdier mod den radikale islamisme eller om at vise fasthed.

 

Med den ”logik”, som myndighederne i Aarhus anvender, må man vel også konkludere, at morderne i Islamisk Stat desværre er blevet sådan, fordi de bliver diskriminerede af Vesten. Hvis de blev behandlet med forståelse, kærlighed og dialog, ville det være anderledes.

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

 

Måske skulle Danmark sende folk fra Østjyllands Politi til Syrien og Irak. De siger, at de stort set har stoppet radikaliseringen i Aarhus. Så skulle der vel være gode chancer for, at de kan gøre det samme i Mellemøsten. Hvad laver danske F16-fly dernede, når en god østjysk dialog kunne klare problemerne?

 

Washington Post kunne måske skrive en reportage om en sådan eksport af Aarhus-modellen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…