Det udemokratiske svenske valgsystem vil afgøre valget til Rigsdagen

Foto: Colourbox

Svenskerne skal til valg snart, søndag den 14. september for at være præcis. Jeg skal ikke trætte med den helt usædvanlige svenske udlændingepolitik, der i 2014 skønnes at nå op på 100.000 asylsøgere. I stedet skal det handle om den særprægede svenske valgmåde.

 

Lad os tage det positive først, forstået som ønsket om at gøre valget til den svenske rigsdag så demokratisk som muligt. I Sverige kræves der kun 1.500 stillere, for at et parti kan opstille til rigsdagen. Det må uden tvivl kaldes mere demokratisk end i Danmark, hvor kravet til det håbefulde parti er ca. 20.000 stillere, underskrifter, svarende til ét folketingsmandat ved det seneste valg til folketinget.

 

At det svenske system derfor er mere demokratisk, kan vi desværre ikke slutte. Det skyldes især to ting.

 

Snæver meningskorridor

For det første, og måske væsentligste, er de svenske medier, skrevne som elektroniske, ensrettet i en grad, vi slet ikke forestiller os herhjemme. Og jeg mener det alvorligt. For at give en ufuldstændig, men nogenlunde dækkende, sammenligning kan man sige, at de største svenske aviser, Aftonbladet og Expressen, finder deres danske søster hos den stærkt venstreorienterede hjemmeside Modkraft.dk.

 

Det berygtede såkaldte researchkollektiv Redox er en næsten lige så god sammenligning. Redox hackede som bekendt forskellige danske hjemmesider med det formål at finde snavs på højrefløjen. En klart kriminel gerning med andre ord.

 

Både Aftonbladet og Expressen, de to mest læste aviser i Sverige, har begået – eller har benyttet sig af materiale fremskaffet på ulovlig vis – kriminalitet i forsøget på at sværte, hvad de to aviser ser som politiske modstandere.

 

Svenske medier tillader kun en ekstremt snæver meningskorridor. Denne ”åsiktskorridoren” betyder, at alene talen om, at f.eks. antal asylsøgere betyder noget for det svenske samfund, kaldes alverdens ubehageligheder, og der refereres lystigt til et vist regime i 1930´erne for at ”underbygge” påstandene.

 

Ikke hemmelige valg

Det andet forhold skyldes, at den konkrete valgmåde i Sverige ikke lever op til kravene til et moderne demokrati. Herhjemmefra ved vi, at vi får den samme stemmeseddel alle sammen. Derefter sætter vi i enrum vores kryds. Den hemmelige afstemning sikrer, at vi ikke bliver presset til at afgive en stemme, vi ikke i virkeligheden ønsker.

 

I Sverige er det anderledes. Meget anderledes, når man betænker de svenske mediers hældning mod, hvad vi i Danmark ville kalde venstreekstremisme. De opstillingsberettigede partier får ganske vist trykt et vist antal stemmesedler, men derefter er det partiets ansvar at fordele disse stemmesedler.

 

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

Det stopper ikke her, som man måske kan fornemme. Den svenske vælger skal nu selv tage sin stemmeseddel fra et udvalg af stemmesedler, der kan ligge frit tilgængeligt på biblioteker og selvfølgelig på valgsteder. Det er naturligvis muligt at tage stemmesedler fra et hvilket som helst parti. Vælgeren kan således tage stemmesedler fra samtlige opstillede partier.

 

Og så burde pointen være klar. Det er forbundet med mulig stigmatisering at tage stemmesedler fra bestemte partier, i praksis Sverigedemokraterne, Sveriges pendant til Dansk Folkeparti.

 

Det officielle Sverige sikrer ikke reelt hemmelige valg. Gennem en kombination af udhængning i pressen og et valgsystem, hvor den enkelte vil tænke sig om to gange, før han eller hun samler valgsedler op, forsikrer eliten i Sverige sig mest muligt imod, at svenskerne stemmer ”forkert”.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…