I 1918 – 1. verdenskrigs sidste år – blev verden ramt af en pandemi – en verdensomspændende epidemi af influenza. Den ramte verden med forfærdende konsekvenser. Den fik navnet den spanske syge, men det er tvivlsomt, om den kom fra Spanien. Forskere i dag er tilbøjelige til at placere sygdommens oprindelsessted i USA.
Da Skagen blev ramt af den spanske syge
I oktober 1918, mens skagboerne havde travlt med at bekymre sig om minefare i farvandet rundt om Skagen og samtidigt glædede sig ved udsigten til, at der nu endelig kom elektrisk lys i byen og opførelsen af et nyt sygehus, kom der pludselig meldinger af en helt anden art. Vendsyssel Tidende skriver:
“I gaar konfirmeredes i Skagen Kirke 19 Drenge og 20 Piger. To af Konfirmanderne var angrebet af spansk Syge, der for Tiden er under ny Udvikling på Skagen. De to Unge vil blive konfirmerede en senere Søndag, naar deres Helbred maatte tillade det.”
og et par dage senere:
“I Anledning af, at der i den sidste Tid er indtruffet adskillige daglige Tilfælde af spansk Syge i Skolen, saavel blandt Lærerne som Eleverne, har Skolekommissionen fundet det rigtigt at beordre Lukning i 8 Dage. Undervisningen tager sin Begyndelse igen Tirsdag den 22. oktober.”
Smitten spreder sig
Få dage efter lukkede også Teknisk Skole med sine 90 elever. Det blev ikke den 22. oktober, men 22. november, at skolerne åbnede igen. For Skagen var blevet ramt af den værste epidemi i nyere tid: Den spanske syge.
Den lille forvoksede landsby længst mod nord i Jylland havde på denne tid godt 3000 indbyggere og havde allerede om sommeren 1918 haft kontakt med sygdommen, men angrebet var dengang begrænset og følgerne ikke så katastrofale. Nu kom den igen med fuld kraft.
Sygetransport under den spanske syge. bibliotek.kk.dk
Man kan følge sygdommen gennem Vendsyssel Tidende. Den lokale avis, Skagens Avis, måtte lukke, hele personalet var ramt af sygdommen og kunne ikke arbejde, så avisen udkom ikke i længere tid. Vendsyssel Tidende havde til gengæld en kompetent iagttager på stedet.
Kantor Larsen
Chr. Hansen Larsen, i daglig tale aldrig omtalt som andet end kantor(kirkelig forsanger – red.) Larsen, da han foruden at være vicekoleinspektør ved Skagen Skole og meddeler til Vendsyssel Tidende, også var kordegn ved Skagen kirke. Via sidstnævnte stilling kunne han følge sygdommens hærgen på Skagen på nærmeste hold, han var selv med til at begrave ofrene for sygdommen.
Allerede et par dage efter skolens lukning kunne han meddele de første dødsfald: en svensk fisker i havnen, som derhjemme i Sverige havde hustru og to børn, en 27 årig fiskerhustru og en lille pige på 10 år.
Få dage senere høstede døden igen. To nye ofre, begge yngre kvinder og mødre, bukkede under for sygdommen. Og rundt om i hjemmene lå – ifølge kantoren – ofte hele familier angrebene af den lumske farsot.
Og så fulgte dødsfaldene slag i slag. I slutningen af november havde op mod 30 mennesker måttet give op. Da var biografen for længst lukket, gudstjenester aflyst, Musikforeningens og andre foreningers arrangementer udsat indtil flere gange, mange forretninger lukket – i de stængte døre hang plakater, der meldte, at forretningen var lukket p.gr.a. personalets sygdom. I de butikker, der var åbne, var der kun lidt at bestille.
Edward Munch: Selvportræt 1919 efter den spanske syge.
Ingen plads i kirken til de mange døde
På et tidspunkt døde så mange, at der ikke længere var plads i det ny-opførte kapel. Kisterne måtte stå i det fri, begravelserne måtte også foregå i det fri, og man frarådede folk at gå til dem. Læger og sygeplejersker var så overlæssede med arbejde, at de var tæt på at bryde sammen.
Man efterlyste frivillige til at hjælpe med pleje. Der meldte sig et par lærerinder, som jo ikke arbejdede p.gr.a. den lukkede skole. De fik ros af kantoren for deres samfundssind – velbegrundet må man sige, for det var med livet som indsats.
Bærsamler og fattiggårdsbeboer Elsie Hellesen, Glade Elsie, Tosse Elsie (1841-1920) – en stærk kvinde som overlevede den spanske syge, til trods for sin høje alder i 1918. skagen2013.dk/originaler-i-skagen
Der var forfærdelige tragedier imellem. I midten af november skrev kantoren: “… Torsdagen krævede desværre et par unge raske Mænd, begge ca. 35 Aar gamle, bukkede under for Influenza med Lungeinflammation. Den ene var Sadelmager Chr. B. Thomsen. Hans Hustru gik bort for ca. 8 dage siden og blev netop i gaar begravet. Nu fulgte han selv hende i Døden.
De forældreløse børn
Fem Børn begræder her Tabet af deres forældre. Den ældste er en Datter på 13 Aar, den yngste en lille Pige på 3-4 Aar. Lige så tung og knugende er den Sorg, der har ramt et Hjem i Østerby ved Fisker Martinus Simonsens Død. Han … hørte til Skagens aller mest flittige og dygtige sympatiske og tiltalende Fiskere. Afholdt var han af alle, og elsket i sit hjem, hvor nu hans Hustru og 6 ukonfirmerede Børn inderligt sørger over hans bortgang.”
Viet før døden tog gommen
“Lørdag Eftermiddag blev pastor Busch, selv Rekonvalescent, i lukket Vogn ført til Sygehuset, hvor et ungt Par ønskede at blive viet. Det var Vognmand Søren Pedersen, en flink og dygtig Mand, der i mange år var Hotelkarl hos Karstens Hotel, og frk. Elna Bindslev, Datter af Avlsbruger Jens Bindslev på Heden, der ville forenes inden det blev for silde. Ved en enkel, kort og meget gribende Højtidelighed fandt Vielsen sted.
Den syge Ungkarl var fuldstændig klar trods sin Svaghedstilstand. Men Søndag Morgen stred han den sidste Strid og lukkede sine Øjne i døden.”
I nøden er hjælpen størst
Symptomerne på sygdommen var meget voldsomme, kraftig diarré, blødninger fra lungerne og kvælning som følge af væske i lungerne. Der var ingen behandling, det eneste man kunne gøre var at pleje de syge. Kantoren skriver:
“Hjælpsomheden i Byen giver sig smukke Udslag. Mad sendes til syge Familier, og Pleje ydes i vid udstrækning af Slægtninge, Naboer og Venner. Men der trænges jo i Sandhed også til Bistand mangfoldige Steder.” De mange forældreløse børn var et særligt problem. Der var ingen hjælp at hente fra myndighederne, man havde en sygeplejeforening og private stod ofte klar til at hjælpe.
“7 forældreløse Børn har kærlige Mennesker i Skagen hidtil taget til sig under den strenge Epidemi.”
Myndighederne kunne intet stille op
Myndigheder forsøgte så godt de kunne med datidens midler at give gode råd om, hvordan man skulle forholde sig under epidemien, men det var begrænset hvor meget der var at stille op.
I slutningen af november ebbede angrebet ud. Da havde på landsbasis mellem 12.000 og 14.000 mennesker måttet lade livet p.gr.a. af den spanske syge og måske især som følge af dens følgesvend, lungebetændelse.
På verdensplan opgives tal mellem 30 og 100 millioner mennesker. Ingen kender det nøjagtige antal.
Der kom senere – bl.a. i begyndelsen af 1920 – udbrud af sygdommen, men derefter ebbede sygdommen gradvist ud og forsvandt.
P.S. Beskrivelsen af sygdommens symptomer er hentet hos http://www.arbejderen.dk og man kan finde oplysninger om sygdommens generelle årsager og historie her: http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Spanske_Syge