Den moderne livsførelse er krævende. Og både arbejdslivet, såvel som privatlivets daglige rutiner kan være udmattende.
Børnene skal op og i tøjet, have morgenmad, bringes i institution eller skole, arbejdet skal passes, indkøbene skal planlægges og gøres, børnene skal hentes og køres til fritidsaktiviteter eller hjælpes med lektier, aftensmaden skal laves, madpakkerne smøres, huset skal ordnes, børnene skal i seng.
Og så er det ved at være det tidspunkt, hvor forældrene har tid til sig selv, hvis de da ikke lige skal gøre lidt af det arbejde, de måtte forsømme, fordi børnene skulle hentes.
En ny undersøgelse fra USA viser, at mange føler sig mere stressede i hjemmet end på arbejdet. Det gælder især kvinderne, som tager det store slæb med at holde hus og passe børn ved siden af deres arbejde, skriver Dailymail.
At lave mad og at gøre familien klar til skole og arbejde om morgenen er den største kilde til hjemlig stress, viser en ny undersøgelse fra USA. (Dailymail)
Undersøgelsen bygger på en analyse af 122 mænd og kvinders spyt, som viste, at hos flertallet var niveauet af stresshormonet cortisol højere i hjemmet end på arbejdspladsen.
Undersøgelsen viste, at kvinder var mere påvirket af hjemlig stress end mænd, da det fortsat er kvinderne der tager hovedansvaret i hjemmet.
Det er ikke til at overse, at den daglige rutine kan give stress. Mange bliver dog fortsat stressede i arbejdsmedfør. Ifølge Dailymail siger mere en 40 procent af voksne briter, at de ligger vågne om natten, fordi de er plaget af stress som følge af arbejdsdagens begivenheder. (Dailymail)
Travlhed eller stresset?
Der er forskel på stress og travlhed. Derfor skal du spørge dig selv, om du er inde i en travl periode, eller om er du stresset. Samtidig skal du finde ud af om det er dit arbejde eller dit privatliv eller begge dele, der gør dig stresset.
I den forbindelse skelnes der mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress relaterer sig til eksaminer, deadlines på arbejdet og konflikter.
Langvarig stress er den farlige og skyldes en grundlæggende ubalance mellem de udfordringer, du står i og de muligheder, du har for at håndtere dem fx i forbindelse med alvorlige livsbegivenheder, belastninger på arbejdet, manglende fritid og hvile. Langvarig stress øger risikoen for bl.a. hjerte-karsygdomme og depression og kan også forværre kroniske lidelser. (sundhed.dk)
Ifølge sundhed.dk er typiske symptomer på stress bl.a. søvnproblemer og træthed, manglende koncentration og hukommelse, irritabilitet og dårligt humør, angst og ændrede drikke- og spisevaner.
Næsten hver tiende har stress-symptomer
I 2012 var stress med på Googles top ti liste over ”Hvad er”-spørgsmål (videnskab.dk). Det kan tyde på, at mange danskere således interesser sig for stress.
Ifølge fakta fra Stressforeningen er 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress hver eneste dag. Og hele 430.000 danskere (mellem 10 og 12 procent af befolkningen) har hver dag symptomer på alvorlig stress, mens ½ million danskere føler sig udbrændte på jobbet. (Stressforeningen)
Er du i tvivl om du er stresset? FTF har sammen med LO lavet en test, som kan hjælpe dig med at finde ud af, om du er stresstet. Testen udviklet af dr. med. Bo Netterstrøm. Tag testen her og bliv klogere.
Kom af med stress ved hjælp af mindfulness
Hvis du føler dig stresset, kan du med fordel anvende mindfulness-teknikken. Det er dog forskelligt fra person til person, hvad der virker. For nogle er motion vejen frem, mens det for andre er ro og fred.
Men for flere er mindfulness den nye vej til at håndtere stressede situationer. Det er dog altid en god ide at tale med din læge, hvis du føler sig stresset.
Der er flere fordele ved mindfullness som redskab mod stress. Teknikken har rod i buddhismen og kan oversættes til en form for meditationsteknik baseret på åndedrætsøvelser, der skærper opmærksomheden. (videnskab.dk)
Ved at praktisere mindfulness kan du sænke dit stressniveau. Det handler om at være til stede i nuet og koncentrere sig om det, man er i gang med.
Når man praktiserer mindfulness, hjælper man hjernen med at sætte farten ned og samle tankerne, da for meget og overvældende tankevirksomhed og bekymringer kan føre til unødig stress og angst. (Dailymail)
Ifølge psykoterapeut Padraig O’Morain, der har skrevet bogen Mindfulness On The Go, behøver man ikke sidde og meditere i 20 minutter hver dag. Man kan gøre det hvor som helst, når som helst – midt i en samtale endda midt i en diskussion, i badet, på kontoret. (Dailymail)
Hvordan gør jeg?
Ved at trække vejet fokuseret på en bestemt made hjælper du med at fokusere din opmærksomhed og samle tankerne.
Vejrtrækningen kaldes 7/11 vejtrækning, idet du skal tælle til syv, mens du indånder og tælle til 11, mens du udånder.
Den lange udånding hjælper kroppen med at slappe af og tælleøvelsen vil fjerne dit fokus fra alle mulige forstyrrende elementer, og det vil give hjernen ro til at slappe af, så du kan fungere effektivt resten af tiden. (Dailymail)
I begyndelsen kan det være svært at få udåndingen til at vare helt til 11, men det vil blive bedre. Du skal ikke anstrenge sig for meget, for så kan du komme til at gispe efter vejret. Træk blot vejret konstant og let i et passende tempo.
Træk vejret efter forskriften én gang, eller gentag 7/11 vejrtrækningen i fem minutter eller indtil du føler dig rolig. (Dailymail)
Læs mere om mindfulness og hvordan du kan bruge det ift. arbejde og parforhold her.
