De unge vælgere vender rød blok ryggen. I aldersgruppen 18-24 år vil lidt over 55 procent stemme på de borgerlige partier.
Det viser en undersøgelse af vælgernes vandringer siden 2011, som er foretaget af professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen for altinget.dk (refereret i Kristeligt Dagblad).
Tendensen har stået på i nogen tid. Allerede i 2012 kunne Risbjerg Thomsen ud fra Gallup-tal slå fast, at de unge i stigende grad fravalgte de røde partier. Og dette mønster holder altså stadig ved. Tidligere har førstegangsvælgerne ellers foretrukket de røde.
Disse undersøgelser føjer et nyt vigtigt træk til billedet af en dyb rød krise.
Krisen kan blive dybere
Den Korte Avis pegede i går på, at rød blok i hele denne regerings tid har været i permanente problemer hos vælgerne.
Straks efter at de røde havde fået magten, faldt de i meningsmålingerne langt bagud i forhold til de blå, og sådan har det været siden.
Det er ikke noget rent dansk fænomen. I en række europæiske lande har de røde partier alvorlige vanskeligheder.
Nu viser det sig så, at de røde i Danmark også har god grund til at bekymre sig for fremtiden. Forskningen viser nemlig, at vælgerne i et vist omfang holder fast i de holdninger, de havde som unge, gennem resten af livet.
Det ser skidt ud for Socialdemokraterne
Den røde krise kan således blive endnu dybere fremover.
Ifølge Søren Risbjerg Thomsen er Venstre det største parti blandt de helt unge vælgere med 28 procent. Men også Liberal Alliance står stærkt.
Helt galt ser det ud for Socialdemokraterne, der kun ligger til godt 11 procent i denne aldersgruppe. I det hele taget er den røde krise jo først og fremmest en krise for Socialdemokraterne.
De mister mere og mere deres forankring i den brede vælgerbefolkning.
Socialdemokraterne bliver i stigende grad et parti for de snakkende klasser af akademikere, mediefolk, kulturliv og undervisere og for grupper af offentligt ansatte i det hele taget.
Til gengæld taber partiet kraftigt terræn blandt de produktive klasser især i de private virksomheder.
Økonomi og værdipolitik
To faktorer har spillet en stor rolle i den forbindelse. De har begge noget at gøre med Danmarks forhold til resten af verden, dvs. globaliseringen.
For det første har vælgerne mindre tillid til Socialdemokraterne end til de borgerlige, når det drejer sig om at ruste danske virksomheder til den stadig hårdere globale konkurrence.
Selv om Socialdemokraterne uomtvisteligt er blevet mere erhvervsvenlige på det seneste, er holdningen blandt de fleste vælgere, at de stadig gør mindre end de borgerlige for de private virksomheder – og dermed for vækst og beskæftigelse.
For det andet har vælgerne mindre tillid til Socialdemokraterne end til de borgerlige, når det gælder at værne om de særlige bånd, der binder danskerne sammen og giver det danske samfund sit særpræg og sine kvaliteter i verden.
Det afspejler sig i, at et klart flertal foretrækker de borgerlige i værdipolitikken, herunder udlændingepolitikken.
Skolelærere og journalister mister indflydelse
Men når man skal tegne et billede af de rødes krise, er der endnu et træk, der springer i øjnene. Specielt, når man ser på holdningerne blandt de unge vælgere.
De røde skulle jo egentlig være godt placeret til at tiltrække de unge vælgere. De står stærkt i de faggrupper, som er stærkt involveret i prægningen af de unge: undervisere, mediefolk, kulturfolk.
Formentlig har de røde partier da også gennem tiden høstet fordel af, at lærere, journalister og andre er så røde. Det har alt andet lige lagt nogle venstreorienterede præmisser ind i de unges forhold til samfundet.
Men denne påvirkning af de unge fra de røde faggrupper bliver mere og mere svækket.
De unge lytter stadig mindre til, hvad skolelærere og journalister i de traditionelle medier har af indstillinger til samfundet.
I dag tager de langt mere bestik efter holdninger hos hinanden og informationer og debatter på nettet.
Et blåt handicap forsvinder
Man kan med god ret mene, at denne udvikling har sine negative sider – i retning af manglende respekt for erfaring, viden og autoritet. Men den er en realitet. Og den betyder, at de røde har væsentligt ringere mulighed for at præge de unges syn på samfundet ved hjælp af deres stærke positioner i bestemte faggrupper.
Holdningsdannelsen blandt de unge bliver på den måde mere åben og sværere at styre. Det forspring, som de røde i et vist omfang havde i disse aldersgrupper via skolelærerne og journalisterne, er der ikke længere.
Der vil sikkert fortsat være svingninger i, hvor meget forskellige årgange af unge hælder mod de blå eller de røde. Men de blå starter ikke med et handicap. Tværtimod kunne noget tyde på, at de vinder blandt de unge på, at de har stærkere svar på de globale udfordringer.
De røde er i krise. Også i forhold til de unge.
