Overfald en 92-årig kvinde under et hjemmerøveri og få alligevel lov til at blive i Danmark

De seneste tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen er fra 2012 og afslører, at lidt over hver tredje asylansøger eller i alt 1.767 ud af 6.184 i det år var i konflikt med lovgivningen.

 

Men hvor grov skal kriminaliteten være, førend det får konsekvenser, og får det i øvrigt konsekvenser?

 

Den Korte Avis har undersøgt sagen med et konkret eksempel som udgangspunkt.

 

En 92-årig kvinde slået ned af to asylansøgere under et hjemmerøveri

Den 12. februar i år blev en 92-årig kvinde fra Holte ifølge Nordsjællands Politi brutalt overfaldet i sit eget hjem, da hun overraskede to indbrudstyve. Dermed udviklede det sig fra at være et indbrud til at blive et hjemmerøveri. (Den Korte Avis 17.2 og 18.2)

 

Under overfaldet, hvor den 92-årige kvinde besvimede, blev hun blandt andet slået så kraftigt, at hun fik kæbebrud og i øvrigt blå mærker over hele kroppen.

 

Blandt de tyvekoster, de to hjemmerøvere slap afsted med, var blandt andet den 92-årige kvindes iPhone, og den afslørede dem.

 

Hendes  iPhone blev sporet til en 25-årig asylansøger, som opholdt sig i Frederikshavn, og han fortalte politiet, at han havde en medgerningsmand, som boede på Asylcenter Sandholm, hvor politiets straks efter anholdte en 26-årig mandlig asylansøger fra Algeriet. (Rudersdal Avis)

 

Får ingen konsekvenser for behandlingen af asylansøgningen

Den Korte Avis har forelagt den konkrete sag for Udlændingestyrelsen, som står for behandlingen af asylansøgninger. Her oplyser man, at sagsbehandlingen fortsætter, uanset om en asylansøger har begået alvorlig og grov kriminalitet eller ej.

Udlændingestyrelsen svarede:

 

“Du kan skrive, at ifølge Udlændingestyrelsen er der i sager om kriminelle asylansøgere, som er blevet udvisningsdømt, lovhjemmel til at fremskynde asylsagen under varetægtsfængslingen/afsoningen af straffen. Det indebærer, at Flygtningenævnet har taget endelig stilling til asylspørgsmålet, når den kriminelle asylansøger skal løslades og udvises. For kriminelle asylansøgere – som har fået afslag på asyl og derfor kan udvises – kan politiet transportere dem til lufthavnen efter endt afsoning.

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Hvis asylvurderingen falder ud til, at den pågældende har et beskyttelsesbehov og derfor ikke kan udvises, kan den kriminelle asylansøger blive udelukket fra opholdstilladelse efter § 10 i udlændingeloven (populært kaldet tålt ophold).

 

De kontante ydelser for en person, som er på et asylcenter med bespisningsordning (fx personer på tålt ophold), er 745, 36 kr. hver 14. dag. Denne oplysning fremgår af nyidanmark.dk under Asyl/asylansøgernes vilkår. ” 

 

Man skal altså hæfte sig ved formuleringen: ”Hvis asylvurderingen faldet ud til, at den pågældende har et beskyttelsesbehov, og derfor ikke kan udvises, kan den kriminelle asylansøger blive udelukket fra opholdstilladelse efter § 10 i udlændingeloven (populært kaldet tålt ophold).

 

Kriminaliteten kan altså være så grov, at asylansøgerne ikke kan få asyl efter de almindelig regler. Men de kan ikke udvises hvis de er har et beskyttelsesbehov ifølge FN. Derfor får de det der populært bliver kaldt “tålt ophold”.

 

Sagt på en anden måde, så betyder det, at hvis de to asylansøgere, der overfaldt og slog den 92-årige kvinde bevidstløs under et hjemmerøveri, er berettigede til asyl, så får de lov til at blive her i landet på såkaldt tålt ophold.

 

Straffesagen imod de to asylansøgere er endnu ikke afgjort. Men selv om de skulle få en udvisningsdom, vil de ikke blive sendt ud af landet, hvis de ifølge FN er berettigede til asyl på grund af risikoen for, at de vil blive forfulgt og risikerer overlast, hvis man sender dem retur til deres hjemland.

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

Ifølge Udlændingestyren betyder tålt ophold, at man i al den tid, man er i Danmark, skal blive boende på et asylcenter med gratis kost og logi plus 745,36 kroner udbetalt i lommepenge hver fjortende dag.

 

Desuden er der i princippet daglig meldepligt hos politiet eller på det asylcenter, hvor den udvisningsdømte på tålt ophold bor.

 

På tålt ophold og chef for asylbande

Erfaringerne med tålt ophold for kriminelle, der ifølge FN ikke må sendes retur til deres hjemlande, viser imidlertid, at reglerne langt fra bliver fulgt, og at de kriminelle færdes frit i samfundet, som om de havde fået en almindelig opholdstilladelse.

 

Således har vi tidligere her i avisen beskrevet, hvordan en kriminel var flyttet ind hos sin kæreste i Aarhus og i flere måneder ikke havde vist sig på Asylcenter Sandholm, hvor han ifølge reglerne skulle melde sig dagligt, uden at nogen greb ind.

 

Han hentede ikke engang sine lommepenge, hvilket Asylcentrets ansvarlige ledelse heller ikke tog notits af.

 

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

Der var heller ingen, der undrede sig over, at en albaner på tålt ophold med de nævnte små 750 kroner om måneden i lommepenge hver fjortende dag havde fået råd til egen bil, som han kørte rundt i og kun periodevis viste sig i Asylcenter Sandholm.

 

Forklaringen på det forhold blev afsløret i retten i Lyngby den 26. februar i år. Her kom det frem, at den pågældende albaner på tålt ophold var leder af en tyvebande bestående af asylansøgere fra Asylcenter Sandholm.

 

Havde begået villaindbrud med et udbytte på 2,7 millioner kroner

Ved retten i Lyngby blev banden, der bestod af seks asylansøgere, alle mænd i alderen 22- 33 år, idømt mellem to og fem års fængsel plus udvisning for bestandig for alle seks.

 

For albanerens vedkommende en udvisning, der ikke er det stykke papir værd, domsudskriftet er skrevet på, da han takket være FN’s Flygtningekonvention er beskyttet mod udvisning med alle muligheder åbne for en fortsat kriminel løbebane i Danmark.

 

Ifølge anklageskriftet havde banden med Asylcenter Sandholm som base begået villaindbrud over det meste af landet med et samlet udbytte på omkring 2,7 millioner kroner. I nogle af tilfældene var der også forekommet voldsanvendelse med blandt andet en pistol.

 

VKO’s fodlænker bliver ikke brugt

Læs også
Højesteret ophæver opholdspligten og slipper kriminelle på tålt ophold løs på den sagesløse befolkning – politikerne svigter

I 2010 indførte det daværende VKO-flertal muligheden for at gøre brud af elektroniske fodlænker for at sikre, at personer på tålt ophold tilbringer natten på Asylcenter Sandholm og i øvrigt overholder deres daglige meldepligt.

 

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har tidligere forgæves forsøgt at formå den nu afgåede justitsminister Morten Bødskov (S) til at gøre udstrakt brug af denne mulighed, men forgæves.

 

Til Den Korte Avis sagde Peter Skaarup dengang med henvisning til den kriminelle albaner på tålt ophold:

 

”Sagen viser jo desværre, og det er dybt bekymrende, at regeringen tilsyneladende helt har opgivet at forsvare danskerne mod udenlandske kriminelle, som den nærmest konsekvent nægter at få udvist, ligesom regeringen heller ikke for alvor forsøger at dem hjemsendt til afsoning i deres hjemlande.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…