Det er en skandale, når dansk korn efterhånden ikke kan bruges til at brygge øl af, bage brød af eller fodre grise med, uden stigende import af soja fra Sydamerika.
Hvorfor er vi kommet dertil, at det er nødvendigt, at importere f.eks. mere og mere tysk korn til Danmark til ølbrygning og til bagning af brød?
Svaret er: Kvaliteten af dansk korn styrtdykker på grund af danske særregler, der siger at landmændene ikke må give planterne og afgrøderne på markerne det gødning, som de har behov for til at udvikle sig med tilstrækkeligt proteinindhold.
Når proteinindholdet falder i dansk korn, som det er tilfældet, så bliver mere og mere dansk korn kasseret som brød- og maltkorn.
Som at tabe på selvmål
Når man hører, at man snart ikke længere kan købe dansk øl på dansk korn, men at det er på vej til at blive på tysk korn eller fra andre lande, fordi reglerne i Danmark er for stramme, så sidder man med følelsen af at tabe fodboldkampen på selvmål.
Samtidig kan det konstateres, at der nu også tabes arbejdspladser på de danske særregler.
Først taber landmændene på markerne, fordi kornet bliver meget mindre værd. Herefter taber landmændene igen i stalden, fordi de skal importere og købe ekstra soja i Sydamerika.
Det betyder, at det efterhånden ikke længere kan løbe rundt at producere slagtesvin i Danmark. Allerede nu falder antallet af slagtesvin i Danmark drastisk. Vi ser det med lukninger af slagterier og fyringer af slagteriarbejdere. Danish Crown har lige offentliggjort igen, at de mangler slagtesvin og sandsynligvis står overfor nye fyringsrunder og lukning af slagteri igen.
Det danske øl forsvinder, den danske flæskesteg flager ud, og vi mister arbejdspladser ikke kun på slagterierne, men også i alle følgeerhvervene, for eksempel foderstoffer, maskinmekanikere, servicebrancen og transportbranchen.
Og inden længe vil det også blive meget synligt i faldende eksporttal, der vil gøre hullet i den danske finanskasse endnu større, end det allerede er. Der er minus i forvejen, men det er da tosset bevidst at gøre det endnu større.
Løsningen er klar
Hvordan kan det løses?
Det kan det ved at give landmændene lov til at give planterne og afgrøderne på markerne mere gødning, naturligvis uden at det skader miljøet. Det kan godt lade sig gøre.
Kære fødevare- og miljøministre. Kom i gang !
MF Erling Bonnesen (V), Fødevareordfører