Det blev slået stort op på Jyllands-Postens forside mandag, at 80 procent af alle ægtepar på kontanthjælp er indvandrere. Men det burde ikke komme som en overraskelse for nogen.
Skylden ligger ene og alene hos regeringen, som umiddelbart efter valget i 2011 fjernede to vigtige bremseklodser for masseindvandringen; nemlig den lave starthjælp til nyankomne de første syv år samt kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, som blandt andet skulle hjælpe indvandrerkvinderne ud på arbejdsmarkedet.
Meningen med et kontanthjælpsloft er kort fortalt, at det skal kunne betale sig at arbejde – også for ægtepar uden udsigt til højtlønnede job.
Kontanthjælpsloftet satte ganske enkelt en grænser for, hvor meget kontanthjælp en familie kunne få udbetalt, mens 225-timers reglen var en videreførelse af den gamle 300-timers regel, hvor en gift kontanthjælpsmodtager skulle arbejde mindst 225 timer på et år for at bevare retten til kontanthjælp – den sidste stramning til 225 timer blev gennemført som led i den tidligere regerings ghettostrategi.
Starthjælpen udgjorde ca. halvdelen af den almindelige kontanthjælp og havde som formål at give indvandreren et incitament til at søge arbejde og blive integreret i det danske samfund – og den blev i øvrigt også givet til danske statsborgere, som efter en længere periode i udlandet vendte hjem til Danmark.
Mindre attraktivt for økonomiske flygtninge
Jeg vil ikke et øjeblik lægge skjul på, at der også var et andet formål med de to nævnte tiltag, som Dansk Folkeparti vedtog sammen med den daværende VK-regering tillige med andre stramninger af udlændingelovgivningen. Formålet var at gøre det mindre attraktivt for økonomiske flygtninge at søge mod Danmark.
Og antallet af asylansøgere dalede også markant lige med det samme. Stramningerne rygtedes hurtigt blandt de kyniske menneskesmuglere, som udelukkende tænker på at tjene penge.
Jo færre penge til de nyankomne flygtninge, desto længere tid skal de bruge på at tilbagebetale deres gæld til menneskesmuglerne. Men med et snuptag – og som det næste eneske opfyldte valgløfte – valgte den røde regering at fjerne de to stramninger, som måske isoleret har bidraget mest til at bremse indvandringen.
Og de nøjedes ikke med det. De lempede også lovgivningen på en lang række andre områder og gjorde det for eksempel muligt for asylansøgere at flytte ud i det danske samfund med det samme.
Dermed har regeringen reelt ophævet skellet mellem asylansøgere og indvandrere. Flygtninge forvandles nemlig helt automatisk til indvandrere, når de kan søge arbejde og blive en del af samfundet. Er det en hensigtsmæssig udlændingepolitik? Hjælper den så mange som muligt? Nej, tværtimod. Den gavner udelukkende de relativt få, som har økonomisk mulighed for at betale en menneskesmugler samt ressourcer til at sætte sig ind i lovgivningen i de forskellige lande.
For ikke længe siden udtalte syriske flygtninge under indtryk af udsigten til stramninger på familiesammenføringsområdet samt et-årige opholdstilladelser som udgangspunkt, at så havde de aldrig ”valgt” at komme til Danmark.
Det er ikke mennesker på akut flugt fra hverken krig, nød eller personlig forfølgelser, der udtaler sig sådan, men derimod personer med et – forståeligt – ønske om en bedre og mere behagelig tilværelse. Jeg har fuld forståelse for ønsket, men sådan hjælper vi altså ikke de mere end 50 millioner mennesker, som er på flugt fra krig og nød.
Det er uforståeligt, at regeringen er så længe undervejs med de helt nødvendige tiltag, som kan sætte en stopper for masseindvandringen. Forslagene er under udarbejdelse og skal først behandles henimod slutningen af året. Hertil kommer, at den radikale leder Morten Østergaard allerede været ude at hive ethvert reelt indhold ud af stramningerne, idet han trøster sig med, at de ikke kommer til at omfatte mange af de syriske flygtninge.
Muligvis for at berolige sit eget bagland – men i højere grad for at håne de kræfter i regeringen, som indser det uholdbare i den nuværende masseindvandring, der måske ender på et tal i nærheden af de 20.000.
Tilbage står indtrykket af en regering, der er kørt endegyldigt træt og ikke har styr på noget som helst. En regering uden vilje til at dreje på de knapper, som kunne sætte en effektiv stopper for indvandringen – og ja, jeg foretrækker at kalde en spade for en spade. Det er indvandring. Regeringen vil end ikke genindføre kontanthjælpsloftet, selv om det er det eneste rigtige at gøre. Det vil nemlig være synd for børnene.
Dermed har regeringen endnu en gang bevist, at den ikke fatter de indvandringens bagvedliggende mekanismer og menneskesmuglernes arbejdsmetoder. Det viser endnu en gang, at det er helt afgørende, at vi får et folketingsvalg så hurtigt som muligt. Den nuværende regerings politik er ganske enkelt en tikkende bombe under Danmark.
Pia Kjærsgaard, MF, værdiordfører, Dansk Folkeparti
