Lille Mia på bare et år, må hverken få mælk eller gluten, ikke fordi hun er syg, men fordi hendes forældre følger bogen “En kernesund familie”
Hvis man ønsker en særlig kost i daginstutioner, skal man selv medbringe den.
Mia får derfor hjemmebagte boller med hjemmefra, der er så hårde som sten, hvilket er svært for hende at spise. Desuden består de næsten kun af fibre.
Når de andre børn får en æblejuice på gåturene om sommeren, får hun en dunk med gulerods saft, som hun ikke vil drikke.
Per på to må heller ikke få mælkeprodukter eller gluten, fordi hans mor mener, at det giver ham dårlig mave, så i stedet for smør, får han italiensk pesto på sine medbragte boller.
Både Mia og Per sidder og ser med lange øjne på de andre børns lækre boller med smør på, og de spiser ikke deres egen. Til sidst spørger Per forsigtigt, om han ikke må få en bolle uden noget på.
Mia er ikke i trivsel, hun har ofte ondt i maven og begge børn er blege som hvide lagner, Mia har ikke regelmæssig afføring, det sker max. to gange om ugen, hvor det ligner små kaninkugler. Alle de andre børn kommer af med deres flere gange dagligt.
Forældrenes krav kan give problemer
Det kan skære en dybt ind i hjertet, for de små børn er udemærket klar over, at de skiller sig ud fra gruppen, og det er bestemt ikke nogen rar følelse, hverken for en selv eller for de små børn.
Men dertil kommer, at dagplejere kan blive bedt om at forskelsbehandle to små børn som Per og Mia, uden at der er en lægefaglig begrundelse herfor.
Når der heller ikke er en kostvejleder med på råd, så bliver man som dagplejer meget bekymret.
Forældre, der giver deres barn opdigtede diagnoser og derfor kræver særlig kost til barnet, udsætter dem for en ekskluderende adfærd, og i yderste konsekvens for fejlernæring.
Det tænker de ofte ikke over men tror, at de gør det bedste for deres barn.
Men hvad der stort set aldrig er til debat er konsekvenserne for dagplejerne og andre i indstitutioner. Kan det personale, der skal føre de særlige krav til børnenes mad ud i livet, faktisk gøres medansvarlig for et barns fejlernæring?
For eksempel skal der være sele i børnenes barnevogne. Hvis en forældre siger til sin dagplejer at de har glemt den, og at det er lige meget, så ved jeg, at ansvaret rammer dagplejen. Sådan er det, hvis barnet for eksempel falder ud af barnevognen, også selvom forældrene har sagt god for at der ikke er sele i.
Myndighederne advarer
Tilmed er det sådan, at der foreligger nogle meget klare advarsler og anbefalinger fra myndighederne.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
“De allerfleste børn tåler mælk. Har forældrene mistanke om allergi/ intollerence, bør de rådes til at kontakte egen læge, så barnet kan blive ordentligt undersøgt og få den rigtige diagnose og behandling. Forældrene frarådes selv at give deres barn særlig kost / diæt, fordi barnet risikerer at blive fejlernæret.
Risdrik, sojadrik og havredrik har intet med mælk at gøre, og kan ikke anvendes som alternativ til komælk”
Om bogen ”Kernesund” udtaler Fødevarestyrelsen:
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen advarer forældre mod at følge rådene i ”En kernesund familie” fra Politikens forlag. Bogen med tilhørende hjemmeside giver råd om mælk og modermælkserstatning, der kan skade små børn.
Det er meget betænkeligt, at forfatteren kategorisk fraråder mælk og glutenholdige fødevarer, det vil sige hvede, rug og havre, til små børn. Jo flere fødevarer man udelukker, jo større er risikoen for fejlernæring. De fleste kan tåle mælk og gluten og der er ikke dokumentation for sundhedsgevinster ved at udelukke disse fødevarer, med mindre barnet har fået diagnosticeret mælkeallergi eller glutenallergi. Det er en ekspertopgave at rådgive om mælke- og glutenfri diæt. Kun få forældre har tilstrækkelig erfaringsmæssig viden til at sikre, at deres børn får en nærende kost uden mælk og gluten”
Det er svært at forstå, hvorfor forældrene på trods af disse indstillinger og uden lægefagligt belæg fortsætter med denne kost. Der er et stort behov for at få årsagerne belyst og følge børnenes udvikling.
Dagplejere i klemme
Som dagplejer er man en lus mellem to negle.
Forældrene kan selv bestemme, hvilken mad børnene skal spise. Men som kommunalt ansat dagplejer er man også forpligtet til at følge myndighedernes anbefalinger.
Hvis den mad man giver børnene rent faktisk fører til fejlernæring, så har man et problem. For hvem skal egentlig drives til ansvar for et fejlernæret barn? Selvom forældrene har krævet særlig kost til deres barn, så har dagplejen jo undladt at følge myndighedernes anbefalinger, som den ellers skal.
Der er i dag langt flere børn som Mia og Per. Derfor er det påtrængende at få disse problemer diskuteret.
Navnene på de to børn er ændret, og de er ikke blevet passet i min dagpleje.