Omvendt i den private sektor går meget få til en frokost, der tæller som arbejdstid. Her betaler arbejdsgiveren nemlig generelt ikke løn under frokostpausen. I den private sektor skal den halve time indhentes senere, så arbejdsdagen bliver tilsvarende længere.
Kun 10 procent af de privat ansatte har betalt frokostpause, og fraregner man en række tidligere offentligt ejede virksomheder, der nu er privatiserede, så falder den andel til 6 procent. Det viser en stor survey, som DA har foretaget blandt knap 2.000 virksomheder med tilsammen 550.000 medarbejdere.
Omvendt har 90 procent af de offentligt ansatte betalt frokostpause.
Professor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen i København har tidligere set på betalt frokostpause, da han sad som medlem af Lønkommissionen. Da kommissionen arbejdede, var der ikke en præcis opgørelse af, at så relativt få privat ansatte har betalt frokostpause, fortæller han.
“Der må siges at være en markant og systematisk forskel på de to sektorer på det her område. Det svarer jo til 2,5 timer om ugen, og det gør en betydelig forskel, også hvis man sammenligner reel timeløn,” siger han.
De 2,5 time pr. næse om ugen for de 90 procent af de offentligt ansatte, der har betalt frokostpause, svarer på årsbasis til i alt ca. 45.000 offentligt ansatte på fuld tid, viser en beregning Agenda har foretaget .
Sidestil offentlig med privat sektor
I den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at vi generelt bør arbejde mere i Danmark, og det derfor vil være meget relevant at gen-overveje den betalte frokostpause.
“Vi har en offentlig sektor i Danmark, der alene målt på frokostpausen arbejder 2,5 time mindre om ugen end den private. Det er en ganske markant forskel. Og da de økonomiske udsigter i Danmark er ret pauvre, og vi også er blandt de lande, der arbejder relativt få timer, så vil det være oplagt at afskaffe den offentlige sektors betalte frokostpause, så den offentlige sektor på det punkt bliver sidestillet med den private,” siger han.
Han betoner, at øger man arbejdstiden i den offentlige sektor med en halv time om dagen, og til gengæld giver højere løn, der svarer til den ekstra arbejdstid, så vil det belaste de offentlige budgetter ganske voldsomt.
“Derfor bør man nedbringe antallet af offentligt ansatte svarende til den øgede arbejdstid på en halv time om dagen. Dem der så må forlade den offentlige sektor, har den private sektor brug for. Lige nu har vi lav vækst, men snart vil behovet for arbejdskraft i den private sektor stige, og så vil den store offentlige sektor reelt være en vækstbremse, fordi den optager så megen arbejdskraft, hvis vi ikke slanker sektoren,” siger han.
Lønkompensation skal beskattes
90 procent af alle offentligt ansatte har arbejdsgiverbetalt frokostpause. Det gælder kun 10 procent af de privat ansatte. Man bør sidestille de to sektorer og fjerne arbejdsgiverbetalingen i den offentlige sektor, mener en iagttager. Det ville svare til 45.000 ekstra fuldtidsansatte i den offentlige sektor.
Når klokken bliver omkring frokosttid i Danmark, går stort set alle offentligt ansatte til en arbejdsgiverbetalt frokostpause. Det vil sige, at den halve times tid de bruger på frokost tæller som arbejdstid.
Omvendt i den private sektor går meget få til en frokost, der tæller som arbejdstid. Her betaler arbejdsgiveren nemlig generelt ikke løn under frokostpausen. I den private sektor skal den halve time indhentes senere, så arbejdsdagen bliver tilsvarende længere.
Kun 10 procent af de privat ansatte har betalt frokostpause, og fraregner man en række tidligere offentligt ejede virksomheder, der nu er privatiserede, så falder den andel til 6 procent. Det viser en stor survey, som DA har foretaget blandt knap 2.000 virksomheder med tilsammen 550.000 medarbejdere.
Omvendt har 90 procent af de offentligt ansatte betalt frokostpause.
Niels Westergård-Nielsen gør opmærksom på, at betalt frokostpause har den fordel for den enkelte, at fritid ikke bliver beskattet.
“Tilbyder man offentligt ansatte mere i løn til gengæld for den betalte frokostpause, så skal den lønindkomst jo beskattes. Så også af den grund bliver det ikke let at overbevise offentligt ansatte om, at de skal give slip på den betalte frokostpause,” siger han.
Det er Mads Lundby Hansen ikke uenig i.
“Men der har dog været to skattereformer, der har nedbragt marginalskatten, og det trækker i retning af, at det er blevet lettere at overbevise danskerne om, at de bør arbejde mere. Og marginalskatten bør reduceres yderligere, så danskerne motiveres endnu mere til en øget arbejdsindsats,” siger han.
Lisbeth Pedersen, afdelingschef i SFI, mener, at man teknisk godt kunne sidestille de to sektorer ved at fjerne den arbejdsgiverbetalte frokostpause i den offentlige sektor, og så til gengæld give lønkompensation for den.
“For sådan nogen som mig, der vil det ikke gøre den store forskel, for vi har ikke nogen fast øvre arbejdstid. Men for mange andre grupper, f.eks. sygeplejersker, med fast, skemalagt arbejdstid, der vil det have meget stor betydning. Og f.eks. sygeplejersker står ofte til rådighed i deres frokostpause, så det vil være et kerne-element i deres arbejdsforhold, som man i givet fald ville pille ved,” siger hun.
