Den tidligere imam Akmed Akkari har skrevet en bog med afsløringer af imamers dobbeltspil under Muhammedkrisen. Her fortæller han, at de bag en antivoldelig facade og samarbejde med politiet optrappede konflikten. Det udløste en forbitret nærmest ophidset kommentar fra den tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen. I Berlingske Tidende 4. april skrev han skråsikkert:
”Lad mig slå fast med det samme, at i forhold til Danmarks indre sikkerhed var dette dobbeltspil en ynkelig fiasko.”
Han kalder dem anstændige mennesker
Bonnichsens argument for dette skulderklap til sig selv var, at bortset fra Akkari og nogle få andre spillede flertallet af imamer en meget positiv rolle. Ordet respekt indgår adskillige gange i hans omtale af imamerne.
Det var ”anstændige” mennesker, med hvem PETs operative chef havde et ”respektfuldt” samarbejde. Han og imamerne ”respekterede” hinanden, og der var tale om ”et stykke respektfuldt kriminalpræventivt arbejde.”
Han omtaler også imamerne som ”disse agtværdige personer”, som Akkari nu på urimelig vis har trukket med ned ”i sin egen realisering af de kollektive fordomme”.
Det sidste betyder på jævnt dansk, at Akkaris afsløringer nu har vist, at de, der hele tiden har advaret imod imamers undergravende virksomhed her i landet, havde ret. I Bonnichsens forestillingsverden er det imidlertid udtryk for kollektive fordomme at mene, at imamerne var/er ”tvetungede, integrationsfjendske og kvindeundertrykkende hadprædikanter.”
Bonnichsen var dog efter eget udsagn i stand til at hamle op med sådanne fordomme.
Per Stig Møller: Sådan noget skal PET vide
Lad Bonnichsens egne fordomme ligge i denne omgang og lad os i stedet for se på, hvordan han hamlede op med imamernes omfattende virksomhed for at skade Danmarks og danske statsborgeres sikkerhed. Hvordan varetog han det tjenstlige ansvar, han som operativ chef i PET havde under Muhammed-krisen?
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers umiddelbare kommentarer til Akkaris afsløringer var, at han – Møller – ikke før afsløringerne havde haft nogen anelse om, at imamgruppen skulle have mødtes med de islamiske terrororganisationer Hizbollah og Hamas under gruppens rundrejse i Mellemøsten for at ophidse den islamiske verden mod Danmark og den danske regering.
Men, tilføjede den tidligere udenrigsminister, han gik ud fra, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) var informeret herom: ”Det er da fuldstændigt rystende. Hvis de (imamerne, red.) gjorde sådan noget, var det en sag for PET, ikke for udenrigsministeriet.”
Uduelige Bonnichsen
På trods af de fem imamers omfattende aktiviteter med at kaste benzin på bålet havde han og Politiets Efterretningstjeneste ingen anelse om imamernes bestræbelser på at optrappe konflikten. ”Vi havde ingen mistanke til imamerne”, har han udtalt. ”PET havde ingen formodning om, at der foregik kriminelle handlinger.”
Det er formentlig derfor, han nu er så ophidset og skælder Akkari ud. For Akkari har nu dokumenteret, at Bonnichsen som operativ chef i Danmarks sikkerhedstjeneste ikke var sin opgave voksen.
Når Bonnichsen selv skal sige det, gik hans og PETs samarbejde med imamerne ellers ”fantastisk godt”. ”Vi lyttede til deres frustrationer” (?!) og forsikringer om, at de ville medvirke til at bevare roen i Danmark. Under møder med imamerne drøftede vi ”vores fælles ansvarsområder”.
Hvadbehar! Har PET – den statslige organisation, der skal beskytte danske borgeres og danske institutioners sikkerhed – ligefrem betroet en flok imamer at varetage en del af PETs ansvar?
Forsømte grundlæggende opgaver
Bonnichsens ophidsede kommentarer er afslørende. Han havde åbenbart så travlt med at vise respekt over for de agtværdige imamer ved at føre respektfuld dialog med de respektable skægmænd, at han hverken havde tid til og heller ikke fandt det fornødent at følge med i, hvad de agtværdige ballademagere foretog sig, når de ikke talte Bonnichsen efter munden.
Som operativ chef for PET har han altså forsømt en helt grundlæggende opgave for den danske sikkerhedstjeneste – at holde øje med disse imamers skjulte aktiviteter. Mange har gennem årene haft den opfattelse af Bonnichsen, at han var en velmenende, men hvad angår islam også en meget naiv person. Nu har han selv leveret beviset for, at den opfattelse var rigtig.
