Natten til den 15. april angreb den islamiske terrorgruppe Boko Haram 276 fortrinsvist kristne skolepiger fra Chibok i delstaten Borno i det nordøstlige Nigeria. Det vakte international opmærksomhed, da deres leder Abubakar Shekau den 5. maj i en video proklamerede, at pigerne ville blive tvangsgiftet eller solgt som slaver.
Den 12. maj kom der en ny video. Denne gang var omkring 130 fremviste piger blevet iklædt den islamiske abaya, de reciterede fra Koranen og holdt håndfladerne opad i bøn. Shekau sagde triumferende, at pigerne var konverteret til islam, og at Boko Haram derved havde sat dem fri.
Han stillede regeringen et forslag: De ikke-muslimske piger vil blive løsladt, hvis Boko Harams fængslede medlemmer løslades (de muslimske piger, derimod, er tabt for den ikke-muslimske verden). Præsident Goodluck Jonathan afviser at foretage en sådan udveksling.
Præsidenten har bedt om hjælp fra udlandet i eftersøgningen af pigerne. USA har sendt bemandede og ubemandede fly samt specialister til Nigeria. Storbritannien har tilbudt militær hjælp til den nigerianske hær og eksperter, der kan assistere amerikanerne i efterforskningsarbejdet. De vil desuden sende et overvågningsfly.
Regeringen er tidligere blevet kritiseret for at være for passive i forhold til at finde de bortførte piger. Som følge af det internationale pres har de sendt flere tusind soldater til de vidtstrakte Sambisa skove, hvor Boko Haram holder til. Flere soldater måtte forleden ikke overnatte i en landsby, inden de skulle videre; deres overordnede gennede dem ud på de usikre landeveje. De blev udsat for et bagholdsangreb, og mindst 12 soldater mistede livet. Soldaterne er for få, har ikke nok våben, og de har ikke skudsikre veste.
Befolkningen har mistet tålmodigheden med den magtesløse hær og tager nu sagen i egen hånd.
Den 14. maj angreb Boko Haram byen Rann i Borno, men byens borgere gik til modangreb og dræbte 200 terrorister.
Den 16. maj tog landsbyboere fra Goym otte terrorister til fange og forhørte dem om pigernes opholdssted. De fik at vide, at pigerne er blevet delt i tre grupper, der befinder sig i Sambisa skovene.
Terrorismens baggrund
Ifølge analytiker Lesley Ann Warner skyldes den manglende succes med at finde børnene, at myndighederne kun benytter een af tre nødvendige strategier: militær magtanvendelse.
De burde også anvende en politisk strategi, der skal omvende Boko Harams støtter, og en strategi til beskyttelse af civilbefolkningen. Kun derved vil befolkningen fatte tillid til myndighederne og give hæren de efterretninger, som de har brug for.
Nigeria har oplevet en økonomisk vækst, der har gjort det til Afrikas rigeste land og et interessant investeringsland for World Economic Forum.
Væksten er hovedsageligt sket i de sydlige og kristne dele af Nigeria, mens den islamiske nordlige del er præget af dyb fattigdom og korruption. Dette skulle have gjort befolkningen i nord modtagelige for Boko Harams hvervninger.
Den islamiske ideologi er imidlertid vanskelig at komme uden om, hvis man vil forstå disse terrorgruppers forståelsesramme.
Terroristernes jævnlige henvisninger til islam skyldes netop, at de i højere grad kan påberåbe sig at efterleve denne ideologis påbud, end den ikke-fundamentalistiske muslim kan. Ved angreb lyder kampråbet “Allahu akbar!”, der betyder “Allah er størst!”.
Delstaten Borno, hvor Boko Haram holder til, er gammelt islamisk område, der har tradition for slavehandel. Som Abubakar Shekau sagde i sin første video: ”Vi vil holde jer som slaver (…) Jeg vil bortgifte en pige på 12 år; jeg vil gøre det samme med en 9-årig pige, lige som det blev gjort med min moder Aisha, profetens kone. (…) Jeg er den, der fangede jeres piger, og jeg vil sælge dem på markedet. (…) Ja, jeg vil sælge pigerne, jeg sælger pigerne, som Allah sagde (…) Jeg vil have, at I skal vide, at der er slaveri indenfor islam. (…) Hvad er der galt i, at nogen siger, at der er slaver? Er døtre af slaver ikke slaver? Det er Koranen, der sagde det (…) Der er slaver indenfor islam; I burde vide det. Profeten Muhammed tog selv slaver under slaget ved Badr. Han dræbte mange, og derfor vil jeg selv dræbe”.
De mange referencer til de islamiske tekster skal ses i lyset af, at Koranen betragtes som Allahs ufejlbarlige ord af evig gyldighed, mens Muhammed, det fuldkomne menneske, er et eksempel til efterlevelse.
Også Ayaan Hirsi Ali kom forleden ind på vigtigheden af at se på den ideologi, som terroristerne bekender sig til: islam.
Ayaan Hirsi Ali: Vi må se på terroristernes ideologi
Ayaan Hirsi Ali har i mange år kritiseret den islamiske kvindeundertrykkelse. Ved siden af sit politiske virke har hun blandt andet skrevet manuskriptet til filmen Submission, hvis filminstruktør Theo van Gogh blev myrdet af en muslimsk fundamentalist, lige som hun er producer af dokumentarfilmen Honor Diaries.
Ayaan Hirsi Ali kommenterede forleden på amerikansk tv Boko Harams nye video, der viser omkring halvdelen af de tilfangetagne nigerianske skolepiger som konverterede muslimer.
“Vi var længe om at sætte os ind i sammenhængen, fordi vi er så fast besluttede på at adskille konsekvenserne – kidnapninger, vold, voldtægter, tvangsægteskaber – fra deres ideologiske grundlag. Vi vil ikke ind på det. (…) vi lytter til mange velmenende muslimer, der siger: “Det har ikke noget at gøre med islam, det har ikke noget at gøre med sharia, det har ikke noget at gøre med Koranen. Det er en mistolkning.”
Men vi ser desværre gang på gang at det ikke er en mistolkning.
Jeg voksede op i Kenya. (…) Jeg voksede op i et muslimsk hjem. Jeg voksede op i et muslimsk samfund. Jeg husker især hvordan vi som teenagere blot var “almindelige muslimer” og hvornår tingene begyndte at ændre sig. Folk fra vores eget samfund begyndte at prædike; de kaldte det dawa.
Det, de prædikede, var kvindefjendsk, det var religiøst intolerant. I disse tidlige stadier var der ingen af os, der stillede sig op og sagde til prædikanterne: “Det, du siger, er forkert”. Det sagde vi ikke, for de citerede fra Koranen. De talte om synd, kvinder skulle dække sig fra top til tå, kvinder skulle låses inde. Til sidst har du en tilstrækkelig stor tilslutning til at kunne håndhæve påbuddene, der er en del af den ‘moderate praksis’, der er vores religion.”
Journalisten: (…) “Du vil gerne henlede vores opmærksomhed på vold imod piger i den muslimske verden, og så ser vi dette. I kølvandet på dette ser vi vores førstedame, der henleder opmærksomheden på disse piger, hvilket er godt, men hun nævner ikke i hendes radiotale, at pigerne er kristne og at deres kidnappere er radikale jihadister. Er dette noget, som vi skal forstå, for at forstå hvad der foregår her?”
“Det er vi nødt til at forstå. Hvis vi ikke forstår det (…), og jeg tror mange af os forstår det uden at have lyst til at stå frem og sige det i det offentlige rum, så vil vi ikke forstå noget som helst omkring blasfemilovene i Pakistan og hvad der sker med piger og kvinder i Pakistan, hvad enten de er kristne, tilhører en religiøs minoritet eller er muslimer.
Journalisten: “For det er ikke kun denne terrorgruppe Boko Haram?”
“Nej. Det finder sted overalt i Afrika, i det sydlige Asien, og endda i Europa! Så når du overbeviser unge mænd om, at det er okay at tage piger til fange og sælge dem til slaveri, og du forstår at de gør det ud fra en overbevisning – de mener, at de gør noget. De siger: Vi har sat disse piger fri. Du er nødt til at forstå, hvor stærk deres overbevisning er. Du er nødt til at forstå, at det på en eller anden måde er udledt fra islam”.
Journalisten: “Adskillige muslimske grupper er stået frem og har taget afstand fra Boko Haram (…). Hvad lægger du i det? Sommetider er de blevet kritiseret for at have været for længe om at lægge afstand, men de har i det mindste med deres ord taget afstand fra denne gruppe.”
“Jo, med deres ord, men jeg vil sige at okay, det er et første skridt, men jeg er ikke overbevist. For selv i deres afstandtagen har de kaldt Boko Haram for en afvigelse. De har kaldt dem for en svindelgruppe i et land af svindlere. Det er udtryk for, at de stadig er i en tilstand af fornægtelse: Det har ikke noget at gøre med islam. Hvis det ikke har noget at gøre med islam, så vil de ikke reformere noget som helst.”
