Arabisk fodboldklub i Aarhus tilbød Den Korte Avis et interview. Vi sagde ja tak. Men så fortrød de

Facebook
Udskriv

Vi fik en henvendelse fra en fodboldklub ved navn AKF. De tilbød Den Korte Avis et interview. Vi syntes, det lød relevant og sagde ja tak. I begyndelsen vidste vi ikke mere om dem end det, de selv skrev.

 

Men det udviklede sig til et sælsomt forløb – som det fremgår af følgende korrespondance i sin fulde ordlyd fra mails og sms-beskeder:

 

13.10.14 via mail til Den Korte Avis

Godaften.

For 6 år siden stiftede nogle unge og ressourcestærke fra Brabrandområdet fodboldholdet, AKF. Hensigten var et langvarigt projekt med henblik på at samle alt det talent og potentiale i Aarhus, og skabe ikke bare et fodboldhold men en institution for unge i Aarhus.

 

Som aktiv spiller og bestyrelsesmedlem for AKF kan jeg stolt og ydmyg prale af, at AKF i dag repræsentere spillere fra Brabrand, Trillegården, Bispehaven, Frydenlund, Aarhus V, Viby/Rosenhøj, Risskov, Skødstrup, Lystrup og Aarhus midtby.

 

Endvidere har vi palæstinensere, libanesere, danskere, irakere, syriere, kurdere, tyrkere, iranere, og diverse afrikanske nationaliteter på holdet – en multietnisk sammensætning der alle taler samme sprog: Fodbold!

 

Læs også
Pludselig faldt modstandernes træner til jorden efter en skalle – nu bliver irakisk fodboldklub fra Vollsmose opløst

Det kulminerede i år i endnu en succesfuld sæson hvor 1. holdet med hele tre spillerunder igen har sikret sig oprykningen til serie 3 og 1.pladsen i puljen. Dårligere bliver det ikke af, at holdet er ubesejret i 21 kampe – 20 vundet og 1 uafgjort.

 

Vi håber at denne mail har vakt jeres opmærksomhed og at i har lyst til at skrive en historie om vores klub.

Tak på forhånd.

Mvh.

Abed Danial

 

15.10.14 svar til Abed Danial

Hej Abed Danial

Tak for din henvendelse til Den Korte Avis.

Læs også
15 minutter i Holstebro centrum viser, hvor hurtigt islamiseringen sker i Danmark

Jeg vil meget gerne skrive en historie om jeres klub, så vil du kontakte mig for nærmere aftale?

Venlig hilsen

Hara Dvinge, Den Korte Avis

 

Sms-korrespondance senere samme dag

Mohammed: Hej Hara. Abed rettede i dag henvendelse til mig og bad mig kontakte dig, da du muligvis vil skrive en historie om vores klub. Mit navn er Mohammed Halloum. Jeg er aktiv spiller på holdet og sidder i bestyrelsen. Vh Halloum (M)

 

Hara: Hej Mohammed. Super, hvis det kan lade sig gøre, vil jeg gerne mødes med dig og lave et interview, samt have mulighed for at tage billeder af spillerne, til artiklen. Vh Hara (H)

 

M: Absolut. Det er helt sikkert en mulighed.

Læs også
Kriminel araber fik nedsat straffen – dommeren mente, det var synd for ham

 

H: Godt, hvornår har du mulighed for interviewet?

 

M: Jeg er meget fleksibel, så det er bare når du kan. Blot at vi aftaler et døgn forinden.

 

H: Hvad siger du til i morgen sidst på dagen?

 

M: Det må jeg lige tilbage med, men umiddelbart så kan jeg godt. Men holdet mødes ikke i morgen så dem kan du ikke tage billeder af i morgen.

 

H: Ok, du siger til når du ved besked.

 

M: Ok.

 

M: Hvilken vinkel overvejer du til historien?

 

H: Foreløbigt den gode integration.

 

M: Ville være første gang for jeres avis, men vi giver det en chance.

 

H: Jeg må jo se om det holder. Men jeg synes det er et frisk initiativ I er kommet med.

 

M 23.10: Hej igen. Vi har drøftet det i bestyrelsen tidligere i aften, og vi blev enige om at takke pænt nej tak til dit generøse tilbud. Men vi takker for interessen og vi håber ikke at have spildt din tid. Vh Halloum

 

H: Ok, det er helt i orden, dog forstår jeg ikke hvorfor I så rettede henvendelse til avisen og opfordrede til at skrive en artikel om jer? Vh Hara

 

Efter dette lidt ejendommelige forløb blev vi nysgerrige efter at finde ud af, hvem det var, der havde kontaktet os.

 

Foldboldklubben AKF

Arabisk Kulturforenings Fodboldklub (AKF) blev stiftet 1. februar 2009 på initiativ af Omar Kais. Klubben har i dag tre ungdomshold og to seniorhold. Cheftræner er Mohammed Soueidan.

 

”Udover at spille fodbold i Århus, har holdet deltaget i turneringer i Østrig. Holdet har også været på udflugt til Schweiz og på pilgrimsrejse til Mekkah efter holdets ønske. Dette har styrket båndet mellem spillerne og rygtet har spredt sig endnu mere og der er næsten altid nye ansigter til træningen. De unge vil gerne være en del af det fællesskab, hvor vennerne igen er samlet og spiller fodbold sammen og rejser sammen.” (dknews.dk)

 

Arabisk Kultur Forening

Den Arabiske Kulturforening i Brabrand har ifølge egne oplysninger til formål dels at varetage herboende araberes sociale og kulturelle interesser, dels at arrangere aktiviteter, der henvender sig til både voksne, børn og familier.

 

Som supplement til foreningens sociale aktiviteter, sportstilbud, udflugter og undervisning for børn, har foreningen desuden en moské tilknyttet, som benyttes af både medlemmerne og andre beboere i lokalområdet. (globus1.dk)

 

Foreningens medlemmer kommer alle fra et af de mellemøstlige lande og fælles for dem er, at de alle bekender sig til sunni-islam. Foreningen beskriver selv moskéens profil som moderat i den forstand, at man i moskéen opfordrer medlemmerne til at indgå aktivt i det danske samfund uden dog at glemme deres baggrund. (samtidreligion.au.dk)

 

Den Arabiske Kulturforening blev grundlagt i sommeren 1988 og har adressen: Den Arabiske Kulturforening, Lykkeskolen, Edwin Rahrsvej 32, kld., 8220 Brabrand.

 

Den moské, de er forbundet med

Arabisk Kultur Forening er tilsyneladende forbundet med Fredens Moské.

 

Fredens Moské har hjemme i Bazar Vest og den er en af de største moskeer i Aarhus. Fredens Moské er en af de moskeer, der ikke ville tage afstand fra Islamisk Stat. Det kom frem, da TV2 Østjylland spurgte de største moskeer i Østjylland om deres holdning til Islamisk Stat.

 

”Formanden for Arabisk Kultur Forening, der driver Fredens Moské ved Bazar Vest i Aarhus, fmd. Khaled Mansour, afviser efter et døgns tænketid at fortælle om foreningens holdning. Han vil ikke forklare, hvorfor han ikke vil fortælle om moskéens standpunkt.” (TV2oj)

 

En af de ledende imamer i Fredens Moské er Radwan Mansour, der samtidig er en fremtrædende skikkelse i Arabisk Kultur Forening samt koran-underviser på den muslimske friskole Lykkeskolen i Brabrand.

 

Facebook

 

Den muslimske friskole, de er forbundet med

Den Korte Avis har tidligere fortalt om den muslimske friskole Lykkeskolen i Gellerup, der blandt andet  arrangerer skolerejser for drengene, mens pigerne udelukkes.

 

Ifølge skoleleder Ahmad Moussa er der dog ikke tale om diskrimination, fordi beslutningen om, at piger og kvinder ikke må rejse på pilgrimsfærd til Mekka uden deres værge, ligger helt uden for skolens beslutning. (TV2oj)

 

Den ledende imam ved Fredens Moské, der ikke vil tage afstand til Islamisk Stat, er ansvarlig for den religiøse undervisning på Lykkeskolen.

 

Kommunal støtte

Det er uvist, hvor meget Aarhus Kommune bidrager til Arabisk Kultur Forenings aktiviteter.

 

Kommunen stiller faciliteter som sportscentret Globus 1, kvit og frit til rådighed.

 

I Globus 1 er der foruden sportslige aktiviteter ofte religiøse begivenheder på programmet, for eksempel afholdes der ofte fællesbøn i forbindelse med de islamiske helligdage.

 

Hvad der gives af kommunale støttebeløb er os ubekendt.

 

Fællesbøn ved Globus1. Facebook

 

Eftertanke

Henvendelsen til Den Korte Avis om et interview og det videre forløb giver anledning til undren:

 

Var AKF fra starten slet ikke interesseret i interviewet? Måske havde de en forestilling om, at Den Korte Avis ville sige nej, og det ville de så bruge i en eller anden form for kritik.

 

Eller var de faktisk interesserede i et interview i første omgang, hvorefter de fik kolde fødder?

 

Vi ved det ikke. Men under alle omstændigheder står vores ja tak til deres tilbud ved magt.

 

Fodboldklubben i moskeen. Facebook

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ