Alle kneb gælder: “Mindreårige” asylansøgere med skæg

Arkiv

Normalt siger man, at det kun er kvinder, der kan føle behov for at lyve om deres alder, men nu viser det sig, at asylansøgere forsøger at lyve sig yngre, end de er.

 

Således har retsmedicinske undersøgelser afsløret, at hvert andet såkaldt uledsagede flygtningebarn, der kom til Danmark i 2011 og 2012 i virkeligheden var voksne. Det skriver metroxpress.

 

Uledsagede børn, der defineres som unge op til 18 år, har lettere ved at få asyl end voksne asylansøgere, og det ved asylansøgere rundt omkring i verden. Derfor forsøger mange at lyve sig yngre, end de er.

 

Over halvdelen i 2011 og 2012 var over 18 år gamle

I tvivlstilfælde om alderen bruger politiet og Udlændingestyrelsen Retsmedicinsk Institut til at aldersteste.

 

Og viser sig nu, at 327 ud af de 637 uledsagede flygtningebørn, der ankom i 2011 og 2012 var over 18 år gamle. Det svarer til 51 procent.

 

Alderstesten gennemføres blandt andet ved at røntgenfotografere håndknogler og tænder.

 

”Erfaringsmæssigt har det vist sig, at en stor del af de ansøgere, der bliver testet, vurderes til at være voksne. Vi alderstester derfor, når der er formodning for, at ansøgeren ikke er mindreårig,” siger ansvarlig kontorchef hos Udlændingestyrelsen, Bjørn Hørning, til metroxpress.

 

Men nu skal omfanget af forsøg på snyd hemmeligholdes

Da Udlændingestyrelsen sidste år overtog kontrollen med asylansøgere fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling, droppede man straks at føre statistik over omfanget af forsøg på snyd med alderen og de tests, man i den forbindelse gennemfører.

 

Det bliver modtaget med panderynken hos Dansk Folkeparti.

 

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

”Det her viser bare nok engang, at det hele ser ud til at sejle med kontrollen af asylansøgere,” siger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, og kræver tal på bordet.

 

Det samme gør De Konservative ifølge metroxpress.

 

Men også ”børnene” kan begå røverier

Ifølge Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen har rundt regnet hver fjerde asylansøger været i konflikt med straffeloven.

 

Hvad angår dem, der i statistikker bliver rubriceret som ”Uledsagede mindreårige asylansøgere”, er det at komme i konflikt med straffeloven heller ikke noget ukendt fænomen.

 

Således overfaldt tre uledsagede mindreårige asylansøgere, hvoraf de to var 17 år og den tredje 15 i august i år en 42-årig mand uden for en 7-Eleven-butik ved Hillerød banegård og tildelte ham slag og spark, hvorefter de stjal hans mobiltelefon og andre værdigenstande.

 

Nordsjællands Politi kom hurtigt til stedet og pågreb alle tre, som var installeret på børneasylcenter i tilknytning til Gribskovlejren.

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Også rekordår for uledsagede mindreårige asylansøgere

Den rekordstore tilstrømning af asylansøgere, som Danmark i øjeblikket oplever, og som formentlig ender med omkring 20.000 asylansøgere ved årets slutning, smitter også af på tilstrømningen af uledsagede mindreårige asylansøgere. Eller hvor gamle de nu er.

 

Således har Danmark i årets første otte måneder modtaget i alt 426 uledsagede mindreårige asylansøgere, der alle hævder, at de er under atten år.

 

Sidste år lå antallet på i alt 354 for hele året mod blot 282 i 2011.

 

Sverige modtog i foråret små 4.000

Ifølge netavisen Avpixlat modtog Sverige allerede i foråret 3.800 mindreårige uledsagede asylansøgere fra fortrinsvis Somalia og Afghanistan. Nogle af dem med både hageskæg og moustache.

 

Det bekymrer imidlertid ikke de svenske myndigheder, som i år regner med at modtage 6.500 uden at gøre andet end at sætte himmel og jord i bevægelse for at modtage de mange ”ensamkommende flyktningbarn”, som de kaldes.

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

I Göteborg Posten fortæller enhedschefen for flygtninge, Grethe Foss, at man i øjeblikket arbejder på højtryk for at sikre, at der for eksempel står IT-systemer og specielt udannet personale klar, så ”barnen” kan benytte IT, så snart de ankommer.

 

Ifølge avisen har Göteborg erfaring for, at der er ”barnen”, som smadrer alt og overfalder personalet, hvis ikke IT-systemerne og alt andet ikke fungerer tilfredsstillende.

 

Uledsagede mindreårige asylansøgere koster hvert år det svenske samfund mellem en halv og en hel million svenske kroner og belaster samlet det svenske statsbudget med fem milliarder svenske kroner om året.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…