De griner ad Danmark, mens de suger millioner ud af de offentlige kasser – nu er FisFis’ 15-årige søn på vej i fængsel

Collage (arkiv)

Sagerne vælter op mod den 15-årige , H.M.S., søn af den berygtede Vollsmose-gangster, Mahmoud Khalil Salem. Bedre kendt som Fisfis.

 

Således måtte retten i Odense i sidste uge ifølge Fyens Stiftstidende udsætte en række sager mod sønnen, da han i mellemtiden havde fået nye sager på halsen.

 

Slog en mand ned med en skovl

Således var han inden retsmødet skulle have fundet sted, blevet anholdt ugen forinden og blandt andet sigtet for at have slået en mand ned en skovl på et af de berygtede stisystemer ved Birkeparken i Vollsmose.

 

Dertil kommer ifølge Fyens Stiftstidende trusler mod et vidne og trusler mod en lærer på Abbildgårdskolen.

 

Den 15-årige er nu varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution.

 

Et uoverskueligt hav af sager

Når Fyns Politi efterhånden får samlet alle sagerne mod den 15-årige sammen, vil det komme til at dreje sig om rundt regnet 40, hvoraf nogle ligger i den grove ende af skalaen.

 

Således blandt andet onsdag den 28. maj i Eventyrhaven i Odense, hvor han af ukendte årsager overfaldt en mand med slag og spark og snittede ham i nakken med en hobbykniv. Ud over en lang række sager om småvold, er der også en række trafikforseelser.

 

Overfald og kriminalitet på institutioner

For den nu sigtede Fisfis-søn, H.M.S., der fyldte 15 år i slutningen af maj i år, har kriminalitet under opvæksten mere eller mindre været normen.

 

Gennem de sidste par år har han således været anbragt på en række institutioner, hvor han har terroriseret og overfaldet personalet, smadret inventar og har haft et stofmisbrug.

Læs også
Så kald dog en spade for en spade og en indvandrer for en indvandrer – i stedet for al den forløjede snak

 

Dertil kommer, at han flere gange er stukket af fra de lukkede institutioner og under flugten begået biltyverier og anden form for kriminalitet, indtil Odense Kommune til sidst opgav ham og stoppede de milliondyre institutionsanbringelser.

 

Peter Skaarup, DF: ”Nedsæt den kriminelle lavalder”

For Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, er tilfældet med den 15-årige og allerede dybt kriminelle Fisfis-søn endnu et bevis på, at den kriminelle lavalder skal sættes ned.

 

”Det er simpelthen for langt ude, at han allerede som 15-årig har et omfattende strafferegister, og det her viser jo endnu engang, at det er nødvendigt at nedsætte den kriminelle lavalder til 15 år og oprette ungdomsdomstole,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis.

 

Dansk Folkepartis retsordfører finder det dybt krænkende for retsbevidstheden, at Odense Kommune ofrer beløb i størrelsesordenen 4,5 millioner kroner på Fisfis-familien, uden at det har nyttet det ringeste.

 

”I Vollsmose og andre steder har vi kriminelle indvandrerfamilier, som får lov til at drive gæk med omgivelserne, uden at det på nogen måde får konsekvenser for dem. De får lov til at leve på den anden side af loven, og det er dybt krænkende for retsbevidstheden, når der ikke i tide bliver grebet ind over for disse familier og deres unge kriminelle,” understreger Peter Skaarup.

 

Læs også
Kvinde på cykel groft overfaldet: Larmende knallert eftersøges

Familien koster kommunen årlige millionbeløb

Den nu udvisningsdømte narkohandler og tidligere bandeleder Fifis og hans familie er en dyr fornøjelse for Odense Kommune.

 

Under ekstraordinære budgetforhandlinger i slutningen af 2013 kom det frem, at familien med de otte børn i 2012 kostede Odense Kommune 4,5 millioner kroner i form af sociale ydelser og diverse institutionsanbringelser.

 

Med de domme, der nu vil falde over den 15-årige H.M.S. kan kommunen, indtil han bliver 18 år, se frem til endnu flere dyre anbringelser på lukkede institutioner. I øjeblikket er han anbragt på en institution på Amager.

 

Fisfis udvist, men bliver alligevel i landet

Selvom Fisfis med det mellemøstligt klingende borgerlige navn Mahmoud Khalil Salem blev udvist ved Højesterets dom den 12. oktober 2011, slipper Danmark alligevel ikke for ham.

 

Da han er statsløs palæstinenser, er der ingen lande, der vil vide af ham og tage imod ham, og han vil derfor få tålt ophold.

 

Læs også
Bryllup i Odense endte i masseslagsmål – de løb rundt på folks biler og sparkede efter betjent hoved

Det betyder, at han skal opholde sig på Center Sandholm, indtil han frivilligt forlader landet og eventuelt rejser til Libanon, hvor han kommer fra, og hvor han har personlige forbindelser.

 

Narkohandel, vold og bandekriminalitet

Medens Fisfis og hans familie sugede årlige millionbeløb ud af Odense Kommune, førte de et liv i luksus. I forbindelse med retssagen mod Fisfis kom det blandet andet frem, at der var blevet brugt 2,7 millioner kroner på luksus såsom flyrejser, dyre guldringe og andre dyre fornøjelser.

 

Fisfis er idømt seks års fængsel for omfattende narkokriminalitet og bandekriminalitet som leder af indvandrerbanden Black Ghost. Han kørte hashmarkedet i Odense med hård hånd. Uddelte dummebøder og tævede og truede sine forhandlere til at danse efter hans pibe.

 

Og nu lader det til, at en af hans sønner har tænkt sig at gå i faderens fodspor.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…