Ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere er overrepræsenteret i de langvarige kontanthjælpsforløb, hvor de tegner sig for 25 pct. af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og 4 pct. af den samlede befolkning mellem 18 og 64 år.
Selv om kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig hjælp, der skal gøre borgeren i stand til at klare sig selv, har over 25.000 personer modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år. Særligt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret, idet 6.400 har modtaget kontanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år. Tilsvarende har 8.200 danske kvinder været på langvarig kontanthjælp, viser beregninger, som DA har lavet på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Torben Tranæs, forskningschef- og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed mener, at tallene peger på et strukturelt problem:
”Det er bemærkelsesværdigt, at en så stor andel af indvandrerkvinderne har været på kontanthjælp i årevis. Det er ikke meningen med ydelsen. Kontanthjælp er ikke en varig ydelse, det er en forbigående ydelse man kan få, indtil man finder job eller kommer over de problemer man måtte have udover at mangle job. Det er mærkværdigt og burde ikke kunne lade sig gøre, at nogen er på kontanthjælp i 10 år ud af de seneste 15 år,” siger han.
Hans Lassen, integrationskonsulent og direktør i konsulentfirmaet Sisyfos, forklarer, at der sker en fastfrysning, når de ikke-vestlige indvandrerkvinder er på kontanthjælp i så mange år. Mange af kvinderne er kommet så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de er blevet passive i forhold til selv at gøre en indsats for at få job. Ikke fordi de mangler den grundlæggende jobmotivation, men fordi de har mistet troen på, at de kan gøre nytte på arbejdsmarkedet:
”Mange af de ikke-vestlige indvandrerkvinder har en barriere for at kunne se sig selv på arbejdsmarkedet og tro på, at de kan få beskæftigelse. De har en tilskuermentalitet, hvor de ser på kampen fra tilskuerpladsen. De skal rejse sig og prøve at erobre bolden og score et mål, hvis de vil have et job. Den tilgang kan være lysår væk hos indvandrerkvinderne,” siger han.
”Tallene illustrerer grundproblemet i integrationen”
Mens de ikke-vestlige indvandrerkvinder og -efterkommere tegner sig for godt 25 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere, så udgør de 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og 4 pct. af den samlede befolkning mellem 18 og 64 år, viser beregninger på tal fra Danmarks Statistik.
Torben Tranæs ser flere forklaringer på, at indvandrerkvinderne er overrepræsenteret på de langvarige kontanthjælpsforløb:
”Tallene illustrerer grundproblemet i integrationen. De ikke-vestlige indvandrere har en lavere beskæftigelsesgrad og er i højere grad på offentlig forsørgelse end danskerne. Det skyldes tre forhold: Dels at en stor andel er flygtninge, dels at mange indvandrere har manglende uddannelse og erhvervserfaring med i bagagen og dels at indvandrerkvinderne har en lavere beskæftigelsesgrad end danske kvinder,” siger Torben Tranæs.
Flygtningebaggrund kan være en hæmsko for integrationen
Blandt de 6.400 ikke-vestlige indvandrerkvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år, er over 60 pct. flygtninge (og evt. familiesammenførte til flygtninge), viser DA’s beregninger på tal fra Danmarks Statistik.
”Der er en stor gruppe flygtninge blandt de ikke-vestlige indvandrere og de kan være svære at integrere på arbejdsmarkedet. Flygtningene kan lide af posttraumatiske sygdomme, der kan medføre ustabilitet, hvilket f.eks. kan påvirke koncentrationen og gøre det svært at passe arbejdstider. Derfor kan flygtningebaggrunden være en hæmsko for deres integration på arbejdsmarkedet,” siger Hans Lassen.
Torben Tranæs peger på flere barrierer for at indvandrerkvinderne, der er på langvarig kontanthjælp, kommer ind på arbejdsmarkedet:
”De ikke-vestlige indvandrerkvinder mangler ofte uddannelse og sprogkundskaber, og derudover kniber det med at stå til rådighed for et job blandt nogle af indvandrerkvinderne,” siger han.
Jobcentrene skal stille de kritiske spørgsmål
Ser man nærmere på hvor langt de ikke-vestlige indvandrerkvinder er fra arbejdsmarkedet, er det under 10 pct. af de, der har været på kontanthjælp i mere end 10 af de seneste 15 år, der er klassificeret som jobparate (match 1). Blandt de øvrige kan flere muligvis have været tættere på arbejdsmarkedet tidligere i kontanthjælpsforløbet.
Ifølge Hans Lassen stiller det særlige krav til jobcentrene, hvis de ikke-vestlige indvandrerkvinder skal ind på arbejdsmarkedet:
”Kommunerne skal vide, hvad de har på ’lageret’ af arbejdskraft – dvs. hvor langt væk fra arbejdsmarkedet er indvandrerkvinderne, når det kommer til stykket? Jobcentrene skal gennem dialog stille de kritiske spørgsmål til indvandrerkvinderne. Der kan være masser af problemer i familierne, og i så fald skal de sætte ind med en helhedsorienteret indsats.”
Jobcentrene har hele værktøjskassen med redskaber, herunder opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger, forklarer Hans Lassen og uddyber:
”Jobcentrene skal bygge nogle forløb op, der kan give indvandrerkvinderne de konkrete kvalifikationer og danskkundskaber, som der er brug for, hvis de skal løftes væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.”
