En stribe medier bringer i dag store interviews med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun har taget dem raden rundt og siger stort set det samme til dem alle.
Thornings synes først og fremmest at bruge disse interviews til at skabe en god stemning omkring regeringen – nu hvor man skal i gang igen efter sommerpausen. Derimod er det småt med håndfaste formuleringer og konkrete udspil.
Hun taler om, at der er grund til forsigtig optimisme, når det gælder økonomien. Men hun medgiver, at væksten stadig ikke er kommet i gang.
Hun taler om, at regeringen har formået at rette op på problemerne og nu kan se fremad. Men hun vil ikke formulere noget nyt regeringsgrundlag.
Hun taler for, at offentlige institutioner bør servere almindeligt dansk kød, der ikke er halalslagtet, og at virksomheder bør halalmærke deres fødevarer. Men hun vil ikke lovgive om det.
Hun bebuder en forstærket social indsats, men nøjes med at tale om langsigtede målsætninger og nævner ingen konkrete forslag.
Hun vil kort sagt vende den dårlige stemning for regeringen uden at have så meget konkret at gøre det med.
Thorning søger at snakke sig til fremgang.
Thornings grunde
Det er der tre grunde til:
For det første synes rød blok ikke at være kommet tættere på blå blok i meningsmålingerne efter sommerpausen. Så der er brug for at tale en bedre stemning op omkring regeringen for på den måde at sætte gang i en positiv spiral.
For det andet tillader virkeligheden ikke, at Thorning kommer med mere håndfaste budskaber om økonomisk bedring.
Hun har ret i, at der er visse positive tegn i luften. Men konkrete resultater for vækst og beskæftigelse lader vente på sig, og det er uvist, om der når at ske markante forbedringer inden næste valg. Så foreløbig må hun nøjes med at puste til optimismen.
For det tredje er de politiske spændinger i regeringen for store til, at man tør binde an med at lave et nyt samlet grundlag. Man må nøjes med at klare konflikterne, som de kommer – og så ellers formulere sig i brede, uforpligtende vendinger.
Rokade uden politisk fornyelse
Thorning har nok følt et særligt behov for at skabe god stemning efter sidste uges regeringsrokade. Der var ikke meget i den, som kunne give et politisk løft.
Rokaden var som sagt ikke koblet sammen med noget nyt politisk grundlag. Og der var heller ingen af personombytningerne, som sendte nye, stærke politiske signaler.
Reelt tjente rokaden to hovedformål: S-profilen Henrik Sass Larsen skulle ind på en tung ministerpost. Og SF skulle have nogle ministerier, hvor partiet og partiformand Annette Vilhelmsen er mere på hjemmebane.
Der var tale om ommøbleringer i magtens korridorer frem for politisk fornyelse. Og sådan har vælgerne vel også oplevet det.
Kynisme på børneområdet
Det hele har fået et skær af politisk kynisme over sig, fordi Annette Vilhelmsen insisterede på at få børneområdet med over i Socialministeriet.
Da regeringen blev dannet, lagde man stor vægt på, at børneområdet blev en del af Undervisningsministeriet. Man fremhævede, at det ville give en langt bedre sammenhæng i børnepolitikken, når førskolealderen og skolealderen hørte hjemme samme sted.
Men nu er denne mærkesag pludselig opgivet, hvilket møder hård kritik fra eksperter, organisationsfolk og sågar socialdemokratiske politikere.
Der synes ikke at være nogen anden grund til denne ændring i børnenes rammer, end at Annette Vilhelmsen vil prøve at hente stemmer på at have børneområdet under sig. Børnenes vilkår må vige for ministerens magtambitioner.
Den negative omtale antyder, at det kan blive en boomerang.
Frygten for, hvad Annette Vilhelmsen siger
Samtidig frygter Socialdemokraterne for vælgernes reaktion på, at Annette Vilhelmsen nu også bliver integrationsminister.
Problemet er ikke så meget, at Vilhelmsen kan komme med forskellige lovforslag, der trækker regeringen ud i den meget bløde ende af udlændingepolitikken. Hun har nemlig næsten ingen lovgivning under sig på området, den ligger i Justitsministeriet.
Problemet er, hvad Vilhelmsen kan finde på at sige om asyl, indvandring og integration. Thorning gruer ved tanken, mens Kristian Thulesen Dahl ser frem til, at den nybagte socialminister giver regeringen forklaringsproblemer.
Thornings interviews kan blandt andet ses som et forsøg på at rette op på de mislyde, som rokaden har udsendt og sende nogle beroligende signaler i værdipolitikken til de arbejdervælgere, der er meget mere til Thulesen Dahl end til Vilhelmsen.
Reformer og ord
Selv om Thorning holdt sit interview i brede vendinger, har regeringen også konkrete reformer i støbeskeen. Der vil komme udspil på meget vigtige områder som erhvervsuddannelserne og beskæftigelsessystemet.
Men det er ikke nødvendigvis reformer, som vil styrke de røde i forhold til de blå. De vil efter al sandsynlighed blive gennemført sammen med de borgerlige.
Så Thorning har brug for at profilere regeringen på anden vis. Foreløbig mest med stemningsskabende ord.
