Efter et møde den 20. november i forligskredsen bag politiforliget krævede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, at chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, skulle gå af, hvis han ikke senest den 1. december havde fået organisationens samarbejdsudvalg til at fungere.
Det skete ikke, og sent i går eftermiddags den 3. december tog Jakob Scharf konsekvensen og skrev sin egen fyreseddel med virkning fra 1. januar næste år.
Et kaotisk forløb
Inden Jakob Scharfs pressemeddelelse om sin afgang nåede redaktionerne sidst på eftermiddagen, havde dagen været præget af et kaotisk forløb med modstridende meldinger fra regeringen strittende til alle sider.
Efter afslutningen på tirsdagens spørgetime i Folketinget nægtede statsminister Helle Thorning-Schmidt at besvare spørgsmål om, hvorvidt hun havde tillid til Jakob Scharf som chef for PET.
I modsætning til sin regeringschef var justitsminister Morten Bødskov (S) imidlertid ikke i tvivl om sin holdning. Til TV2 sagde han ved fem-tiden om eftermiddagen :
”Det kan da forhåbentlig ikke komme som nogen overraskelse, at jeg som justitsminister selvfølgelig har tillid til den siddende chef for Politiets Efterretningstjeneste.”
Ikke engang en time senere indløb der en pressemeddelelse fra PET, hvori Jakob Scharf udtalte:
”Jeg har i dag meddelt Justitsministeriet, at jeg ønsker at forlade stillingen som chef for PET ved årets udgang.”
Det er pressens og politikernes skyld
I sin begrundelse for at fratræde stillingen som chef for PET anfører Jakob Scharf, at det er både vanskeligt og tidskrævende for ham at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, ”når det foregår under stor mediebevågenhed og politisk interesse.”
”Det er hverken jeg eller PET tjent med, og jeg mener heller ikke, at det skaber de bedste rammer for at finde de rigtige løsninger for PET. Hertil kommer, at dele af medieomtalen har søgt at skabe tvivl og mistillid i forhold til mig og ledelsen af PET,” siger Jakob Scharf.
Han anfører, at det ikke blot hæmmer hans ledelsesmuligheder, ”men også har negastiv betydning for PET og de fælles bestræbelser i PET for fortsat at udvikle organisationen.”
På den baggrund konkluderer Jakob Scharf, at:
”Af hensyn til PET har jeg derfor besluttet, at det rigtigste vil være, at jeg træder til side og i stedet overlader det til en ny chef for PET at gennemføre de ændringer og forandringer, som er nødvendige. Jeg vil i løbet af de næste par uger drøfte mine fremtidige arbejdsforhold med Justitsministeriet.”
PET’s 600 politiansatte har nægtet at samarbejde med Scharf
I realiteternes verden ser forholdene dog noget anderledes ud, end det fremgår af Jakob Scharfs pressemeddelelse.
Fakta i denne sag er, at PET’s 600 politiansatte i september og den gang uden pressens og politikernes bevågenhed opsagde enhver form for samarbejde med Jackob Scharf på grund af hans ledelsesstil. Fem navngivne tillidsmænd har i en klage til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg betegnet denne ledelsesstil som diktatorisk med trusler, verbale overfald og forhånelser.
Med i tillidsmændenes klage til Rigspolitichefen indgår også klage over forsøg fra Jacob Scharf på at presse Pia Kjærsgaards livvagter til at udføre ulovlig spionage mod Pia Kjærsgaard. Et forhold, som Rigspolitichefens kontor har bekræftet over for Ekstra Bladet.
Stor ros fra Morten Bødskov til Jakob Scharf
I forbindelse med Jakob Scharfs afgang PET-chef, har justitsminister Morten Bødskov kun ros til over for den afgående PET-chef.
”Jakob Scharf har været chef for PET i næsten syv år, hvor han blandt andet har haft ansvaret for at sikre Danmark mod terrortrusler. Det har han håndteret imponerende flot i en periode, hvor trusselbilledet har været stigende, og hvor vi har oplevet flere forsøg på terrorvirksomhed mod Danmark,” udtaler Morten Bødskov blandt andet i en pressemeddelelse, hvor han konkluderer:
”Jeg har været meget tryg ved at bo i det land, hvor Jakob Scharf har været efterretningschef.”
Han lægger dog vægt på, ”At Jakob Scharf vurderer, at det rigtigste vil være, at han overlader det til en ny chef for PET at gennemføre de ændringer og forandringer, som fortsat er nødvendige.”
Bifaldt Morten Bødskov spionagen mod Pia Kjærsgaard?
Hele kompasset rundt i det politiske system vakte det både forargelse og raseri, da det kom frem, at Jakob Scharf havde forsøgt at forhindre Pia Kjærsgaard i at besøge Christiana ved at beordre hendes livagter til at spionere i hendes aftalekalender og finde en dag til besøget, hvor Pia Kjærsgaard ikke kunne deltage på grund af andre aftaler.
I en redegørelse om sagen dateret 3. december, og som justitsminister Morten Bødskov har udarbejdet til Folketingets Retsudvalg, fremstår Morten Bødskovs rolle i denne sag ikke så lidt tvetydig.
Således hedder det i redegørelsen blandt andet:
”Justitsministeriet har drøftet med PET, om et scenarie, der ville indebære, at et arrangement søges placeret på et tidspunkt, hvor et medlem af Folketinget med personbeskyttelse ikke ville kunne deltage, fremadrettet bør indgå i efterretningstjenesten overvejelser.”
Selvom sætningen er ualmindeligt kluntet formuleret, tyder meget på, at Scharf og Bødskov var blevet enige om at lave det nummer med Pia Kjærsgaard at finde en dato, hvor hun ikke kunne deltage, og derpå så overvejede, om det skulle være standartprocedure fremover.
Det bekræftes mere eller mindre af Bødskovs næste sætning:
”Jeg har på den baggrund meddelt PET, at et sådant scenarie ikke for fremtiden bør indgå i efterretningstjenestens overvejelser om, hvordan man gennemfører personbeskyttelsesopgaven, uden at det pågældende folketingsmedlem er orienteret herom.”
”Ikke for fremtiden bør indgå”. Den formulering kan kun læses på den måde, at det må have fundet sted en enkelt gang.
At det så kun blev til et forsøg skyldes udelukkende, at Pia Kjærsgaards livvagter nægtede at efterkomme Jakob Scharfs ordre om at spionere i hendes kalender. I sin redegørelse benægter Jacob Scharf i øvrigt, at en sådan ordre er blevet givet, men det er i modstrid med, hvad hans medarbejdere har oplyst til Rigspolitichefen.
Nåede at få syv år som efterretningschef
Inden sin mere eller mindre ufrivillige afgang nåede Jacob Scharf at få syv år som chef for Politiets Efterretningstjeneste.
Jakob Scharf blev født 24. august 1966 som søn af politimester Ole Scharf, Nakskov. Han blev i 1990 cand. jur. Fra Købehavns universitet og har siden gjort karriere i statsforvaltningen.
Fra 1993 til 1996 som fuldmægtig i Statsministeriet. Herefter fra 1996 til 1998 som juridisk attaché i EU-repræsentationen i Bryssel. I 1998 blev han kontorchef i Justitsministeriet, og fra 2002 til 2003 kommitteret, ligeledes i Justitsministeriet.
Her blev han indtil 2003, hvor han blev politimester i Rigspolitiet. En stilling han beholdt indtil 2007, hvor han blev chef for Politiets Efterretningstjeneste.
Jakob Scharf blev i 2002 Ridder af Dannebrog og i 2011 Ridder af 1. grad.