Den 14. januar 2007 bragte Jyllands-Posten en artikel, hvori professor i koldkrigshistorie, Bent Jensen, med henvisning til PET-dokumenter betegnede dagbladet Informations tidligere medarbejder, Jørgen Dragsdahl, som KGB’s nummer 1.
Afsløringerne i artiklen vakte stor opstandelse, og Jørgen Dragsdahl anlagde promte injuriesag mod Bent Jensen.
Injuriesagen blev afgjort ved retten i Svendborg den 2. juli 2010 med det resultat, at professor Bent Jensen blev dømt til at betale Jørgen Dragsdahl en tortgodtgørelse på 200.000 kroner.
Ligeledes blev Bent Jensen idømt 20 dagbøder á 2.000 kroner samt dømt til at betale 309.000 kroner til dækning af en del af Jørgens Dragsdahls advokatomkostninger på 2,5 millioner kroner.
Østre Landsret: Bent Jensen havde belæg for sine udtalelser
Den afgørelse ankede professor Bent Jensen samtidig med, at han erstattede sin daværende advokat med Károly Németh. En beslutning, der viste sig at være fornuftig.
Fredag den 25. oktober klokken 11:00 omstødte de tre landsdommere, Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen, i enighed byrettens afgørelse, og idømte i stedet Jørgen Dragsdahl til at betale Bent Jensens advokatomkostninger på 600.000 kroner.
I sit domsresumé anfører Landsretten blandt andet, at:
”Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men at han ifølge KGB og PET var KGB-agent. Selv om udsagn om agentvirksomhed må anses for en alvorlig sigtelse, finder landsretten, at Bent Jensen har haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser.”
Havde møder med KGB-officerer i udlandet
I sin afgørelse har Landsretten blandt andet lagt vægt på, at PET anså Jørgen Dragsdahls agentvirksomhed for KGB for at være af så alvorlig karakter, at efterretningstjenesten informerede en række danske myndigheder om forholdet.
I rettens domsresumé hedder det således med henvisning til Bent Jensens faktuelle grundlag for sine udtalelser om Jørgen Dragsdahl, at:
”Landsretten lægger herved vært på, udtalelserne havde støtte i oplysninger fra den afhoppede KGB-officer Gordijevskij og PET’s efterforskningsmateriale mod Jørgen Dragsdahl,” skriver Landsretten og fortsætter:
”Der er i vidt omfang tale om citater eller gengivelse af indholdet af PET-rapporter, der karakteriserer Jørgen Dragsdahl som KGB-agent med konspirative møder med føringsofficerer i Danmark og i udlandet.”
Og videre hedder det:
”Landsretten lægger også vægt på, at oplysningerne blev videreformidlet til Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Regeringens Sikkerhedsudvalg, ligesom PET informerede en fremmed efterretningstjeneste herom.”
PET nævner straffelovsovertrædelser
Ifølge PET-dokumenter har Jørgens Dragsdahls virksomhed som KGB-agent har været så alvorlig, at straffelovens paragraf 108, den såkaldt milde spionparagraf med en straframme på op til seks år, har været på tale.
Det fremgår blandt andet af PET’s ”Notat Vedr.: Jørgen Johannes Dalitz Dragsdahl, f. d. 11/5 1949 journalist på Information.”
Der er tale om et 16-siders langt notat dateret den 1. oktober 1985. Notatet konkluderer, at Dragsdahls opgave var:
”at øve indflydelse på den vestlige offentligheds politiske bevidsthed,” og at det anses ifølge notatet for ”påvist, at Dragsdahl har været hvervet af den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, hvorved der utvivlsomt foreligger en overtrædelse af straffelovens § 108.”
Blev betalt af KGB, medens han var i USA
Af PET’s ”Notat vedr. operation …” som er dateret den 14. januar 1986, fremgår det blandt andet, at Jørgen Dragsdahl modtog penge fra KGB, medens han var udsendt som Informations korrespondent i USA, samt han i den periode mødtes mindst tre gange med sine KGB-styringsofficerer i Wien, de såkaldte 3-landsmøder.
Af det 23 sider lange notat fremgår det blandt andet, at:
”I 1978 blev DRAGSDAHL rekrutteret som agent, og i 1980 udsendte Information ham som korrespondent i USA. Under dette ophold forsynede KGB DRAGSDAHL med penge, og han blev mindst 3 gange kaldt til 3 landsmøder i Wien. Han skaffede KGB oplysninger om USA’s politik og forsvarsspørgsmål, og han blev betegnet som en god og resultatrig agent. I 1982 var han til endnu et møde i Wien. Året efter fandt den sidst konstaterede konspirative forbindelse sted mellem KGB og Dragsdahl.”
Af dette dokument fremgår desuden, at straffelovens paragraf 108 atter har været på tale, idet det anføres, ”at det på grund af bevismæssige/politiske grunde er besluttet ikke at rejse tiltale, ligesom nogle af forholdene er forældede.”
Interessant, at PET her også anfører politiske grunde til, at der ikke for længst er blevet rejst en straffesag mod Jørgen Dragsdahl i henhold til straffelovens paragraf 108.
Jørgen Dragsdahl: dommerne har ophævet den danske injurielovgivning
Efter afgørelsen i fredags var efterlønsmodtageren Jørgen Dragsdahl selvsagt ikke synderligt tilfreds med sagens udfald.
”Ytringsfriheden har øjensynligt så vide rammer, at han (Bent Jensen, red.) kan sige, hvad det skal være. I mine øjne ophæver de (dommerne, red.) den danske injurielovgivning. Jeg kan ikke se, at der er meget tilbage,” sagde Dragsdahl ifølge Jylland Posten.
Historikere er til gengæld glade og lettede over dommen
Medens Jørgen Dragsdahl jamrer sig over injurielovgivningen er en række af landets historikere til gengæld glade og lettede over dommen, som fastslår, at det ikke er injurierende at omtale navngivne personers handlinger under Den Kolde Krig.
”Jeg er rigtig glad for den dom, for jeg mener, at det er sørgeligt, hvis historieskrivningen skal foregå i en retssal, hvor en dommer skal afgøre, hvad historieskrivning går ud på,” siger koldkrigshistoriker Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet til Jyllands-Posten med henvisning til dommen i Svendborg.
Han bakkes ligeledes i Jyllands-Posten op af professor og koldkrigsforsker Kurt Jacobsen:
”Det tilkommer ikke en dommer at vurdere, hvad der er valid historieskrivning. Så længe der bare er det mindste belæg for de påstande, historikere kommer med, så har de en pligt til at komme ud med det til offentligheden,” fast professor Kurt Jacobsen.
Morten Bødskov forsøgte at sabotere Bent Jensens adgang til PET-arkiver
Professor Bent Jensens artikel i Jyllands Posten i januar 2007 var blandt andet baseret på de forskningsresultater, der var opnået på det nyetablerede Center for Koldkrigsforskning.
Det var i 2005 blevet etableret af det daværende VKO-flertal i form af en tre-årig bevilling og medførte rasende protesthyl fra den røde side i Folketinget, og blandt dem, der førte an i krigen mod centret og især Bent Jensen var nuværende justitsminister Morten Bødskov.
Efter professor Bent Jensens artikel om Jørgen Dragsdahl i Jyllands-Posten i januar 2007 gik Bødskov helt amok.
”Regeringen må trække hans arkivadgang tilbage,” erklærede han i Jyllands-Posten den 3. maj samme år, og alene i perioden 26. april – 3. maj ligeledes samme år dængede Morten Bødskov således daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til med ikke færre end 12 skriftlige spørgsmål om Bent Jensens adgang til PET-arkiver.
Men dengang uden held. Nu er han justitsminister.
