I forbindelse med opførelsen af de nye supersygehuse rundt omkring i landet eller renovering af de gamle skal det besluttes, om der skal være et kapel, eventuelt en kirke, eller blot et bederum.
Skal kristendom og folkekirke beholde særstatus, eller skal hospitalerne komme multikulturalismen i møde og indrette neutrale, symbolløse bederum og meditationsstuer?
Hospitalsledelserne hælder mest til det sidste. De vil ikke have religion på fingrene og henviser til, at der skal være plads til mangfoldighed.
Et kors på hjul
Således i Ålborg i år 2000, Kolding sidste år, hvor et rum blev indrettet, så alle kan bruge det. Et kors på hjul kan rulles frem og tilbage, så muslimer, hinduer og andre ikke tager anstød, og dermed skulle det problem vel være ude af verden!
Hospitalsledelsen i Kolding havde imidlertid ikke blik for, at hvis man ikke selv har et religiøst udgangspunkt, bliver man nemt rendt over ende af andres. Det religiøse udgangspunkt i Kolding med opland er kristendommen, alene fordi cirka 80 procent af Danmarks befolkning er medlemmer af folkekirken. Det blev ignoreret.
I Gødstrup ved Herning diskuteres der vist stadig, og nu er turen kommet til Odense (Fyns Stiftstidende d. 19-11).
Kulturkamp i Odense
Her har diskussionen dog flyttet sig et stykke. Også hospitalsledelsen i Odense hælder til det multikulturelle, og det har oprørt Bo Libergren (V), som er medlem af regionsrådet.
Han er modstander af et neutralt rum, hvor alle kan være, og vil ikke give køb på kristendom og egne traditioner. Han mener tilsyneladende heller ikke, at der skal tages hensyn til de religiøse mindretal.
Det nye – og gode – i Odense er, at en offentlig diskussion overhovedet finder sted. Bo Libergren er klar over, at en kulturkamp har sneget sig ind på hospitalerne, og at den ikke kan holdes ude. Det tager han klart stilling til. Han vil have, at der indrettes en kristen kirkesal, fordi Danmark ”trods alt stadig er et kristent land”. Det er prisværdigt, og det er der ikke for meget af.
Løsningen
Men Bo Libergren har ikke ret i, at der slet ikke skal tages hensyn til mindretallene. Hvis der er mangel på de dyre kvadratmeter, hvilket af og til anføres som et argument imod kirkesalene, eller hvis man ikke vil have flere rum, er løsningen simpel:
Hospitalet bør indrettes med en kirkesal, der kan laves om til noget andet, hvis nogen ønsker det (muslimerne er ofte ligeglade med, om der er et kors eller ej).
Udgangspunktet er altså kristendommen. Det vil være en klar markering af, at der er en ledende religion og kultur i Danmark, som kan stå ved sig selv og samtidig giver plads til mindretal, som er fuldt ligeværdige borgere. Neutralitet ender i selvudslettelse.
En sådan markering er nødvendig (her har Bo Libergren fat i en lang ende), fordi langt fra alle tilstedeværende religioner og kulturelle mindretal i Danmark har et frisindet forhold til mindretal (!), ja nogle opretholder endda et bevidst fjendskab til den ledende religion og kultur i landet.
Vi kommer ikke udenom at udfordre både neutraliteten og fjendskabet.
