Hvert år kan man se et sælsomt optog i Københavns gader. Det er shia muslimerne som fejrer Imam Hussein, han blev halshugget under Slaget ved Karbalā i år 680 e.v.t.
I år foregik optoget rundt på Nørrebro. Et af Københavns gamle arbejderkvarterer. I år fandt et lignende optog også sted i Aarhus.
Optoget som består af hundrede – måske tusindvis mørkklædte mennesker, med store sorte flag og med kvinderne bagest i optoget, minder om en lang slange som snor sig gennem byens gader, mens den hvæser religiøse slagord. I muslimske lande, hvor det ikke er så koldt, efterlader den sig et langt blodspor, fordi det der er almindeligt, at optogets mandlige deltagere tilføjer sig selv fysiske pinsler ved at piske og skære sig med store macheter. I København har man ikke fået lov at gå igennem indre by.
http://www.youtube.com/watch?v=-AxsRgDUC60 set på Snaphanen 14.11.13
Hussein en betydningsfuld shiamslim
Hussein skulle være profeten Muhammeds barnebarn og han led døden fordi han så sig selv og sin familie som rette aftagere til Muhammed lære om den sande islam, dvs. en islam fri for uretfærdighed og tyranni!
Hussein kastede sig selv og sin flok ud i en lidelsesfuld selvmordaktion, det er temaet der hyldes når man afholder den såkaldte ashura-helligdag blandt shia-muslimer.
Hussein var leder for en ubetydelig lille flok, men i dag er shiismen den næst største retning indenfor islam og shia-muslimer udgør flertallet i Aserbajdsjan, Bahrain, Irak, Iran og Libanon.
Mozaffari forklarer
Ifølge eksil-iraner og professor Mehdi Mozaffari er:
”Shiitterne martyriets sekt par excellence. Hele den shiitiske kalender er centreret omkring begivenheder, der er direkte (korrekte eller ej) relateret til martyriet. Ritualerne, ceremonierne og symbolerne er udformet med martyren i tankerne.”
I Danmark og især i København er den shiitiske identitet som et lidende og uretfærdigt behandlet religiøst mindretal blevet knuselsket af diverse revolutionselskende røde skumfiduser, og den årlige ashura-procession bliver derfor også omtalt som ´de fries optog´.
”Ægte shiitisk adfærd er masochistisk, sådan at forstå at lidelse betragtes som en værdi, der bliver belønnet i det hinsidige.” – siger Mozaffari.
I en ny promotion-video fra det shiitiske trossamfund i Danmark kan man se unge kvindelige shiamuslimer optræde som stærke fortalere for strenge ortodokse påklædningskrav, og én taler henført om, at et mål med livet er døden.
http://www.youtube.com/watch?v=l_qCmNC4P4U
Den romantiserende ´velvilje´ for det shiitiske mindretal i Danmark har blandt andet ført til at Københavns Borgerrepræsentation for længst har givet grønt lys for at dette lidende mindretal naturligvis skal have deres egen stormoske, uanset at den ville blive bygget for iranske pengemidler og uanset at trossamfundet åbenlyst bejler til det mørkeste Iran.
Vi taler om noget helt forskelligt
Det korte svar er, at man fejlagtigt tror vi taler om det samme.
Når shiamuslimer i Danmark går på gaden og advokerer for ”tidsløse menneskelige værdier”, som ifølge trossamfundet er retfærdighed, barmhjertighed, fred, tilgivelse, næstekærlighed og lighed, så tror man at de tænker det samme som enhver anden vesterlænding, men det gør man ikke.
For at forstå hvad der foregår, er man nød til at definere begreberne med både islamiske og vestlige briller.
Eksempelvis er der stor forskel på hvad man forstår ved ´retfærdighed´. I Vesten mener vi at det er retfærdigt at mænd og kvinder holder de samme rettigheder og pligter fx i forhold til arveret, forsørgelse, skilsmissebegæring og forældremyndighed.
Retfærdighed
Anderledes forholder det sig i en islamisk definition, hvor retfærdighed defineres stik modsat. I islam er det fx retfærdigt at kvinder kun arver det halve af mænd og at kvinder som udgangspunkt hverken har ret til at begære skilsmisse eller forældremyndighed. Det er også retfærdigt at man risikerer alvorlig straf hvis man falder fra troen, har sex hvor det ikke er tilladt eller hvis man fornærmer Allah og budbringerens ære.
Den shiitiske retning indenfor islam grundlægger sig på koranen og fra læren om Mohammeds liv og levned, og med en særlig vægt på dét man kan lære ved at se på hans familieliv.
Det betyder konkret at alle de klassiske dyder som fx kønnenes ulige værdighed, islams suverænitet i forhold til alle andre religioner, samt at alle ikke-muslimer grundlæggende set kan betragtes som vantro hunde i familie med aber og svin, er lige så levende og aktuelle som de altid har været indenfor ortodoks islam.
Sørgelig forherligse
Det er sørgeligt at vi i Danmark forherliger og blåstempler en religiøs sekt som går ind for dét og som opfordrer til at unge piger tager burka på.
Til trods for at denne tilbagevendende begivenhed burde give anledning til et indslag i medierne, blev den ikke nævnt med et ord. Det er en skam fordi begivenheden kan bidrage til forståelse af hvor unge muslimer står i dag. Er de ved at være fint integrerede eller lukker de sig mere og mere om en islamisk identitet, i en parallel verden hvor sharias familieret er normen blandt de troende?
