Han var radikal politiker og flyttede til en ghetto – nu er han ikke radikal længere

Fysiske overfald og tilråb. Det endte med at blive hverdag for den tidligere radikale politiker Dan Ritto, mens han boede i Gellerupparken i Aarhus. Hans oplevelser i det belastede boligområde har gjort ham dybt kritisk over for islam og den tilgang, nogle muslimske indvandrere har til det danske samfund.

 

Politisk har Dan Ritto taget konsekvensen og skiftet partimedlemskabet hos det Radikale Venstre ud med ét hos det Konservative Folkeparti. Samtidig er han blevet medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse. Alt sammen i et forsøg på at forsvare frihedsrettighederne og demokratiet mod det, han opfatter som en totalitær trussel, der potentielt kan ændre de europæiske samfund radikalt:

 

”Den største politiske udfordring, vi står over for i Danmark og i Europa i dag, er, hvordan vi får håndteret islam i Europa. Hvis vi gør det forkert, så har du Jugoslavien i 90’erne. Helt forfra – bare på et stort europæisk plan. Held og lykke med det, siger jeg bare. Hvis vi gør det rigtigt, så har vi en udvikling i vores demokrati, der bare fortsætter – så har vi stadig vores frihed og vores frihedsrettigheder. Men som det kører lige nu, dér gør de det forkert alle sammen”, siger han.

 

Reaktionære holdninger

På overfladen kunne Dan Rittos første tid i Gellerupparken ellers ligne en solstrålehistorie – et eksempel til efterfølgelse: En ressourcestærk etnisk dansker vælger at flytte ind i en indvandrerghetto, skaber kontakter og engagerer sig i det lokale foreningsliv.

 

Dan Ritto blev for eksempel næstformand for Multikulturel Forening med kontakt til de mange små kulturforeninger i bebyggelsen. Det er foreninger, der typisk er dannet ud fra en gruppe indvandreres oprindelige, nationale tilhørsforhold – for eksempel en tyrkisk, en somalisk og en pakistansk – og som fungerer som samlingssted for dem.

 

Samarbejdet gik i første omgang fint. Alligevel undrede det den nytilflyttede, i hvor høj grad medlemmerne af foreningerne stadig definerede sig ud fra politiske spørgsmål i deres hjemlande – for eksempel som Hamas- eller Fatah-tilhængere for palæstinensernes vedkommende:

 

”Men det har jeg oplevet hos mange [fra] Mellemøsten, også blandt mange tyrkere, at når du kigger ind på deres facebookprofil og kigger på politisk tilhørsforhold, så står der et eller andet parti nede i Tyrkiet for eksempel. Det er helt normalt. Men det slog mig som lidt mystisk”, fortæller Dan Ritto.

 

Efterhånden fandt han ud af, hvilken magt kulturforeningerne har over de menige muslimer. De bliver fastholdt i deres oprindelige nationale tilhørsforhold, så de føler sig som fremmede i det danske samfund. Det betyder samtidig en fastholdelse af gamle og reaktionære tanke- og handlingsmønstre, fordi islam dyrkes ud fra en traditionel, fundamentalistisk forståelse af Koranen.

 

Overfaldet

Konsekvensen af dét fik Dan Ritto selv at føle. Problemerne begyndte, da hans nabo Shaykh Raed Hlayhel, en af de imamer, der tog på rundrejse i Mellemøsten forud for Muhammed-krisen, forsvandt fra området. Der opstod i den forbindelse rygter om, at Ritto arbejdede for politiet.

 

Læs også
Mullaherne lover “Ophør af Israel” og amerikansk civilisation

Som konsekvens oplevede han flere gange, at der blev råbt efter ham, og at der bredte sig en fjendtlig stemning mod ham. Senere skrev han et læserbrev i forbindelse med den kendte islamkritiker Ayaan Hirsi Alis besøg i Aarhus. I indlægget skrev han, at muslimer i mange tilfælde selv er skyld i islamofobi. Det bragte for alvor sindene i kog i Gellerupparken:

 

”Så gik der for alvor kuk i den. Chikanerierne tog til, og jeg blev overfaldet nogle gange. (…) Der blev én politisag på det. Det var onsdagen før påske – den sidste dag, jeg boede i Gellerup for øvrigt. Jeg havde fået en lejlighed og var ved at flytte ind, og den allersidste dag i Gellerup overhovedet, jeg boede der, dér blev der faktisk et overfald, hvor vi var nødt til at gå til politiet”.

 

Overfaldet fandt sted i indkøbscenteret City Vest. Her blev Dan Ritto angrebet bagfra. Episoden blev optaget på centerets overvågningskameraer, og optagelserne kunne heldigvis senere bruges som bevismateriale i straffesagen mod gerningsmanden.

 

Farvel til De Radikale

De voldsomme oplevelser i Gellerupparken fik Dan Ritto til at revurdere sit politiske ståsted og sætte sig grundigt ind i islam og Koranen. Han vidste, at han ikke kunne fortælle om episoderne i Det Radikale Venstre, fordi den slags var fuldstændigt tabubelagt. Samtidig var han blevet grundlæggende uenig i partiets holdning til blandt andet integration. Som konsekvens endte han med at opsige sit partimedlemskab:

 

”Holdningen til kriminaliteten i København var helt gal for eksempel, holdningen til integration var helt gal – jeg kunne se, det var helt galt. Altså man er nødt til at stille krav – man kan ikke bare acceptere alt som lige godt. (…) Måske fik jeg efterhånden også en større forståelse for, at du kan ikke have flere ligeværdige kulturer ved siden af hinanden – du er nødt til at vælge. Der kan være én”.

 

I takt med, at Dan Ritto satte sig ind i islam, kunne han også i retrospektiv se og forstå et mønster: Hvorfor kriminaliteten i Gellerupparken for eksempel oftest er rettet mod etniske danskere, og hvorfor nogle muslimer ser sig selv som værende mere værd end ikke-muslimer:

Læs også
Islam: Fredens religion? 

 

”Altså det med, når de kommer og siger, at der er forskel på dig og mig – du skulle i virkeligheden betale ekstra skat til mig, og så sidder de og griner lidt, ikke… så tog jeg det også som en joke, ikke. Altså fordi – jeg havde jo ikke rigtigt helt sat mig ind i det. Men det er jo så først, efter at jeg satte mig ind i det, at jeg fandt ud af, at der er noget, der hedder jizya (ekstra skat, som ikke-muslimer (dhimmier) ifølge Koranen skal betale i et muslimsk land, red.) og den slags, ikke”, fortæller Dan Ritto.

 

Venstrefløjens syn på religion

At Dan Ritto ikke kunne fortælle om sine oplevelser i det Radikale Venstre, vidner ifølge ham om, hvor stor berøringsangsten har været og stadig er blandt partierne til venstre for midten, når det drejer sig om islam og sammenstød mellem kulturer.

 

Spørgsmålet er, hvorfor det forholder sig sådan. Dan Ritto mener, at venstrefløjens traditionelle syn på religion spiller en stor rolle for den stadig udbredte berøringsangst:

 

”Man har en opfattelse af religion på venstrefløjen, der siger, at religion er opium for folket. Religion er noget, folk kan komme ud over ved hjælp af lidt uddannelse og lidt dannelse, og de skal bare lige have lidt civilisation, så skal de nok komme ud over det, ikke. Og jeg tror et eller andet sted, det er dér, det ligger. Og det gør, at man har den tanke, at det ikke gør noget, at de er så religiøse nu, for vi skal bare give dem nogle bedre sociale forhold, så holder det op. Det var lidt den diskussion, du havde i Enhedslisten omkring Asmaa.”

 

Kollektivismen

Han mener også, det bunder i, at venstrefløjen er vant til at fokusere mere på grupper end på individet:

Læs også
Trykkefrihedsselskabet: Vi går mod mørkere tider

 

”Venstrefløjen er generelt kollektivistisk. Den meget skarpe opdeling mellem borgerlige og venstrefløjen er jo, at vi borgerlige ser individerne i meget højere grad – og de røde, de ser meget mere kollektivet”, fortæller Dan Ritto.

 

Det fører ofte til, at man nedtoner problemer med blandt andet manglende personlige frihed i indvandrermiljøerne, og bruger religiøse ledere som forhandlingspartnere på gruppens vegne.

 

Endelig peger han på en manglende interesse for at søge viden om islam blandt mange fra partierne til venstre for midten.

 

Hardcore islam

Berøringsangst og tabuer er imidlertid en hindring for en god integration, påpeger Dan Ritto. I hans øjne kan integrationen kun lykkes, hvis man stækker kulturforeninger og moskeers magt over menige muslimer, så de ikke bliver præget af den oprindelige, aggressive og erobrende islam:

 

”I den hardcore islam – og det er det, som kulturforeningerne derude (i Gellerupparken, red.) langt hen ad vejen står for – der er der en krig, hvor det handler om at vinde terræn. Men krigen kan kæmpes på mange fronter, ikke. Og det er der, det går galt i Vesteuropa, fordi når vi taler om krig, så tænker vi på at gå rundt og nakke hinanden, ikke. Men krigen kæmpes jo i islam på mange fronter – det gælder bare om at vinde terræn og få shariaen indført, og du kan gøre det med de midler, som nu engang er til rådighed”, påpeger Dan Ritto.

 

Læs også
Undersøgelse: Mange tør ikke sige deres mening om flygtninge og islam

Han understreger, at man netop skal gå efter kulturforeningerne og visse moskeer, fordi man på den måde kan undgå, at almindelige muslimer fastholdes i forældede tanke- og handlingsmønstre og i sidste ende stigmatiseres.

 

Man giver fundamentalisterne magt

Derfor er der ifølge Dan Ritto også brug for et opgør med den kollektivistiske tilgang, som især har præget politikere fra venstrefløjen, hvor man lader foreningsledere og imamer agere mellemmænd mellem samfundet og muslimerne:

 

”Der nytter det jo så ikke noget, at du sidder som politiker – for eksempel Aarhus byråd og for eksempel skal lave en helhedsplan i Gellerup – og i sådan en situation behandler de her mennesker som ligeværdige forhandlingspartnere, som man jo gjorde, da man skulle lave helhedsplan, ikke”.

 

På den måde er politikere og myndigheder tværtimod med til at legitimere imamer og foreningsledere i et umyndiggørende forhold til de menige muslimer, påpeger Dan Ritto:

 

”Det er et eksempel på, at man giver de her mennesker en magt, som de ikke skal have. Det gør nemlig også, når politikerne taler med dem, at så kan de gå tilbage i deres baglande og sige: overlad det til os. Det er umyndiggørende over for den almindelige borger i Vestbyen, og det er også problematisk for os, fordi det gør, at ’the bad guys’ får meget mere at skulle have sagt”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…