PET-skandalen ruller videre.
Både Berlingske og Jyllands-Posten kan i dag fortælle, at Folketingets retsudvalg blev ført bag lyset, da udvalgets besøg på Christiania blev udskudt i februar 2012.
Justitsminister Morten Bødskov har forklaret, at besøget blev udskudt, fordi PET vurderede, at der var en sikkerhedstrussel, som knyttede sig til Pia Kjærsgaards deltagelse.
Bødskov har i den forbindelse sagt, at han havde en drøftelse med udvalget daværende formand, Anne Baastrup fra SF, om at aflyse.
Men Retsudvalget fik ikke at vide, at aflysningen skyldtes en sikkerhedstrussel. I stedet fik det en røverhistorie:
Københavns politidirektør kunne ikke deltage på den planlagte dag, hed det sig. Men så var det så heldigt, at justitsministeren lige præcis på det tidspunkt kunne komme i udvalget og drøfte en bestemt udvalgsrapport – og han kunne ikke på noget andet tidspunkt.
Dermed fejlinformerede udvalgets formand helt bevidst udvalget, tilsyneladende i fuld forståelse med Morten Bødskov.
Forløbet omkring det aflyste besøg er endnu et bidrag til, at Morten Bødskovs troværdighed i denne sag smuldrer. I en sådan grad, at han ser ud til at være færdig som justitsminister.
Den påståede sikkerhedstrussel
Det er i sig selv alvorligt, at justitsministeren deltager i vildledning af Retsudvalget.
Særlig alvorligt bliver det, fordi der ikke kun er tale om, at dette udvalg har fået serveret en skinbegrundelse for at aflyse et besøg. Sagen går dybere og handler om en mere omfattende vildledning af både Retsudvalget og offentligheden.
Noget tyder nemlig på, at PET-chef Jakob Scharf har ført offentligheden bag lyset med hensyn til, hvad der var den reelle begrundelse for at få besøget aflyst. Og at Morten Bødskov har deltaget i dette.
Scharf afviste i sin redegørelse forleden, at PET’s ønske om at få besøget aflyst skulle bunde i, at sikkerhedsforanstaltningerne ville belaste PET’s ressourcer. Det gjorde han vel vidende, at dette ikke kan betragtes som en gyldig grund til at aflyse.
I Scharfs redegørelse tales der derimod om, at aflysningen var begrundet i en sikkerhedstrussel, som PET havde fået efterretninger om. Bødskov har givet den samme forklaring om en sikkerhedstrussel.
Mystik
Ifølge både Scharf og Bødskov har disse efterretninger om en trussel været så følsomme, at man ikke kunne fortælle nogen om dem. Man kunne ikke engang fortælle, at der var en sådan trussel, som man var nødt til at tage alvorligt.
Det var begrundelsen for, at Retsudvalget ikke hørte noget om det. Og det var begrundelsen for, at selv Pia Kjærsgaard end ikke måtte få at vide, at der eksisterede en trussel.
Men det er meget svært at se, hvorfor selve eksistensen af en sådan trussel skulle være hemmelig. Én ting er, at man ikke kunne afsløre de konkrete efterretninger. Men hvorfor i alverden skulle man ikke kunne fortælle Pia Kjærsgaard, at der eksisterede en trussel?
Ressourcer
Forklaringen kunne være, at der ikke var nogen konkret trussel, og at PET’s modvilje mod et Kjærsgaard-besøg på Christiania faktisk skyldtes, at det ville kræve flere ressourcer, end man havde lyst til at bruge.
Bødskov har da også undervejs i forløbet henvist til, at aflysningen hang sammen med ressourcer.
Måske var PET heller ikke glad for et Kjærsgaard-besøg med mulig ballade, fordi det kunne udløse politiske krav om en øget politiindsats på Christiania.
Det korte af det lange er, at den tågede henvisning til meget følsomme efterretninger om en trussel, som både Scharf og Bødskov er kommet med, virker meget lidt overbevisende.
Oppositionens angreb
Den borgerlige opposition har da også angrebet denne forklaring.
Karsten Lauritzen (V) ser grund til at tro, ”at beslutningen faktisk handlede om ressourcer”.
Peter Skaarup (DF) siger: ”Det handler i den grad om ressourcer. Også om de politiressourcer, som det vil udløse efterfølgende, når udvalget har set forholdene på Christiania.” (Jyllands-Posten)
Pia Kjærsgaard kræver nu klar besked:
”Bødskov bør vise mig den påståede trussel eller efterretningerne. Scharf skriver selv, at jeg ikke på daværende tidspunkt kan se dem, men det er jo halvandet år siden. Så nu skulle der vel ikke være noget i vejen for at se dem.” (Ekstra Bladet)
Dette spørgsmål har vidtrækkende betydning:
Hvis PET har brugt sikkerhedstruslen som et dække over, at man ikke ville ofre de nødvendige ressourcer, har tjenesten på helt uantagelig facon blandet sig i politik. Med Morten Bødskov som medspiller.
Kig i Kjærsgaards kalender
Men sagen standser ikke her. Forløbet omkring Retsudvalgets møde og aflysningen af besøget, rummer et element, der kan blive særdeles belastende for Bødskov.
PET udvirkede, at besøget blev aflyst, under henvisning til Pia Kjærsgaard. Men da Retsudvalget holdt sit møde, havde Kjærsgaard endnu ikke meldt sig til!
Hvoraf fremgik det så, at hun agtede at deltage? Det stod i hendes private kalender!! (Jyllands-Posten)
Den kendsgerning bærer yderligere ved til mistanken om, at PET rent faktisk har kigget i Kjærsgaards kalender. Men ikke bare det.
Den skaber også mistanke om, at Bødskov kendte til kalender-spionagen.
Hvad vidste Bødskov?
Bødskov udtænke jo aflysningen af Retsudvalgets besøg med Jakob Scharf og siden med Anne Baastrup. Hvis Scharf kendte til Kjærsgaards deltagelse fra hendes kalender, hvor sandsynligt er det så, at Bødskov intet anede om, at PET havde hentet oplysninger om hendes planer?
Og hvis Bødskov dengang fik at vide, at PET havde tjekket Kjærsgaards planer, hvor sandsynligt er det så, at han var uvidende om, at det samme skete senere, da man prøvede at få Christiania-besøget placeret på et tidspunkt, hvor hun var i udlandet. Sådan som han hævder.
Man kan jo tænke sig den mulighed, at Bødskov ikke har fået at vide, hvordan PET konkret har hentet sine oplysninger, men at han blev informeret om, at PET havde indhentet oplysninger om hendes planer.
Ministeransvar og politiske realiteter
Spændingen stiger voldsomt forud for, at Bødskov skal udtale sig under ministeransvar i forbindelse med et samråd i Retsudvalget den 16. december og en hasteforespørgsel inden da.
Skulle det vise sig, at han faktisk var bekendt med, at PET på en eller anden måde havde hentet oplysninger om Kjærsgaards planer bag hendes ryg, må han selvfølgelig gå af.
Skulle der blive skabt alvorlig tvivl om den sikkerhedstrussel, der er brugt som begrundelse for besøgets aflysning, kan Bødskov heller ikke blive siddende.
Men dette handler ikke kun om ministeransvar. Det handler også om politiske realiteter. Og de politiske realiteter er følgende:
Selv hvis der ikke findes noget fældende bevis mod Bødskov, risikerer Helle Thorning, at han fra nu af vil være en endnu større belastning hos vælgerne, end han var i forvejen.
Samtidig vil hans forhold til den borgerlige opposition og til Enhedslisten sandsynligvis være så elendigt, at han får store problemer med at operere politisk.
Morten Bødskov kan ikke holde. Han er færdig som justitsminister.
